Naser skal hjælpe farsitalende ind i et fællesskab
Opdateret: 1. aug. 2021
Naser Rezaeih kom fra Iran til Danmark for 37 år siden. Nu skal han koordinere ”Folkekirke på Farsi” i otte af Folkekirkens 107 provstier.
Folkekirken vil som navnet antyder være folkets kirke. Når folkets sammensætning ændres, må folkets kirke gøre ligeså. Kirkens navn er officielt Den Danske Folkekirke. Men de senere år tales der også om Den Nydanske Folkekirke. Sidste skud på stammen i den proces er Folkekirke på Farsi. Fremtidens folkekirke er nemlig flersproglig, mener de otte provstier i samarbejdet, og de senere år er især farsitalende nydanskere fra området i og omkring Iran konverteret til kristendommen. Der er 107 provstier i Danmark med ca. 20 sogne i hvert provsti.
Taknemmelig for tilgivelse 58-årige Naser Rezaeih blev 1. januar ansat til at lede og koordinere samarbejdet mellem farsitalende menigheder, primært bestående af indvandrere og efterkommere fra Iran og Afghanistan. Naser kom selv til Danmark fra Iran i 1984 og bor nu i Aarhus, hvor han også leder den farsitalende menighed i Christianskirken. Selv begyndte han at interessere mig for kristendommen og gå i kirke for 23 år siden og konverterede i 2002. Naser Rezaeih inviterer farsitalende fra Iran og Afghanistan ind i det danske fællesskab gennem Folkekirken.
Men hvorfor nu gå ind i det omfattende koordineringsarbejde? – Først og fremmest fordi jeg er taknemmelig til Gud, begynder han, da vi ringer ham op for en kommentar. – Jeg føler, at jeg kan komme til Gud og få tilgivelse fra min synd og slippe min fortid. Det er en stor gave, som jeg meget gerne vil give til andre.
Hjælp i op- og nedture Hans erfaring er, at mange farsitalende lever med billedet af en barsk Gud, fortæller han. – Men jeg vil gerne fortælle, at Gud er til og at han er interesseret i dig. Og at du kan være med i et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden i alle de op- og nedture livet giver os. I fællesskab kan vi komme igennem det alt sammen. Og han er bestemt ikke alene. Omkring 1.400 af Folkekirkens medlemmer kommer fra farsitalende lande. Mange af dem kom til Danmark under flygtningekrisen i 2015 og konverterede til kristendommen. De har behov for fællesskab, undervisning og mulighed for at blive repræsenteret på ledelsesniveau i Folkekirken, lyder en pressemeddelelse fra Folkekirkens Migrantsamarbejde.
14 procent har udenlandsk baggrund Men hvorfor satse på en flersproglig folkekirke? Her svarer migrantsamarbejdet, at 14 procent af Danmarks befolkning er indvandrere og efterkommere og derfor har et andet modersmål end dansk med i bagagen. Langt de fleste farsitalende nydanskere taler – eller ønsker at tale – dansk flydende, men det mest personlige og følsomme er ofte det sværeste at oversætte. – Den kristne tro må ifølge Grundtvig forankres i det, han kalder ens ”hjertesprog” – modersmålet, man bruger i sit personlige trosliv. Folkekirken kan både hjælpe med denne svære oversættelse, og samtidig blive beriget af nye måder at se kristendom og folkekirken på – den nydanske folkekirke, lyder pressemeddelelsen. Målet er ikke at skabe en kirkelig sprogopdeling, pointerer Migrantsamarbejdet, men at styrke kirkens tilbud på andre sprog end dansk, netop for at fremme tilknytningen til Folkekirken og det danske samfund.
FAKTA: Hvem består samarbejdet af? Vor Frue-Vesterbro Provsti, Københavns Stift (hjemsted) Greve-Solrød Provsti, Roskilde Stift Haderslev Domprovsti, Haderslev Stift Fredericia Provsti, Haderslev Stift Slagelse Provsti, Roskilde Stift Sønderborg Provsti, Haderslev Stift Lejre Provsti, Roskilde Stift Frederikssund Provsti, Helsingør Stift