top of page

Ny bog viser vej til tillidsskabende journalistik

Af Svend Løbner

Bogen du ville ønske du fik fingre i, mens du læste til journalist.

Sådan vil jeg betegne Lotte Rosdahls nye bog TrustJournalism. Den supplerer fint den klassiske journalistiske dannelse, der går ud på at journalisten forholder sig kritisk til en sag. Afdækker problemer. Finder skurke.

Men denne bog går et skridt videre. Her bliver journalistikken også konstruktiv og peger på løsninger. Og i Lotte Rosdahls version bliver den desuden samfundsopbyggende.

Som Lotte Rosdahl udtrykker det: ”TrustJournalism handler om at understøtte menneskers mulighed for et godt liv. Det sker ved at inkludere mennesker og ved at finde løsninger. Når du ikke længere marginaliseres som menneske, øges chancen for at blomstre op og udvikle sig…” (s.24).

Et troværdigt billede af virkeligheden

Er vi så ikke udenfor journalistikken og langt inde på kommunikationens område?

Nej, den traditionelle journalistik suppleres – og korrigeres – blot med indhold, der giver et mere helt og troværdigt billede af virkeligheden. Journalisten bruger redelige redskaber til så vidt muligt at få hele historien med, ikke blot det han eller hun har skarpvinklet hjemmefra og nu leder med lys og lygte for at få bekræftet ude i samfundet.

Nuancer, flere kilder og åben redaktion

Et redeligt redskab er at vise nuancer. Kommunikation er per definition forenklende og journalistik har en tendens til at opstille ekstremer i et modsætningsforhold. Politiker A mod politiker B. Hold 1 mod hold 2. Men hvad med alle dem midt imellem? Ofte er det jo de færreste, der hylder ekstreme holdninger. De fleste befinder sig i midterfeltet. Derfor skal det med i historien.

Et andet redeligt redskab er at inddrage flere kilder. At spørge mange og at spørge mange forskellige.

Endnu et redskab er at komme ud af redaktionslokalet og ud blandt dem, historien handler om, og inkludere dem i redigeringen. Skabe en åben redaktion, hvor kilderne byder ind med vinkler og fortællemåder.

Bogen TrustJournalism illustrerer pointerne med gode og aktuelle eksempler fra det daglige nyhedsflow. I starten flyder sproget ikke optimalt, men giv ikke op: Både sprog og indhold bliver bedre og bedre som bogen skrider frem.

Fokus på karakterer – ikke kategorier

En øjenåbner for undertegnede var at tænke karakter frem for kategorier. Vores hjerner er kodede til at kategorisere. Vi er også nødt til at forenkle komplicerede problemstillinger for overhovedet at forstå dem. Og vi lægger især mærke til yderligheder, det mærkelige, det overraskende og det faretruende.

Problemet er blot at nuancerne forsvinder. Derfor er denne nøgle vigtig: Tænk karakter i stedet for kategorier. Kig fx nærmere på den kategori, som ofte benævnes ”indvandrere”, og læg mærke til de forskellige kategorier indenfor gruppen. Her finder du en mangfoldig variation af typer, interesser og kompetencer. Faktisk de samme karakterer som du finder udenfor kategorien. Tænk derfor i karakter på tværs af alle kategorier.

Trust Journalismen er spækket af gode navigationsinstrumenter til en mere dækkende og virkelighedstro journalistik.

Nuancekompasset

Et af dem er nuancekompasser, der består af seks dele, som skal medtænkes i den journalistiske formidling:

Vinkel – kig på de mennesker, historien handler om, inden du fastlægger en vinkel. Pas på egne fordomme.

Gentagelse – pas på med gentagelser, for hver gang du gentager bestemte historier, er du med til at skabe en fastlåst opfattelse af den gruppe, du omtaler.

Hyppighed – hvor længe kan man koge suppe på den samme historie? Gå videre og find nye, forskellige, anderledes fortællinger.

Ord – vælg ordene med omhu. Ord kan ekskludere og devaluere mennesker.

Kontekst – lad mennesker optræde i en sammenhæng, folk kan relatere til. Overrask gerne med historier, der går stik imod folks fordomme.

Hele sandheden

Det er jo egentlig ganske naturligt. Fortæl sandheden, hele sandheden og kun sandheden. Trust Journalism er en korrektion af den måde megen journalistisk foregår på i dag. Med overdrevent fokus på det sensationelle og konfliktfyldte bliver historierne så ensidige og fordrejede, at de tangerer fake news.

TrustJournalism trækker i den anden retning. Nogle vil måske hævde, at bogen får overbalance til den anden side. Men denne læser ville gerne have haft den som pensum på studiet som supplement til alle bøger om kritisk journalistik.

For som Lotte Rosdahls sidste kapitel opfordrer: Vær den journalist, du altid har drømt om!

bottom of page