Indvandring er integreret i Danmarkshistorien. Det lærer vi ved et besøg på Immigrantmuseet i Farum.
Artiklen blev bragt første gang den 30. juli 2020.
Et besøg på Immigrantmuseet i Farum udvider perspektivet. For her får vi en tur gennem 500 års indvandringshistorie fra hollandske bønder på Amager i 1500-tallet til arbejdsmigranter i 1960’erne og flygtninge op til i dag.
Mens den ene historie efter den anden rulles op for os, indser vi, at indvandring er normalt, et vilkår og et nødvendigt tilskud til den danske befolkning. Vi lærer om religion, tradition og madkultur, som noget, der giver ekstra krydderi i hverdagen.
En sikhisk helligdom står centralt i udstillingen. Foto: Svend Løbner
Sikhernes historie
Ud over museets permanente udstilling fremvises en særudstilling om sikherne i Danmark. Vi lærer om sikhismen, deres hellige skriftsprog og følger sikhernes rejse fra Punjab i Indien til København, hvor de slog sig ned for at opbygge en ny tilværelse.
Udstillingen illustrerer museets effekt på besøgende. Hvor meget ved vi egentlig om sikherne i Danmark? Men her sættes spot på en relativt ny religion og en befolkningsgruppe som skiller sig ud i bybillet med turbaner og langt skæg, men som er de færreste forundt at kende.
Udstillingen er lavet i samarbejde med sikh-samfundet i Danmark og kører frem til 1. september.
Hallen byder velkommen med velkendte ord i indvandrerdebatten. Foto: Svend Løbner
Arbejdsmigranter
På samme måde er den permanente udstilling en øjenåbner. Det står klart, at de allerfleste immigranter er inviteret til Danmark for at arbejde.
Kong Christian II inviterede de omtalte hollandske bønder til Amager i 1521, hvor de fik overdraget 24 gårde i Store Magleby. Kong Frederik IV inviterede en gruppe franske huguenotter til Danmark i 1720’erne for at dyrke tobak. Omkring 1900 blev polske landarbejdere rekrutteret. Det er således mere tradition end tilfældighed, at pakistanere og tyrkere blev inviteret til Danmark i 1960’erne og 1970’erne for at dække behovet for arbejdskraft herhjemme.
Danskere er ikke så gæstfrie, som man skulle tro. Her eksempel på de mange udviste. Foto: Svend Løbner
En smertelig erkendelse
Museet byder også på en smertelig erkendelse af, at vi danskere ikke altid er så gæstfrie, som vi selv går og tror. For eksempel er omrejsende musikanter og handlende ikke velkomne her til lands. Allerede i 1554 blev tatere, romaer – også kaldet sigøjnere – udvist af Danmark og gjort fredløse. I 1736 kunne de forfølges og endda dræbes uden retsforfølgelse. I 1930’erne forsøgte en gruppe tyske romaer at flygte til Norge gennem Danmark, men blev afvist ved den tyske grænse. De fleste af dem døde i tyske kz-lejre.
Den samme skæbne overgik som bekendt jøderne. Heller ikke jøderne var velkomne i Danmark i 1930’erne. De blev anset som immigranter og ikke flygtninge og blev derfor også afvist. En lov fra 1934 tillod immigranter, hvis de havde pas og kunne forsørge sig selv. Så kunne de blive i Danmark i tre måneder. Men selv om en jødisk hjælpekomité skaffede penge, så flygtende jøder kunne forsørge sig selv, blev jøderne alligevel afvist ved grænsen.
Tyske flygtninge producerede flot indbundne bøger, mens de opholdt sig i danske lejre efter Anden Verdenskrig. Foto: Immigrationsmuseet.
Mere end 1000 ord
Museets mange plancher oplyser grundigt om indvandreres forhold, kultur og religion, men billederne gør umiddelbart størst indtryk. Her tænkes især på en udstilling af flot indbundne bøger produceret af tyske flygtninge i Danmark efter Anden Verdenskrig. Og det helt utrolige, at man i 1909 udstillede en hel afrikansk landsby med 80 beboere i Aarhus. Her kunne man for 10 øre opleve, hvordan den eksotiske befolkning i Abessinien levede…
Kirkeasyl.dk samlede over 500 personer i protest mod udvisning af irakiske asylansøgere. Foto: Svend Løbner
Udstillingen viser også en planche om borgerinitiativet Kirkeasyl.dk, der samlede over 500 personer i protest mod udvisning af irakiske asylansøgere i 2009. Irakerne havde søgt tilflugt i Vor Frue Kirke og senere Brorsons Kirke. Sagen sluttede dramatisk, da bevæbnet politi den 13. august 2009 stormede Brorsons Kirke og arresterede 19 mandlige asylansøgere.
Immigrantmuseet er et besøg værd for alle, der tør udvide deres perspektiv og forståelse for andre folk og kulturers betydning for dansk historie og identitet op til i dag. Og som tør udfordre en selvopfattelse, der måske er en anelse for romantisk i forhold til virkeligheden. Et spor, der følger os op til i dag, hvor holdninger for og imod indvandring står skarpt mod hinanden.
Immigrantmuseet i Farum har åbent alle hverdage mellem kl. 10 og 16.
