Nigeriansk brobygger: Giv migranter deres egen stemme

Dansk-nigerianske Clement Dachet er ny formand for Tværkulturelt Center i København. - Vi skal blive bedre til at fortælle de unge, at de ikke er et problem, siger han.

Den 48-årige dansk-nigerianske teolog Clement Dachet har boet 15 år i Danmark og overtog for nylig formandsposten i Tværkulturelt Center i København.

Gennem årene har Clement Dachet fået et særligt blik for de unge med migrantbaggrund, der vokser op i Danmark med flere kulturer.

- Vi skal blive bedre til at fortælle de unge, at de ikke er et problem. Som næste generation befinder de sig et unikt sted. De kan tale med deres forældre på en måde, som det omgivende samfund ikke kan, og samtidig kan de kommunikere med det danske samfund på andre måder end deres forældre og være med til at videreformidle forældrenes håb og aspirationer. De unge er en velsignelse og ikke en byrde.

Vigtigt at have et mødested

Og det er netop en af de vigtige opgaver for Tværkulturelt Center, mener han:

- Når nye flygtninge kommer til Danmark, har de brug for nogen, der kan være deres stemme og tale deres sag. Men migranter, der været her i mange år, kan tale for sig selv. Her skal vi være med til at give dem deres egen stemme. Det er en vigtig balance.

Tværkulturelt Center er en kirkelig forening med netop det formål at være et mødested. Og den vision kan Clement Dachet se sig selv i.

- Personligt oplever jeg Tværkulturelt Center som et sted, hvor det er meget let at kommunikere og interagere på tværs af kulturer og kirkesamfund. Ved konferencer får man en oplevelse af den multikulturelle kirke. Selv om vi kun mødes til enkeltstående begivenheder, giver det et vigtigt kig ind i en mangfoldig virkelighed.

- Gennem mange år har Tværkulturelt Center formået at samle mennesker på tværs og være en platform for inspiration og networking. Det skal vi fortsætte med i tæt kontakt med de menigheder og organisationer, hvor de daglige møder foregår.

Migranter spiller en vigtig rolle

Hvad vil du gerne bringe ind i Tværkulturelt Center?

- Jeg håber, at jeg som formand kan inspirere andre migranter, så de tror på, at de også kan gøre noget. At de også har en rolle. Der ligger et stærkt nonverbalt budskab i det blot at være synligt til stede.

Hvor er du selv henne i dag…?

Efter 15 år i Danmark føler jeg mig meget dansk. Men når jeg er sammen med danskere, bliver jeg til stadighed mindet om, at jeg er indvandrer. Sådan vil det nok altid være for de fleste migranter.

Kender fattigdommen indefra

Barndommen og opvæksten i en familie, hvor hans mor meget af tiden var alene med tre børn, har givet ham forståelse for, hvad fattigdom og udsathed kan gøre ved mennesker.

- Den økonomiske usikkerhed, som vi levede under, satte sine spor. I min barndom mistede min mor flere børn, fordi der ikke var penge til medicin. Min far var militærmand og arbejdede i længere perioder i en anden del af landet, så jeg så ham kun sporadisk. Min mor havde en dybt forankret kristentro, og hver søndag tog hun os børn med i kirke. Som teenager havde jeg mange spørgsmål om livet og meningen med det hele. Hvem var jeg? Hvorfor var jeg her? I kirken fandt jeg mandlige rollemodeller i livskloge mænd, der talte om troen på en måde, som gav mening for mig.

Kirken som socialt fællesskab

Clement Dachet drømte om at blive læge, men troen fik ham til at skifte spor. Så han læste teologi. Han blev uddannet teolog fra ECWA Theological Seminary i Jos og ordineret præst. Senere tog han en masteruddannelse i The Religious Roots of Europe ved Aarhus Universitet. Og nu er han brobygger mellem afrikansk og dansk kultur.

- Afrikanere forventer, at kirken også er et socialt fællesskab, hvor man får nye venner. Men sådan er det ikke nødvendigvis i folkekirken. Mange danskere er tilbageholdende og blufærdige. Man går ikke bare hen og snakker med nogen, man ikke kender.

Gift med danske Louise

Clement Dachet mødte sin danske kone Louise i Nigeria, hvor hun var udsendt som volontør i et projekt, der var tilknyttet den kirke, hvor han var præst.

- Efter nogle år blev vi gift og besluttede at bo i Danmark den første tid. Efterhånden er det 15 år siden, siger han og smiler.

Parret bor i Elev ved Aarhus og har tre børn på 13, 11 og 2 år.