De udgifter, der er forbundet med at indføre en håndtryksceremoni for nye danske statsborgere og andre ændringer af indfødsretsloven, skal betales af udlændinge, der søger om dansk indfødsret efter 1. januar 2019. Det sker ved at forhøje gebyret for at søge om dansk statsborgerskab til mere end det tredobbelte. Efter nytår stiger prisen til 3.800 kroner. Det fremgår af et nyt lovforslag, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har sendt til høring. I dag skal udlændinge betale 1.200 kroner for at søge om indfødsret.
Håndtryk bliver en betingelse for at blive dansk statsborger
Lovforslaget betyder blandt andet, at nye danske statsborgere skal deltage i en ceremoni, hvor de skal skrive under på, at de vil overholde Grundloven og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.
Disse betingelser forpligter udlændinge sig på allerede, når de søger om at få dansk indfødsret, men fremover skal de skriver under på det ved en kommunal grundlovsceremoni, hvor de også skal give hånd til en kommunal embedsmand.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil udlændinge- og Integrationsministeren fastsætte krav om, ”at en eller flere repræsentanter fra kommunen i forbindelse med ceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og trykker dem i hånden (udveksler et håndtryk) for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsborgere”.
”Med afsæt i en grundlæggende dansk kulturnorm, som håndtrykket efter regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved denne symbolske handling udtrykke den særlige respekt for det danske samfund, som efter regeringens opfattelse bør være forbundet med det at blive tildelt dansk statsborgerskab. Samtidig vil vedkommende symbolsk signalere, at vedkommende har taget det danske samfund og danske værdier til sig,” står der videre i lovforslagets bemærkninger.
Forhøjet gebyr skal dække udgifter til håndtryksceremoni mv.
De udgifter, der vil være forbundet med at holde de nye grundlovsceremonier, skal dækkes via det gebyr, der skal betales for at søge om dansk indfødsret.
Gebyret skal også dække de udgifter, der vil være i forbindelse med andre ændringer af indfødsretsloven. Ifølge lovforslaget skal der oprettes en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed, der – hvis myndighederne anmoder om det – skal vurdere de lægelige oplysninger i en sag.
Lovforslaget er udformet på grundlag af en indfødsretsaftale, regeringen indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018. Et af punkterne i aftalen er, at der skal være øget fokus på muligheden for at indlede sager om frakendelse af dansk indfødsret på grund af svig. Ligeledes skærpes kravene til dokumentation i sager, hvor ansøgere med henvisning til sygdom ønsker dispensation fra krav om sprogkundskaber, kendskab til danske samfundsforhold mv.
Udgifterne til grundlovsceremonier og de øvrige ændringer beløber sig ifølge lovforslaget til 2.600 kroner pr. ansøgning om dansk indfødsret. Det er baggrunden for, at gebyret skal stige til 3.800 kroner fra den 1. januar 2019.
Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti
Lovforslaget bygger på en indfødsretsaftale, som regeringen indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti den 29. juni 2018. Den aftale medførte en række stramninger af de krav, der skal opfyldes for at kunne søge om dansk statsborgerskab. Disse ændringer trådte i kraft i begyndelsen af juli 2018.
Lovforslaget blev sendt til høring den 6. september 2018. Høringsperioden udløber den 4. oktober 2018, og loven skal efter planen træde i kraft den 1. januar 2019.
Læs mere
• Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., Høringsportalen, 06-09-2018
• Reglerne for at få dansk statsborgerskab strammes igen – med tilbagevirkende kraft, Sameksistens.dk, 02-07-2018
• Stort flertal stemte for dansk statsborgerskab til godt 2.400 udlændinge, Sameksistens.dk, 04-06-2018
• Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret, Sameksistens.dk.