top of page

Ny bog om det risikable liv

RISIKO hedder en ny bog fra Aarhus Universitetsforlags serie med ”tænkepauser”.


Forfatter Antoinette Fage-Butler. Pressefoto.


Livet er en risikabel affære. Vi dør af at leve, og vi må endda erkende, at vores risikosamfund skaber den ene livsfare efter den anden på en planet truet af undergang.

Sådan indleder Aarhus Universitetsforlag sin pressemeddelelse om den seneste bog i serien Tænkepauser: RISIKO.

Den evige usikkerhed risikerer at lamme os så meget, at vi helt mister modet til at prøve os selv af. Men ifølge Antoinette Fage-Butler, der betegnes som ”veltalende vovehals på Aarhus Universitet”.

- Vi kan vi lige så godt se i øjnene, at risiko udgør en uundgåelig del af tilværelsen. Til gengæld kan vi ved at udfordre skæbnen i ny og næ også finde et potentiale for forandring, som vi næppe tør risikere at leve foruden, siger hun.

Antoinette Fage-Butler fortæller, hvorfor hun har skrevet den lille bog:

- Vi lever i denne lille del af tiden, som vi kalder nutiden, men jeg har altid været fascineret af vores forhold til fremtiden, som med rette anses for at være mystisk og uforudsigelig. Men lige netop risiko forbinder nutid og fremtid, da viden om fremtidige farer er utrolig relevant for, hvordan vi lever vores liv i nutiden.

Betydningen af risiko er blevet tydelig under coronapandemien, mens vi i andre aspekter af livet ligefrem opfordres til at tage en risiko, siger hun.

-I Tænkepausen undersøger jeg nogle af de mange sider af risiko, som vi gennemlever både som samfund og individer, slutter Antoinette Fage-Butler.

bottom of page