Når grundig forskning modsiger personlige fornemmelser
Der er en betænkelig tendens i tiden til at affeje videnskab med personlige meninger. Især når videnskaben går imod det verdensbillede, man har bygget op omkring sig selv.
Svend Løbner. Foto: Jette Vibeke Madsen
”Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta!”
Ordene fra forhenværende medlem af Fremskridtspartiet Kresten Poulsgaard ekkoer i det fjerne, når jeg læser kommentarsporene på sociale medier i forbindelse med en forskning, der dokumenterer, at muslimer verden over er lige så glade for demokrati som kristne.
Tror du virkelig på det? spørger en læser.
Tror? Det er videnskab, ikke en ”synsning”. Det er forskning, ikke en holdning grebet ud af den blå luft. Artiklen er skrevet af Arzoo Rafiqi, der er cand.scient.pol og ph.d. i statskundskab på Aarhus Universitet. Artiklen blev først publiceret på Videnskab.dk for siden at blive publiceret her på Sameksistens.
En tydelig tendens
Nu er jeg selvfølgelig klar over, at videnskab bedrives af mennesker, der ved empiriske undersøgelser spørger mennesker og hvis forskningsresultater læses af mennesker. Bare deri ligger en usikkerhedsmargen, som man altid bør have for øje.
Derfor er det da også yderst sjældent, at man hører forskere, der hårdnakket påstår det ene eller det andet. Men de peger på en tendens. De fremhæver en overvejende sandsynlighed. Og i dette tilfælde er sandsynligheden så sand og tendensen så tydelig, at det må gøre indtryk på den åbne, fordomsfri læser.
Bekvemme forglemmelser
Nu vi er ved fordomme, så tyder de spontane modreaktioner på undersøgelsen, at visse læsere er forudindtaget med en forforståelse præget af dagens medier og politikere, nemlig at muslimer er antidemokratiske.
Tesen bygger på de mest negative historier om kriminelle indvandrere, den mest pessimistiske læsning af Koranen og de mest sørgelige historier om militante islamisters hærgen.
Glemt er tyve, røvere, mordere og pædofile danskere. Fortrængt er kolonitiden, hvor vestlige såkaldt kristne magter lagde verden under sig med vold og magt. Selv Nazityskland, Hiroshimabomber, Vietnamkrig går bekvemt i glemmebogen. Nå ja, voldsudøverne var jo vestlige regeringer rundet af en kristen kultur.
En betænkelig tendens
Der er en betænkelig tendens i tiden til at affeje videnskab og forskning med personlige meninger og fornemmelser. Især når videnskabelige artikler går imod det verdensbillede, man har bygget op omkring sig selv.
Er man blevet indoktrineret længe nok med påstanden om kriminelle, voldsparate muslimer, er man ikke parat til at modtage viden om det modsatte. Kommer der succeshistorier om nytilkomne, der integrerer sig, studerer, arbejder og bidrager til det danske samfund, affejer man det som enkelthistorier, udtagelsen, er bekræfter reglen. Og viser tørre tal fra konkrete svar på spørgsmål til 52.326 muslimer og kristne fordelt på 56 lande, så affejer man det som ”holdningsbaseret forskning”.
Et åbent sind
Well, jeg vil blot anbefale, at man læser den videnskabelige artikel med åbent sind, respekterer forskeren for et grundigt arbejde, og så lader den mulighed stå åben, at det jo i det aktuelle tilfælde kunne være sandt, at almindelige muslimer, der elsker deres familier, passer deres arbejde, bidrager til samfundet, er lige så demokratiske som kristne siges at være.
Læs Arzoo Rafiqi's forskningsartikel med links til hendes afhandling.