BAGGRUND: Jøden Raphael Lemkin fulgte med i ungtyrkernes udryddelse af armeniere i 1915-18 og betegnede tragedien som folkedrab. Det blev også hans eget folks skæbne under Holocaust.
Dette billede fra det armenske folkedrab optrådte oprindeligt i Ambassador Morgenthau's Story, en øjenvidneberetning fra 1918 af Henry Morgenthau. Kilde: Folkedrab.dk
Det var netop planlægning og udførelse af det armenske folks tilintetgørelse, der skabte udtrykket folkemord/folkedrab. Nu har den amerikanske præsident Joe Biden anerkendt, at det var et folkedrab, da ungtyrkere mellem 1915 og 1918 dræbte eller fordrev 1,5 mio. armeniere ud i den syriske ørken for at dø.
Forfølgelse af de anderledes
Det armenske folkemord tog sin begyndelse den 24. april 1915 og ligner på mange måder de seks millioner jøders skæbne 20 år senere. Fordommene mod dem gik på, at de var anderledes. De havde en anden religion - i armeniernes tilfælde var det kristendommen – og man stolede ikke på deres loyalitet som soldater. Mange af dem var ligesom jøderne intellektuelle og selvstændige.
Dem ville ungtyrkerne i det Osmanniske rige fordrive til Syrien. Mænd slog de ihjel med det samme og drev så kvinder og børn af sted, idet de formodede, at de nok ville dø på vejen. Halvanden million mennesker.
Nøje udtænkt og planlagt
Det var netop drab og fordrivelse af armenierne, der affødte begrebet ”folkedrab/folkemord”, som betegner et nøje udtænkt og planlagt angreb på en bestemt gruppe mennesker i den hensigt at udrydde dem.
Selve begrebet blev udmøntet af Raphael Lemkin, en polsk jøde, der hele sit liv kæmpede imod racismen. Som teenager hørte han om, hvad der skete i Tyrkiet. Først kaldte han det ’barbari’ og ’vandalisme’, men han havde behov for at finde udtryk for denne specielle perversitet. Han endte med at kalde det ”genocide”, hvad der både på engelsk og fransk betegner folkemord/folkedrab. Første del af ordet er det græske ’genos’ som betyder ’folk’, anden del er fra latin ’cide’, som betyder drab eller mord.
Genkendte mentaliteten og flygtede
Raphael Lemkin kunne straks ved Hitlers propaganda genkende mentaliteten og flygtede, først til Sverige, siden til New York, hvor han efter sigende skal have slidt sig ihjel i kampen mod racismen. Han døde i 1959, 59 år gammel.
Joe Biden har anerkendt det armenske folkedrab. Tyrkiet protesterer højlydt, og de diplomatiske relationer er under stort pres. Tyskland vedkender sig deres fortid. Her har man taget et åbent opgør med nazismen og endda indrettet Holocaustmuseum for at advare kommende generationer mod at gentage tragedien. Herhjemme tøver Danmark stadig med at anerkende det armenske folkedrab.
Fakta:
I 2007 havde mere end 25 lande, heriblandt Rusland og Frankrig, anerkendt det armenske folkedrab. At ”anerkende” betyder, at regeringen i den pågældende stat udarbejder en udtalelse, hvori de fordømmer folkedrabet. Danmark har i modsætning til Sverige ikke officielt udarbejdet en udtalelse om, at folkedrabet fandt sted. I 1987 anerkendte Europaparlamentet, at folkedrabet fandt sted.
Kilde: www.folkedrab.dk.