Af Malene Fenger-Grøndahl
For snart ti år siden sagde min ældste datter, der dengang var fire år, til mig: ’Mor, vil gerne ned og se, hvor Jesus blev født og levede og døde’. Det ønske holdt hun fast ved, og et års tid senere rejste hun og jeg til Israel og Palæstina og besøgte bl.a. Betlehem og Jerusalem. Nogle år tidligere havde min mand og jeg rejst i samme område og havde også besøgt Nazareth, Hebron og mange af de steder, som er centrale i de bibelske fortællinger og i beretningen om Jesu liv, død og opstandelse. På begge rejser slog det mig, hvor stærk den kristne tilstedeværelse viste sig i bygninger, landskab, kirke- og samfundsliv. Men også hvor trængt kirkerne var, og hvor barske vilkår både kristne, muslimer og jøder levede under. At håbet og viljen til forsoning stadig var til stede bevægede mig dybt. Min datter og jeg boede bl.a. hos nogle katolske nonner i Betlehem og var med dem i Fødselskirken en tidlig morgen før turisternes indtog. På vej hjem legede nonnerne og min datter tagfat på pladsen foran Fødselskirken, og jeg talte med dem om det drastiske fald i antallet af kristne i området. Senere samme dag mødte vi i nærheden af Mælkegrotten – ifølge traditionen det sted, hvor Maria stoppede for at amme Jesusbarnet, da Den Hellige Familie måtte flygte til Egypten – en kristen mand, som var vendt tilbage fra USA for at hjælpe sin syge fra og drive familiens forretning videre. At høre ham berette om de daglige chikanerier og problemer, som palæstinenserne i Betlehem blev udsat for, hvis de fx ønskede at tage til Jerusalem, var nedslående. Og vores eget møde med de mange checkpoints var kun med til at øge vores beundring for de kristne, som bevarede håbet og troen på fredelig sameksistens.
Kom og se
Nu, næsten ti år efter denne rejse, er situationen for de kristne i Palæstina om muligt endnu mere bekymrende, men håbet lever endnu. Det kan man forvisse sig om ved at læse bogen ”Kristne i Palæstina – en guide”, som er udkommet for nylig. Den er skrevet af syv danske teologer, der alle i større eller mindre grad har været og er engageret i de kristnes forhold i Mellemøsten generelt og i Israel og Palæstina specifikt, bl.a. via organisationen Betlehems Venner.
I bogen er der et kommenteret uddrag af det såkaldte Kairos-dokument, som er skrevet af en gruppe kirkefolk fra en lang række kirkesamfund i Palæstina i 2009. Her står bl.a.: ”For at forstå vores situation siger vi til kirkerne: Kom og se. Vi opfylder vores opgave med at gøre sandheden om vores situation kendt for jer ved at modtage jer som pilgrimme, der kommer til os for at bede, og som medbringer et budskab om fred, kærlighed og forsoning. I vil få kendskab til dette lands realiteter og befolkninger, både palæstinensere og israelere.”
Dokumentet er et råb om hjælp og et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring den ekstremt trængte situation, som de kristne i Palæstina befinder sig i. Men det er også et dokument, der insisterer på håbet og på at søge efter fredelige løsninger, som både kan redde de kristne kirker og den kristne arv i Palæstina og kan sikre fredelig sameksistens mellem alle mennesker, der bor i det politisk højspændte og dybt martrede område.
Betagende og bevægende
Bogen er – som Kairos-dokumentet – båret af et tydeligt engagement, men den er også nøgtern og saglig i sine beskrivelser af områdets indviklede og kontroversielle historie og af de levevilkår, der gør sig gældende i dag, og som i særlig grad rammer de kristne, som er fanget i en konflikt mellem muslimer og jøder og mellem stridende politiske interesser både i og uden for Mellemøsten. Som en af bogens bidragydere konstaterer, så har jøder, muslimer og kristne langt det meste af tiden ”levet fredeligt med hinanden i deres fælles land, draget nytte af hinanden og været fælles om at dyrke jorden og værne om de områder, de beboede”. Sådan er det langtfra i dag, og hvordan og hvorfor beskrives indledende i en række kapitler om vigtige temaer som stat og selvstyre, land, vand, bosættelser og mur. Herefter følger en god oversigt over kristne kirkesamfund i Palæstina og de indviklede teologiske og historiske forudsætninger for det væld af forskellige kirker, som de efterhånden ganske få kristne i området er spredt over. En rigdom og mangfoldighed, som er betagende og bevægende i sig selv.
Betagende og bevægende er det også at læse om de indsatser, mange af disse kirkesamfund gør både for deres egne medlemmer, for lokalsamfundene og for den sociale, politiske og økonomiske udvikling i området. De er oppe imod stærke kræfter, der trækker i andre retninger, og det fremgår flere steder tydeligt, at de kristne føler sig glemt og overset, ligesom det et sted også bemærkes, at et bekymrende fremtidsscenarium er, at konservative kristne kræfter udefra vil komme til at dominere og være med til at skabe større splittelse og splid. Her står Kairos-dokumentet stærkt med dets opfordring til, at kristne (og andre) rejser til Palæstina for at se og tale med områdets beboere og få indsigt i realiteterne.
Inspiration til endnu en rejse
Til slut i bogen er der en grundig gennemgang af mange af områdets kirker, klostre og kristne helligsteder, og denne del leverer det, som bogens undertitel lover – at den kan bruges som en guide, ikke bare til den hurtigt rejsende turist, men også til pilgrimmen eller den besøgende, som først og fremmest ønsker at lære områdets mennesker at kende og forstå især de kristnes levevilkår, drømme og håb.
Jeg tror, at det er på tide, at jeg spørger min datter, om hun vil med på endnu en rejse til Palæstina – og tager vi af sted, bliver det helt sikkert med den nye bog i bagagen. Den er et inspirerende og vigtigt indspark, som er båret af faglighed og engagement. Undervejs kunne jeg godt savne et par interviews med de kristne, som bogens forfattere helt sikkert selv har haft mange møder og samtaler med. Men denne anke kan også vendes til noget positivt, for efter endt læsning står motivationen til selv at møde og samtale med de kristne i Palæstina desto stærkere tilbage.
Kristne i Palæstina – en guide. Af Uffe Gjerding, Knud Jeppesen, Peter Lodberg, Sarah Høgh Lodberg, Knud Ove Mandrup, Lars Mandrup og Leif Vestergaard. Eksistensen, 2019.
Flere af forfatterne er engageret i foreningen Betlehems Venner, som man kan læse nærmere om her: www.betlehem-venner.dk