Ny bog: 50 års indvandrings-historie fortalt på 100 sider
”Det slår mig, hvor stor forskel der er på den måde, man har talt om indvandring på i de seneste fem årtier. Der er forskel på, om man diskuterer indvandrere og flygtninge som mennesker, der har problemer, eller en gruppe, der er et problem. Og det præger stadig diskussionerne,” siger lektor Heidi Vad Jønsson, Syddansk Universitet, der er forfatter til bogen ”Indvandring i velfærdsstaten”
”Siden 1980’erne er indvandring blevet diskuteret med følelserne udenpå tøjet. Emnet indrammes af nogle meget højtråbende fløje og en smal midterbane. Og det er lidt af et minefelt at navigere i. Emnet er derfor både vanskeligt og spændende,” fortsætter Heidi Vad Jønsson.
De første gæstearbejdere i 1960’erne
I bogen beskriver forfatteren vigtige perioder i de seneste godt 50 års indvandringshistorie i Danmark. Det første nedslag er midten af 1960’erne, hvor de første gæstearbejdere kom til Danmark. Det sker med udgangspunkt i fortællingen om den tyrkiske svejser Melvüt Kurt. Han fik i 1965 arbejde i Fredericia, da Shell-raffinaderiet skulle opføres. Det skete dog ikke uden videre. Den lokale fagforening var imod, at der blev ansat udenlandske arbejdere i stedet for danske til opgaven. Men da fagforeningen blev overbevist om, at der ikke var ledige danske svejsere, som beherskede den særlige røntgensvejseteknik, der skulle bruges ved opførelsen af raffinaderiet, blev der åbnet for, at Melvüt Kurt og flere af hans landsmænd med samme uddannelse kunne blive ansat.
Fagbevægelsen frygtede, at arbejdsgiverne ville bruge udenlandske gæstearbejdere som billig arbejdskraft. Der var også intern uenighed om, hvorvidt udenlandske medlemmer af fagforeningerne skulle have samme rettigheder og beskyttelse som danske. I tilfælde af fyringer skulle udlændinge så afskediges først, eller skulle der gælde lige rettigheder for alle uanset nationalitet? Det var nogle af de spørgsmål, der blev drøftet allerede i 1960’erne.
Indvandringen fortsatte år for år, og det rejste flere spørgsmål. Der blev i stigende grad sat fokus på gæstearbejdernes sociale og boligmæssige forhold – og på at aktiviteter i fritiden. Flere savnede deres familie i hjemlandet, og det førte til de første familiesammenføringer. Det hang også sammen med synet på gæstearbejderne, som senere ofte blev omtalt som ”fremmedarbejdere”. Nogle arbejdsgivere så primært gæstearbejderne som en arbejdskraft – eller måske blot som en arbejdskraftreserve, som man kunne ansætte, når der var brug for det, og afskedige, når behovet ikke længere var til stede. Andre – som fx den daværende forbundsformand og senere statsminister Anker Jørgensen – så dem som mennesker. Han skrev i en rapport med titlen ”Samme vilkår” blandt andet: ”… For alle bliver det også mere og mere klart, at fremmedarbejderne ikke får den behandling, de som mennesker kan gøre krav på”.
”For fagbevægelsen handlede fremmed- eller gæstearbejderspørgsmålet altså om to ting. På den ene side skulle politikken sikre kontrol med import af udenlandsk arbejdskraft, og de udenlandske arbejdere skulle have samme løn- og arbejdsforhold som danske. På den anden side skulle man beskytte de arbejdere, der kom til Danmark,” skriver bogens forfatter om situationen omkring 1970. I slutningen af året blev der indført en ”lille indvandrerstop”, som betød, at udenlandske arbejdere ikke længere kunne rejse ind på turistvisum og søge arbejde. Det blev i 1973 – som reaktion på oliekrisen og de økonomiske vanskeligheder, den medførte – udvidet til et fuldstændigt stop for nye arbejdstilladelser til udenlandske gæstearbejdere.
Vellykket, værdig og respektfuld integration
Historien om Melvüt Kurt er – som den beskrives i bogen – også historien om en indvandrers vellykkede integration i det danske samfund.
”Melvüt Kurt fik kontakt med mange danske unge og lærte hurtigt sproget. Derfor blev han et vigtigt bindeled mellem tyrkiske gæstearbejdere og danske virksomheder i Fredericia, og da gæstearbejdere og deres familier i 1970’erne bosatte sig mere permanent i byen, spillede ægteparret Kurt en vigtig rolle for familiernes integration. Melvüt Kurt kom til at sætte sit præg på det nye tyrkisk-danske miljø i Fredericia, da han sammen med sin arbejdskollega Maksut Hendem etablerede en af Danmarks første tyrkiske kulturforeninger i 1974. Den tyrkiske forening stod bag en moské, og i foreningen kunne gæstearbejdere fra Tyrkiet mødes og få danskundervisning, deltage i religiøse højtider og fester og dyrke fritidsinteresser. Dermed blev Melvüt Kurt og andre tyrkiske gæstearbejdere og indvandrere en del af både det danske samfund og det lokale fredericianske samfund, mens de samtidig bevarede og udviklede deres tyrkiske kulturbaggrund,” skriver forfatteren om Melvüt Kurts aktiviteter ved siden af arbejdslivet.
Udlændingelov sikrede udlændinge bedre retsstilling
Et andet vigtigt nedslag i de seneste årtiers udvikling på udlændingeområdet er vedtagelsen af udlændingeloven i 1983, som sikrede udlændinge en væsentlig bedre retsstilling og retsbeskyttelse, end de hidtil havde haft. Før havde justitsministeren og fremmedpolitiet haft vide beføjelser til at træffe afgørelser om opholdstilladelser og udvisning af udlændinge. Det blev ændret med udlændingeloven, hvor der blev skrevet en række rettigheder ind i loven, blandt andet i forhold til familiesammenføring.
Udlændingeloven indeholdt også en ”de facto-bestemmelse”, som gav mulighed for, at asylansøgere i visse situationer, kunne få asyl, selv om de ikke opfyldte kriterierne i FN’s flygtningekonvention. Samtidig begyndte der at komme flere flygtninge til Danmark: Bådflygtninge fra Vietnam, irakiske og iranske flygtninge (pga. af Irak-Iran-krigen), tamilske flygtninge fra Sri Lanka og palæstinensiske flygtninge fra Mellemøsten.
Der foregik en heftig debat forud for vedtagelsen af udlændingeloven – og den forstummede ikke, da loven var vedtaget af et næsten enigt Folketing. Kun Fremskridtspartiet stemte imod. Loven var kun to år gammel, da den blev ændret første gang. Det var i 1985, hvor udlændingemyndighederne fik mulighed for at afvise asylansøgere uden at sende sagen videre til Flygtningenævnet, hvis deres asylsag – efter en vurdering hos Dansk Flygtningehjælp – blev anset for at være ”åbenbart grundløs”. Ændringen blev indført for at lette behandlingen af asylsager på et tidspunkt, hvor et stigende antal flygtninge søgte asyl i Danmark. Ændringen blev vedtaget af den daværende Firkløverregering (Venstre, Konservative, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti) sammen med Socialdemokratiet og Fremskridtspartiet, mens SF, Radikale Venstre og Venstresocialisterne stemte imod. Det markerede en politisk skillelinje, som siden har præget debatten om dansk udlændingepolitik, hvor Socialdemokratiet både har været med til at lempe og stramme udlændingereglerne. Generelt er udlændingeloven – og integrationsloven, der blev vedtaget 15 år efter udlændingeloven – blevet strammet, sådan at det i dag er langt vanskeligere at få asyl, familiesammenføring, permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab, end det var, da ”verdens mest humane udlændingelov”, som den blev kaldt, trådte i kraft i oktober 1983.
Fogh gjorde udlændinge til et valgtema i 2001
Skildringen af den politiske debat er også et vigtigt fokuspunkt i bogen. Det gælder både modstanden på højrefløjen mod både indvandring og integration – kanaliseret via Den Danske Forening, Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti og andre aktører. Det gælder også den interne debat og uenighed i Socialdemokratiet, hvor de ledende politikere på Christiansborg i flere år især blev kritiseret af partiets borgmestre og kommunalpolitikere på den københavnske vestegn og i de store bykommuner. Blandt andet om begrænsning af antallet af nye udlændinge og om en mere retfærdig fordeling mellem kommunerne, så integrationsopgaven ikke blev overladt til nogle få kommuner. På den borgerlige fløj ønskede Venstre og Konservative en mere restriktiv politik, så færre udlændinge fik adgang til Danmark. Heroverfor stod Radikale Venstre, SF og Venstresocialisterne (senere Enhedslisten), der var forkæmpere for de retskrav, udlændinge var sikret i udlændingeloven.
Og så var der kulturaspektet, hvor der også var markante uenigheder mellem fløjene, som bogens forfatter beskriver det i bogen: ”Mens venstrefløjen så flygtninge og indvandrere som en kulturel berigelse, så den politiske højrefløj indvandring og især muslimske indvandrere og flygtninge som en trussel mod dansk kulturtur og den danske nation.”
Forfatteren nævner også, at det religiøse aspekt især er kommet til at fylde med i debatten i de seneste år.
Selv om de politiske partier i 1980’erne og 1990’erne var vildt uenige om udlændingepolitikken, så blev udlændinge aldrig et valgtema. Det skete først i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen havde afløst Uffe Ellemann-Jensen som formand for Venstre. Ved folketingsvalget i november 2001 gjorde Anders Fogh Rasmussen flygtninge til et valgtema, og flere iagttagere har peget på, at det var en af grundene til, at Venstre sammen med Konservative og Dansk Folkeparti fik flertal i Folketinget. Efter valget gennemførte disse partier en række stramninger af udlændingeloven.
Siden har udlændinge været et centralt tema i den politiske debat – både i valgkampe og i debatten mellem valgene.
Heidi Vad Jønssons bog om 50 års indvandring i den danskevelfærdsstat giver et rigtig godt indblik i de beslutninger, der er truffettilbage i tiden. Den giver således et godt afsæt for at forstå baggrunden forden debat, der foregår i dag, og for selv at deltage i den.
Heidi Vad Jønsson: Indvandring i velfærdsstaten Aarhus Universitetsforlag, 2018 100 sider, illustreret Vejledende pris: 100 kroner.
100danmarkshistorier.dk
”Indvandring i velfærdsstaten” er den 10. bog i projektet ”100 Danmarkshistorier”, der udgives af Aarhus Universitetsforlag. Når bogprojektet er afsluttet, vil det rumme 100 bøger. Hver bog er på 100 sider og koster 100 kroner. Bøgerne skrives af forskere fra universiteter, arkiver og museer. De fortæller hver især om særlige emner fra Danmarkshistorien. Tidligere er der udgivet bøger om Grundloven, det første fængsel, fri porno, Danmark i krig og flere andre emner. Bøgerne udgives i et større projekt, som også omfatter onlinespillet Dyst! Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden.
Læs mere
#integrationsloven #Indvandringivelfærdsstaten #AndersFoghRasmussen #100Danmarkshistorier #gæstearbejdere #HeidiVadJønsson #fremmedarbejdere #udlændingeloven