• Svend Løbner

Ny undersøgelse: Åndelig omsorg øger patienters livskvalitet

Åndelighed er en naturlig del af menneskelivet og bør derfor også være integreret i sundhedsplejen, lyder konklusionen i en undersøgelse blandt sundhedspersonale.


Hvad er åndelig omsorg? Og hvordan erfarer læger, psykologer, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle dens virkning på patienter? Det er spørgsmålene bag en stor kvalitativ undersøgelse, der søger at afdække begrebet spiritual care og belyse, hvordan patientindsatser, der inddrager eksistentiel og åndelig omsorg, kan understøtte patientens livskvalitet. I undersøgelsen deltog 15 læger, psykologer, hospitalspræster og sygeplejersker og diskussionerne mundede ud i 192 unikke idéer om, hvad åndelig omsorg er for en størrelse, og hvad der skal til for at patienter får gavn af denne del af sundhedsindsatsen. Niels Christian Hvidt er hovedforfatter til undersøgelsen, der er offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift BMJ Open, som ligger åbent tilgængeligt på nettet. Han er Danmarks første og eneste professor i åndelig omsorg og arbejder med udgangspunkt i Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Øger livskvaliteten Som baggrund for undersøgelsen henvises til en række internationale undersøgelser, der sammenlagt viser, at eksistentiel og åndelig omsorg øger patienters livskvalitet. Flere studier viser nemlig, at hvis man ikke yder åndelig omsorg og relationel pleje, øges patientens risiko for modløshed og depression – en tilstand, som forværrer patientens helbred. Patienter – især cancerpatienter – er ofte bange for døden og føler sig ”eksistentielt ensomme” og ”usynlige” i sundhedsvæsenet, fordi de eksistentielle behov ikke bliver tager tilstrækkeligt alvorligt. Patienterne savner simpelthen at tale med nogen om de alvorlige emner, et savn, der kan lede til isolation og depression. Denne tendens er forstærket under Coronapandemien.

Reducerer sundhedsudgifterne Modsat får patienter det bedre, hvis de føler sig set og hørt og støttet rent åndeligt, og det har endda dokumenteret virkning på sundhedsudgifterne. Studier viser, at den sidste uge af livet, havde de patienter, som følte sig godt åndeligt understøttet, kun kostet halvdelen af det, de patienter kostede samfundet, som ikke oplevede denne form for støtte. Selv i Danmark, som regnes for et af de mest sekulariserede lande i verden, viser åndelig omsorg en virkning. Men selv om der ofte er tabu omkring åndelige spørgsmål, og danskerne savner sprog for det åndelige, så vågner den henslumrende åndelighed alligevel, når mennesker kommer i krise. Og hvis sundhedspersonalet ved, hvordan de skal spørge ind til det åndelige velbefindende, skabes der et rum for at tale sammen om eksistentielle spørgsmål, hvilket bevirker, at patienten får det bedre. Undersøgelsens 15 deltagere er inddelt i tre grupper og kom frem til 192 idéer og koncepter, som fordeler sig i tre grupper:

1. Åndelig omsorg er den mest underudviklede del af sygeplejen – selv om verdenssundhedsorganisationen WHO definerer menneskelig lidelse som ”total smerte” bestående af fire dele som hænger uløseligt sammen: den fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle smerte. Mens vi er nogenlunde fortrolige med at afhjælpe fysisk, psykisk og social smerte, er eksistentiel og åndelig smerte ifølge flere studier både svær at definere og svær at adressere. Men:

2. Det er muligt at yde åndelig omsorg. Den anden gruppes erfaring er, at det er muligt at yde eksistentiel og åndelig omsorg ved at indgå i en relation med patienten og tage del i dennes åndelige historie. Det betinger dog, at den sundhedsprofessionelle har en åben indstilling, lytter aktivt og fremmer en god dialog om det, der betyder meget for patienten. Dermed understøttes patientens refleksioner og livsværdier. Åndelig omsorg er at anerkende patientens tro og værdier og anse dem for at være sande for vedkommende. Derfor:

3. Åndelig omsorg spiller en vigtig rolle i sundhedsplejen, fordi åndelighed er en integreret del af menneskelivet. Det er den dynamiske dimension, der gør, at mennesker erfarer, udtrykker og søger efter mening, formål og det hinsides. Det giver mennesket en indre vitalitet og energi, som kan hjælpe igennem krisen. Undersøgelsen viser, at åndelighed har mangfoldige udtryk – i Danmark helt fra almindelig velvære til New Age-ideologi – og netop derfor er åndelig omsorg så svær at praktisere og implementere som en integreret del af sundhedsplejen.

Helt grundlæggende Men konklusionen er klar: Fordi åndelighed bredt forstået er et grundlæggende element i menneskelivet, bør det også være integreret i sundhedsplejen. Det involverer både den enkelte sundhedsprofessionelles åndelige tilgang, den enkelte patients åndelige behov og hele sundhedssystemets engagement for at dække patientens åndelige behov. Sundhedsvæsenet skal hele paletten rundt og dække patientens totale smerte, fysisk, psykisk, socialt og eksistentielt.

Læs selve om undersøgelsen her. Artiklen er skrevet i samarbejde med Center for Kristen Tænkning (CKT).

5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle