top of page

Ortodokse teologer gør op med Putins verdenssyn

Et dokument fra en række ortodokse teologer afviser enhver lære, som opmuntrer til splittelse, mistillid, had og vold mellem folk, religioner, konfessioner, nationer eller stater.



Allerede tre uger efter, at præsident Putin havde indledt krigen mod Ukraine – med støtte fra patriark Kyrils støtte – udsendte en række ortodokse teologer ”A Declaration on the ”Russian World” (Russkii Mir) Teaching” som protest mod Patriark Kyrils og præsident Putins teologisk-politiske falske lære om ”Russkij Mir”, der bruges til at legitimere Ruslands invasion af Ukraine. Dokumentet er vigtigt, både fordi det giver os her i Vesten en forståelse af, hvilken kirkelig/politisk ideologi, Putin (og Kiril) er præget af, og hvordan andre ortodokse teologer tager afstand fra disse efter deres mening ukristelige holdninger.


En hellig russisk verden?

”Russkjii Mir” lærer, at der er en transnational russisk sfære eller civilisation, kaldet Det Hellige Rusland, som inkluderer Rusland, Belarus og undertiden også Moldova og Kazakhstan så vel som etniske russere og russisktalende mennesker overalt i verden.

Denne ”Russiske Verden” har et fælles politisk center (Moskva), et fælles åndeligt center (Kyiv), en fælles kirke (Den Russisk-ortodokse Kirke), en fælles patriark (Kyril), som arbejder i ”symfoni” med en fælles national leder (Putin) om at regere denne russiske verden og opretholde en fælles særlig spiritualitet, moral og kultur. Over for den russiske verden står det korrupte Vesten under ledelse af USA og vesteuropæiske stater, som har kapituleret over for liberalismen, globaliseringen og militant sekularisme.

Dokumentet hævder, at hvis den ortodokse kirke holder fast ved denne falske lære, så ophører den med at være Jesu Kristi kirke. Læren er et udtryk for kætteri, som i bund og grund er uortodokst, ukristeligt og inhumant.


Seks teologiske argumenter

Dokumentet begrunder denne konklusion med seks teologiske argumenter (med henvisning til skriftpassager i Ny Testamente-red.):


1. Med henvisning til Joh 18,36 afviser dokumentet enhver lære, som søger at erstatte Guds Kongerige med et kongerige af denne verden, uanset om det måtte være ’det hellige Rusland’, ’det hellige Byzantium’ eller noget andet jordisk kongerige


2. Med henvisning til Matt 22,21 afviser dokumentet enhver lære, som underordner Guds Kongerige, manifesteret i Guds ene hellige Kirke, under noget andet kongerige i denne verden. Derfor afviser dokumentet alle styreformer, som guddommeliggør staten (teokrati) og absorberer kirken, der derved berøves sin frihed til på profetisk vis at gå op imod enhver form for uretfærdighed. Samtidig afvises såkaldt ”cæsaropapisme”, som erstatter den ultimative lydighed mod den korsfæstede og opstandne Herre med lydighed mod en leder, der hævder at være indsat af Gud, uanset om vedkommende kalder sig Cæsar, Kejser, Zar eller Præsident.


3. Med henvisning til Gal 3,28 afviser dokumentet enhver lære, som tillægger nogen enkelt lokal, national, eller etnisk identitet guddommelig autoritet eller særlig hellighed eller renhed.


4. Med henvisning til Matt 5,43-45 afviser dokumentet enhver lære, som opmuntrer til splittelse, mistillid, had og vold mellem folk, religioner, konfessioner, nationer eller stater, og fordømmer enhver lære der dæmoniserer ”den anden”, inkl. fremmede, politiske og religiøse afviser, eller særlige minoriteter.


5. Med henvisning til bl.a. Matt 9,13 afviser dokumentet enhver promovering af åndelig kvietisme (som indebærer passivitet - red.) fra den højeste patriark til den mest ydmyge lægperson, som af frygt eller mangel på tro beder om fred, uden samtidigt aktivt at arbejde for fred.


6. Med henvisning til John 8,31-31 fordømmer dokumentet enhver lære eller handling, som ikke er tro mod sandheden, eller som aktivt undertrykker sandheden om ugerninger udførte mod Kristi evangelium i Ukraine. Sandheden må siges, uanset hvor pinefuld den måtte være. Det gælder også det, der foregår i Ukraine, som ikke bare er en ”speciel militær operation”, men en total militær invasion af et naboland.


bottom of page