Af Svend Løbner
Han har let til latter. Glæden er hans grundtone. Og smilet smutter frem konstant – selv om hans liv bestemt ikke har været nemt.
Alfred Kadima Mwabala Naumann fra Zambia er initiativtager til Nyd Bare Danmark, hvor sportsaktiviteter og danseoptrin går op i en højere enhed.
Alfred kom fra Zambia til Danmark som ung dreng i 2003. Hans forældre var skilt, og Alfred boede hos sin far i Zambia. Men da faren døde, flyttede Alfred ind hos bedstemoren, indtil hans mor, der var flyttet til Danmark, kunne få familiesammenføring.
Kontakt med 1000 mennesker om året
Da Alfred havde kommet sig over sneen, sprogforvirringen og danskernes sære vane med at holde sig mest for sig selv, tog han initiativ til at udforske den danske natur, lave fodboldturneringer med jævnaldrende og til sidst etablere en forening med det positive navn Nyd Bare Danmark.
– I begyndelsen kaldte jeg foreningen Nyd Nu Bare Danmark, hvor ordet NU skulle lægge pres på alle dem, der bare gik på arbejde og tog hjem igen dag efter dag, uge efter uge, smiler han.
Men i dag hedder foreningen Nyd Bare Danmark og samler jævnligt omkring 1000 mennesker årligt som medvirkende og publikum til fodboldturnering og danseoptrin i pauserne. Foreningen har 30 medlemmer og omkring 150 frivillige i løbet af et år og får støtte fra Kolding kommune.
En rigtig god integrationshistorie, der viser, at indvandrere generelt er et plus for Danmark.
Udfordrer dansk hjemme-mentalitet
Vi møder Alfred Mwabala Naumann i Kolding, hvor man bor sammen med sin kone Diana og parrets førstefødte, datteren Miriam. Diana går en tur med Miriam, mens interviewet begynder.
Hvordan fik du ideen til Nyd Bare Danmark?
– Da jeg kom til Vejen i Danmark var alting nyt for mig. Min familie har altid været en blanding af flere kulturer, så jeg trivedes med mange forskellige mennesker. Men i Danmark var det anderledes. Jeg opdagede, at rigtig mange aktiviteter foregik indendørs. Man tog på arbejde og så hjem igen og se tv. Jeg savnede det, jeg var vokset op med. I Zambia var jeg altid ude at spille fodbold med mine venner. Jeg kom kun hjem for at spise middagsmad og aftensmad og så ud igen.
– Jeg så, at vi nærmest levede i små kasser, hvor vi skulle ud at arbejde, handle og dyrke sport indendørs og så hjem igen. Da sommeren kom, åbnede det lidt op, men jeg opdagede, at det ikke kun var vejret. Det var også en mentalitet. Man er bare vant til at være hjemme. Så det syntes jeg måske godt, at jeg kunne gøre noget ved.
Naturen giver en følelse af frihed
– Det begyndte med sport, fordi jeg spiller fodbold. Selvom jeg ikke kunne dansk, kunne jeg se, at man gennem sport kunne være en del af fællesskabet. Fodbold er et internationalt sprog. Så kunne man have det sjovt sammen alligevel og blive venner, og pludselig følte jeg mig som en del af Danmark.
– Jeg mødte andre familier, hvor vi tog ud på ture ud i skoven og ud at cykle. Det tænkte jeg, at vi kunne bruge i min familie. Det var vigtigt at mærke, at det ikke kun handler om at arbejde og tjene penge. Det handler også om at suge denne her energi til sig for at føle sig godt tilpas i Danmark.
– Der er noget ved naturen, som giver en følelse af frihed, hvor alt ikke er planlagt. Man bliver nysgerrig omkring, hvad Danmark har at tilbyde og kan gå på opdagelse i landet. Det gav mig en form for ro og tilhørsforhold til Danmark. Så jeg startede foreningen Nyd Bare Danmark for at få flere med på idéen.
Fik internationale studerende med ud
Alfred Kadima Mwabala Naumann har en bachelor i International handel og markedsføring fra IBA, International Business Academy, i Kolding, hvor han blev en del af et internationalt miljø.
– Her genkendte jeg en frustration over at lave det samme hver dag: at gå i skole og sidde hjemme foran computeren. De internationale studerende følte, at de var låst fast, og at der ikke var nogen danskere, der ville være venner med dem.
Så poppede ideen op igen: ”Nu bliver vi nødt til at lave noget, så jeg kan få dem med ud,” tænkte Alfred. Og så blev Nyd Bare Danmark stiftet officielt som en forening i 2012.
Et opslag delt af NydBareDanmark (@nydbaredanmark) den 4. Jul, 2020 kl. 4.07 PDT
– De events, vi laver, er baseret på det, jeg selv har erfaret, virker. Det er primært sport, for her betyder sproget mindre. Når vi spiller fodbold, er der cirka 60 procent etniske danskere og 40 procent med anden etnisk baggrund. Det er mest drenge, der spiller fodbold. Pigerne får vi med ved at lave noget dans. I det internationale miljø, jeg var i, var der flere piger, som syntes, det kunne være fedt. I andre kulturer, for eksempel den amerikanske, er cheer leaders med til kampene. Og så er der mange piger, som godt kunne lide at sørge for mad og byde folk velkommen.
Smukt at være fra forskellige lande
Arrangementerne holdes på Efterskolen Kildevæld på Tøndervej i Kolding, hvor Alfred tidligere gik på efterskole.
– De havde faciliteterne, og jeg havde en god relation med mine lærere, så vi fik lov at bruge deres hal helt gratis, smiler Alfred.
Initiativet fik succes. Der kom unge fra mange nationaliteter for at spille fodbold med etniske danskere:
– I starten var det primært somaliere fra den lokale somaliske forening og min familie og venner. Siden kom enkelte unge fra flere forskellige lande til: DR Congo, Benin, Marokko osv. Vi har også haft folk fra Mellemøsten og folk fra Letland og Rumænien.
– Jeg synes, at det var meget smukt, at det ikke bare var en flok, som kom fra det samme land. Vi plejer at være 15-25 forskellige nationaliteter samlet, når vi har sådan en fodboldturnering.
Lever af at producere musik
Alfred havde succes, men på pengefronten kneb det. I starten brugte han opsparet SU på at finansiere arrangementerne, men så opdagede, at han også kunne søge en pulje hos projekt Frivillig Kolding.
– Gennem Frivillig Kolding blev jeg blev klogere på, hvordan man er en frivillig forening. Jeg endte med at søge det, man kalder Paragraf 18-midler i Kolding Kommune, og dem har vi fået støtte af flere gange. Men støtten ligger mellem 10.000 og 20.000 kroner om året, så derfor er vi også nødt til også at søge fonde.
Det har givet mere økonomi i tingene, selv om Alfred typisk kun får en tredjedel af det beløb, han søger. Men for nylig kom der nye puljer i kølvandet på Coronakrisen.
– Dér har vi blandt andet søgt støtte til en koncert. Musik er en anden måde at kunne snakke med hinanden på på tværs af kulturer. Det vil mest være rap og r&b.
Men Alfred kan ikke leve af småbeløb fra kommune og fonde. Derfor har han oprettet musikstudiet Mfive, hvor folk betaler for at indspille deres musik.
– Jeg vil gerne være selvstændig iværksætter. Det er inden for musikken, jeg har de fleste muligheder for mig for at starte virksomhed og samarbejde med andre. Jeg bruger rigtig meget tid på foreningen Nyd Bare Danmark, så hvis den bliver ved med at vokse, kunne jeg godt tænke mig at blive ansat i foreningen en dag. Men lige nu er det virksomheden, jeg lever af. Det er ikke mange penge, men det er nok til, at jeg og min familie kan klare det.
Et opslag delt af NydBareDanmark (@nydbaredanmark) den 16. Jul, 2020 kl. 1.13 PDT
Første samtale med etniske danskere
Foreningen Nyd Bare Danmark bliver taget godt imod, men der er også udfordringer undervejs, afslører Alfred Mwabala Naumann:
– Nogle udfordringer er så store, at man kan komme i tvivl om, hvorvidt man skal fortsætte. Men når jeg tænker tilbage på de gode historier, som folk har fortalt mig, og den forskel, vi har gjort, tænker jeg: ”Det kan godt betale sig at prøve igen og give noget mere til samfundet.” Så tager jeg rejsen igen!
– Nogle fortæller, at de gennem Nyd Bare Danmark har haft deres første samtaler med etniske danskere efter at have boet her i fem år. Så tænker man: ”Wow”. Det vil man gerne have mere af. Der er også andre, som har haft svært ved at finde retning i deres liv. Men efter at have været med i vores eventgruppe har de fundet ud af, at det er events, de gerne vil arbejde med. De fortsætter så med at læse til eventkoordinator på universitetet. Andre får et frivilligbevis af Nyd Bare Danmark, som giver dem adgang til deres drømmeuddannelse eller job, fordi det lige giver lidt ekstra på deres ansøgning.
Nu er Diana tilbage fra gåturen med lille Miriam, og interviewet får en naturlig afslutning. Nyd Bare Danmark er kommet for at blive, og Alfred er ved at lave aftaler med andre lignende foreninger, for at de kan dele erfaringer og lave fælles events.
Danmark har fået en ivrig iværksætter, som spreder energi med sit glade smil.
Det er ikke sidste gang, vi hører til Nyd Bare Danmark. Blot må man håbe, at Kolding Kommune sætter pris på den unge iværksætter fra Zambia, som bruger fodbold og dans til at knytte relationer mellem nytilkomne og herboende danskere.