Præst fra Sri Lanka: Jeg er her for at give håb

Fr. Reggie er katolsk præst og sjælesørger for tamiler i Vestdanmark. Han har bred erfaring som præst for traumatiserede flygtninge i lejre og på hospitaler.



Det er en særdeles erfaren præst, der i august fik overdraget hvervet som den katolske kirkes sjælesørger for tamilske katolikker i Vestdanmark. I størstedelen af sit mangeårige præsteliv har Edmund Reginald Saviripillai OMI, også kaldet Fr. Reggie, arbejdet med sjælesorg og åndelig vejledning blandt flygtninge med krigstraumer. Den 60-årige ordenspræst fra Sri Lanka kom til Danmark i februar 2020 for at betjene den engelsksprogede menighed ved Vor Frue Kirke i Herlev. Han ser frem til også at få mulighed for at bruge sin erfaring som præst for tamilske flygtninge i Danmark.


Kærlighed blev startskuddet

Han var kun 14 år, da han fandt retningen for sit liv. Han ville være præst. Måske var det nonnerne på den katolske skole i fødebyen Jaffna, der vakte teenagedrengens interesse for præstegerningen.

- Noget begyndte tidligt at vokse i mig. På den katolske skole, hvor jeg gik, blev vi undervist af nonner, der virkelig havde omsorg for os og viste os stor kærlighed. Da jeg besluttede at blive præst, fortsatte jeg min skolegang på en forskole til præsteseminariet. Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg traf det rigtige valg, siger fr. Reggie, der efter afsluttet skolegang og to års filosofistudier færdiggjorde teologistudiet ved Gregoriana Universitetet i Rom.

I dag kan han se tilbage på 30 års præstegerning som medlem af den internationale katolske orden Oblatfædrene.*)


Familie spredt for alle vinde

Det er halvandet år siden, at Fr. Reggie flyttede ind i præsteboligen på Herlevgårdsvej i Herlev, som han deler med to andre præster fra Sri Lanka fra samme orden samt to amerikanske ordenspræster. Den nyere gulstensvilla er omgivet af en frodig have med blomstrende rosenbuske og velpassede tomatplanter, der vidner om grønne præstefingre. Flere cykler og en havegrill på terrassen fortæller, at huset ikke blot er en embedsbolig. Det er præsternes hjem.

Fr. Reggie voksede op i en katolsk familie i det nordlige Sri Lanka, hvor hans far var skoleinspektør på en katolsk grundskole. Også moren var veluddannet, og han ser med taknemmelighed tilbage på barndommen som den ældste søn i en søskendeflok på otte.

- Jeg er velsignet med en familie, der altid har bakket mig op. Normalt ville det være mit ansvar som den ældste søn at sørge for mine forældre økonomisk, men da jeg valgte præstegerningen, trådte mine søstre og brødre til, fortæller Fr. Reggie og tilføjer, at familien som følge af den langvarige borgerkrig i dag er spredt i Canada, Frankrig, England og Indien.


Krigstraumer efter bombardementer

Da borgerkrigen mellem singalesere og det tamilske mindretal brød ud i Sri Lanka i 1983, var han 22 år. Krigen havde rødder tilbage til kolonitiden, inden landet blev selvstændigt i 1948, og sluttede først i 2009. Selv mistede Fr. Reggie en bror i krigen. Da han blev præsteviet i 1992, blev han hospitalspræst i Jaffna på byens største hospital, der modtog et stort antal sårede på flugt fra den eskalerende borgerkrig - langt de fleste tamiler.

- Som hospitalspræst mødte jeg krigens ofre på nærmeste hold. Der var alt for mange traumatiserede mennesker til, at jeg kunne klare opgaven alene. Jeg var så heldig at få en ældre erfaren ordenspræst som mentor, og sammen begyndte vi at oplære lægpersoner til at hjælpe som åndelige vejledere, fortæller Fr. Reggie, der siden har videreuddannet sig inden for pastoral counseling (sjælesorg).

Da borgerkrigen intensiveredes i 1995, flygtede flere end 300.000 tamiler til fastlandsområdet Vanni i den nordlige provins, hvor mange endte i flygtningelejre. Her forsatte Fr. Reggie sit virke som sjælesørger og counselor.

- Foruden krigstraumer efter bombardementer var mange stærkt påvirket af tabet af det hjem, som de ofte selv havde bygget og var stærkt knyttet til. Nu havde de mistet alt. Selv om der var meget begrænsede faciliteter, lykkedes det at starte et projekt, hvor vi oplærte unge til at tage ud i lejrene og lytte til flygtningenes historier. Bare lytte. Der var et enormt behov. Det lykkedes at skaffe funding fra den katolske organisation Cafod, der støttede projektet, indtil krigen var slut. Det betød, at vi var der, da tsunamien ramte Sri Lanka i 2004, hvor vores område var blandt de hårdest ramte med meget høje dødstal. På det tidspunkt var vi den eneste organisation, der havde kapacitet til at yde akut hjælp og counselling til de overlevende og alle dem, der havde mistet hjem og familiemedlemmer, fortæller han.


Sjælesorg til krigsflygtninge i Europa

Fr. Reggie er en venlig og smilende mand med et varmt glimt i de mørke øjne bag brilleglassene. Han er taknemmelig for de muligheder, han gennem et langt præsteliv har fået for at være til gavn for mennesker med traumer som sjælesørger og medvandrer. At han nu får lov til at fortsætte sit virke som præst og åndelig vejleder for tamilske flygtninge i Danmark, betragter han som en ekstra gave.

- Det giver mig en oplevelse af sammenhæng i min præstegerning. Allerede som ung hospitalspræst under borgerkrigen, hvor jeg var i daglig kontakt med krigstraumatiserede mennesker, følte jeg et stærkt kald til dette arbejde. Det blev siden bekræftet af mine overordnede, der gav mig mulighed for videreuddannelse i pastoral sjælesorg og psykologi i USA og England, fortæller Fr. Reggie, der under coronanedlukningen ydede online sjælesorg til krigsflygtninge i andre europæiske lande. Og der er fortsat bud efter den erfarne sjælesørger.


Har også selv har brug for hjælp

- Jeg giver mig stor tilfredsstillelse at kunne hjælpe. Som sjælesørger er man hele tiden i kontakt med sig selv og ved, hvornår man virkelig kan hjælpe, og hvornår man selv har brug for hjælp. For mig er det vigtigt at integrere psykologi og spiritualitet. Når folk stiller spørgsmål til troen, er der altid underliggende psykologiske faktorer.

- Som sjælesørger er det ikke min opgave at give svar, men at lytte og forstå. Fordi jeg selv har oplevet krig, forstår jeg, hvad mange flygtninge har oplevet. Jeg er her for at hjælpe dem med at tage hånd om de svære oplevelser. Nogle krigsoverlevere har aldrig fået hjælp og kæmper stadig med PTSD efter 30 år. Jeg vil aldrig kunne tilfredsstille mennesker med mine svar, men jeg kan støtte dem i at føle det, de føler. Min opgave er at give mennesker håb. Når man hjælper andre, vokser ens eget håb. Selv om jeg har set krigens gru, har jeg aldrig mistet håbet. Som kristne har vi altid håb uanset de ydre omstændigheder. Vi er jo vidner til opstandelsen, hvor Jesus overvandt det onde. Derfor er det vigtigt, at vi giver vores tro på den opstandne Kristus næring, så vores tillid til Kristus vokser.


Unge har brug for et trygt rum

Som sjælesørger for tamilske flygtninge i Vestdanmark holder Fr. Reggie gudstjenester på tamilsk i flere jyske byer og mødes med familierne i hjemmene.

- Der er stor forskel på forældregenerationen, der kom hertil med krigstraumer for over 30 år siden, og de unge, der er født her. Mange forældre har svært ved at forstå deres børn, der er vokset op med danske værdier. Jeg kan lytte til både forældre og børn og hjælpe dem med at forstå hinanden. De unge har brug for et trygt rum, hvor de kan sætte ord på de udfordringer, de oplever, uden at jeg eller andre kommer med svar.

Tilbage til cyklerne på terrassen. Fr. Reggie fortæller med et smil, at han går mange ture og også er begyndt at cykle i Danmark.

- Jeg er lige fyldt 60, og så længe jeg lever, vil jeg gerne være rask og rørig, så jeg kan arbejde. Om det er mange eller få år, betyder ikke noget. Foreløbig er min fremtid her.


*) Oblatfædrene OMI (Oblates of Mary Immaculate): Katolsk præsteorden stiftet i Frankrig i 1816. Over 4.000 medlemmer ud over verden. Har arbejdet i Danmark siden 1953.