Politimand: Politikerne skyder med spredehagl

Elvir Abaz får verbale tæsk fra højrefløjen, når han som politiassistent bidrager med faglighed og nuancer i indvandrerdebatten. Vi oplevede ham på slap line med de unge på Vollsmose Torv.

Artiklen blev publiceret første gang den 5. december 2019. Foto: Svend Løbner

De, der følger med på debatsiderne i avisen Danmark, kan ikke undgå at lægge mærke til navnet Elvir Abaz. De senere år har politiassistenten fra Odense prøvet at nuancere debatten om flygtninge, indvandrere, kriminalitet og såkaldt ghettopakke og fået masser af verbale tæsk fra især højrefløjen.

Bølgerne går højt begge veje, og angrebene er skarpe. Så jeg venter at møde en vred mand ved Sila’s Restaruant på Vollsmose Torv. Men i stedet kommer han smilende imod mig. Han kommer lige fra en ungdomsklub, hvor han sammen med to civile ”forebyggere” havde lavet mad sammen med nogle af de unge, som har det svært.

Elvir Abaz har selv flygtningebaggrund. Hans forældre kom til Danmark fra Bosnien i 1992. Efter halvandet år bosatte Elvir sig i Nr. Nissum i Jylland, hvor han gik på det lokale HF-center, inden han flyttede til Odense og studerede fransk og historie på Syddansk Universitet. I dag er han politiassistent ved Fyns Politi og bor med kone og to børn i Odenseforstaden Næsby.

Faderfigur og mentor for de unge

I løbet af samtalen bliver jeg klogere på, hvorfor manden engagerer sig så intenst i indvandrerdebatten.

En gruppe unge sætter sig ved bordet ved siden af os, og en af dem siger: ”Hva’ så, Elvir? Hvorfor går det? Det er for sjældent vi ser dig!”

Elvir Abaz havde base i Vollsmose lokalpoliti gennem ca. 10 år, men arbejder nu med blandt andet med forebyggelse af radikalisering og ekstremisme på Fyn.

Den ene unge mand efter den anden stopper op ved vores bord for at tale med Elvir. Ordet faderfigur dukker op i mit hoved. Elvir Abaz er ikke blot politimand, der skal holde de unge i skak og arrestere dem, når de bryder loven. Han er også deres mentor og et trygt omdrejningspunkt for et omtumlet liv.

Elvir har svært ved at acceptere, at velfungerende borgere i Vollsmose bliver svinet til i medierne på grund af et lille mindretal af de kriminelle, som fylder for meget og ødelægger der for de fleste ikke-kriminelle, fortæller han og ser sig omkring.

– Jeg kender de her unge mennesker, og med den kontakt og relation til dem forsøger jeg at påvirke deres adfærd i en mere positiv retning. Hvilket er til gavn for dem selv og deres omgivelser.

Ytringsfrihedsfundamentaliser

Han kan ikke altid forstå højrefløjens angreb på hans person, blot fordi han prøver at nuancere debatten.

– De burde være glade for at borgere involverer sig i debatten. Vi hylder jo ytringsfriheden her til lands, men skal den kun gælde for ytringsfrihedsfundamentaliser?

Det hændte også, at ledelsen i Politiet syntes, han skulle holde en pause i debatten. Især i starten, da angrebene mod Fyns Politi var værst.

– Ja, de ringede en gang imellem og spurgte, om jeg ikke kunne drosle lidt ned. Det kan jeg godt forstå. For når jeg udtaler mig, bliver der fra visse politikere lagt pres på Fyns Politi. På den anden side vil jeg bidrage med min faglighed i debatten.

Sagen er, at der ligger bunker af sager og samler støv hos Fyns Politi, fordi politikerne ikke giver os de fornødne ressourcer til at løse opgaverne, fortæller Elvir Abaz:

– I stedet for bliver politiet styret af skiftende fokusområder med afsæt i nkelte sager i medierne, der sammen med konstant nye politiske initiativer dræner politiet for ressourcer. Det ødelægger kontinuitet i politiets arbejde og hindrer en prioritering, som er fagligt funderet. Det går også udover det langsigtede, forbyggende arbejde, der skal forhindre, at unge kommer så langt ud i kriminalitet.

Mobile politistationer f.eks. er et fint initiativ og værktøj i forbindelse med f.eks. festivaler, koncerter og lignende, fortsætter han:

Men Christiansborg politikerne skal ikke bestemme, hvor tit vi skal ud og køre med dem. Det må bero på politiets konkrete vurderinger og behov, der er i kredsen.

– Fokus skifter hele tiden. Udlændingepolitikken flyder. Så har de kun den grimme retorik til at legitimere et stop for indvandring. Den sårer vores unge borgere. De føler sig truffet og bliver skubbet væk, så de bliver modborgere i stedet for medborgere.

’Ghettopakke’ truer retssikkerheden

Men hånden på hjertet: Er der ikke også problemer med de her unge?

– Jo, men politikerne mangler at differentiere mellem de asociale elementer og 98 procent af borgerne i fx Vollsmose, som lever et helt almindeligt, lovlydigt liv. Politikerne skal blive bedre til at lovgive, så vi rammer med kirurgisk præcision netop dem, vi skal ramme og straffe.

Kan du give et eksempel?

– Ja, den såkaldte ghettopakke giver mulighed for indførelse af dobbelt strafzone i visse udsatte boligområder i forbindelse med konflikter mellem kriminelle grupperinger. Det betyder i praksis, at en ung, der kører ulovligt og til ulempe på sin knallert, risikerer at få en dobbelt så stor bøde end et bandemedlem, som gør det samme blot et par hundrede meter udenfor området. Det er jo ikke fair! I stedet bør det være selve forbrydelsen, der bliver straffet og ikke om man bor i eller udenfor bestemte geografiske områder. Jeg har intet imod, at bandemedlemmer og de kriminelle med vis kriminalitetshistorik bliver straffet dobbelt, men så må dobbeltstraffen ramme bandemedlemmer og de organiserede kriminelle. Ikke en ung mand uden kriminalitetshistorik.

Hvorfor involverer du dig i alt det her?

– Jeg vil gerne forsvare retsstaten. Jeg er stolt af at bo i et land, hvor alle er lige for loven. Problemet er bare, at politikernes såkaldte ghettopakke bryder med dette retsprincip.

Adskiller person og adfærd

– Uretfærdighed trigger mig. Men jeg holder mig også på måtten i debatten. Har sagt nej til flere radio- og tv-interviews. Jeg holder mig til det skriftlige, som jeg også tager en pause fra en gang imellem. Det tager jo tid. Og tiden skal jeg jo mest bruge på at hjælpe de unge.

Hvordan når du ind til de unge?

– Jeg forsøger at adskille mennesket fra dets adfærd og opførsel. Jeg ser den unge som en hel person og kan godt finde på at sige til ham eller hende: ”Jeg kan godt li´ dig som person, men jeg hader din dårlige opførsel. Du kan mere end det, du præsterer lige nu!”

Elir Abaz rejser sig og går hen til bordet med de unge og siger til den ene: Husk at være god ved de andre! Han kommer tilbage og forklarer:

– De unge kan være hårde ved hinanden. Især i de grupperinger, som også laver kriminalitet. Der er meget mobning. I deres subkultur hedder det: ”Træd på andre, eller du bliver selv trådt på, spis eller bliv spist”! Der er meget illoyalitet, allianceskift og mange magtkampe internt. Det handler mest om penge. Man sælger sin makker for højestbydende. Og det stresser dem.

Politikere giver islam for stor vægt

Mange af dem er ”wanna be-kriminelle”, og dem prøver jeg at nå, inden de har ”smagt narkopenge” og kommer ind at sidde for salg af narko. I samtalen pejler jeg mig ind på dem og siger: ”Jo, jeg kan godt se, at du har de og de evner, og derfor vil de andre gerne have dig med i banden. Men den kriminelle løbebane har en pris. Det kan godt være, du får en masse penge ud af narkosalg lige nu, men penge forsvinder hurtigt, og du bliver måske selv afhængig og spist indefra af al den råddenskab, som følger med. Kig på de gamle kriminelle, de ser hærgede ud og har ikke styr på hverken deres børn eller familie. De er ikke elsket, men allerhøjest frygtet”.

I debatten får muslimske unge skyld for kriminalitet…

– Ja, mange debattører dæmoniserer muslimer som en stor homogen gruppe. Men muslimer er lige så forskellige som kristne. Og ligesom de allerfleste danskere er kulturkristne, vil jeg vove at påstå, at de fleste muslimer er kulturmuslimer. Islam definerer ikke deres identitet; de har mere religionen som et værdigrundlag, der inspirerer dem.

– Debattører og politikere tillægger generelt islam alt for stor vægt. Man kan sagtens være muslim og tage de danske frihedsværdier til sig. Og personligt bryder jeg mig ikke om at andre skal fortælle mig, hvem jeg er. Og det tror jeg gælder de fleste mennesker.