• Svend Løbner

Når håb bliver til tro og optimisme

Håb udspringer af den virkelighed, vi kender, og sprænger denne virkelighed for at drive os fremad. Vi har læst Bertel Nygaards lille bog ’Håb’.


Der tales meget om at vi skal bevare håbet og optimismen i svære tider. Det er håbet som bærer mig, skriver den svenske poet og visesanger Ingemar Olsson. Uden håb mister vi modet, og uden mod går livet i stå. Aarhus Universitet har en håbsforsker. Ja, du læste rigtigt. Bertel Nygaard er forsker i netop håb. I en lille bog med den korte titel HÅB forklarer han, at vi håber ud fra vores erfaringer som vi så fremskriver til et scenarie, der enten kan være utopisk eller dystopisk, enten lykkeland eller totalt kaos.

Utopi eller dystopi Det er der lavet mange film om. Både utopien og dystopien. Og begge tager udgangspunkt i den virkelighed, vi kender og er blevet fortrolige med. Derfra udfolder fantasien sig i større eller mindre omfang. For uanset hvor fantasifuld fantasien er, er den altid begrænset af vores begrebshorisont. Nygaard kommer med mange fine eksempler. Selv husker jeg den utopiske film Tilbage til fremtiden, hvor vi oplever vi flyvende biler og skateboards, men stadig i et univers, vi kender. Tøjet er nogenlunde det samme, karaktererne spiser burgere osv. Det kender vi. I animationsfilmen Wall-E ser vi dystopien udfoldet. Jorden er gået under i skrald og forurening, og robotten Wall-E må klare sig på bedste beskub, indtil han finder ud af at alle mennesker er flygtet til en anden planet, hvor de ikke får motion, men blot spiser som gale, og bliver runde og overvægtige. Lyder det bekendt? Jeg skal ikke afsløre for meget; begge de to film er bestemt værd af se; de er ikoniske på hver deres måde.

Håb mellem fortid og fremtid Bertel Nygaard kommer også ind på det religiøse håb. Alle religioner indeholder start og slut i den lomme, vi kalder tid. Der er en skabelsesberetning, og der er en såkaldt eskatologi, altså endetid, afslutning på tiden. Ind imellem de to lever vi – i det fremadskridende ”nu”. Man kan betragte det religiøse håb som endnu en fantasifuld forestilling. Eller man kan fundere over, hvorfor så mange mennesker på kloden alle intuitivt søger svar på det de samme spørgsmål: Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? Og hvorfor er vi her lige nu? Her må jeg nævne den bedste definition på, hvad tro er, som jeg har fundet i mine religionsstudier. Den kommer fra Hebræerbrevet i Ny Testamente: Tro er fast tillid til det, man håber. Overbevisning om ting, man ikke ser. (Hebr. 11:1)

Tro er tillidsfuldt håb Det er også dér religionsvidenskaben lander. Ifølge religionsforskeren Clifford Geertz er der forskel på de to engelske ord for tro: faith og belief. Faith er tro. Belief er hvad man tror på. Jeg tænker videre: Faith er intuitivt at række ud mod verden. Beleif er den tro, man i refleksionen tager til sig. Det begynder med faith og ender med belief. Faith er den iboende trosmuskel, vi alle er i besiddelse af siden barnsben. Belief er den gave, vi får, når en sandhed pludselig går op for os og vi sammenstykker det verdensbillede, som bliver vores – måske resten af livet. Troen næres af håbet og vokser til en tryg overbevisning om, at det nok skal gå alt sammen. Optimisme, med andre ord. Som håbsforsker Bertel Nygaard udtrykker det: Håbet baner sig ved ud af den aktuelle virkeligheds tilsyneladende uundgåeligheder, alt imens det lader os bevare erkendelsen af denne virkelighed. Håbet driver os frem trods alle dystre prognoser. Det skaber mening og sammenhæng – mellem os selv og omverdenen, mellem nutid, fortid og fremtid. (s. 6).

Bertel Nygaard: HÅB Tænkepauser 16 Aarhus Universitetsforlag

0 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle