Professor: ’Det skader børn og unge at kede sig’

Pædagogikprofessor Hans Henrik Knoop forklarer fordele og ulemper ved online undervisning. Ressourcesvage børn tager mest skade af være uden lærer.



Coronapandemien har lukket store dele af Danmark ned, og senest har børnene ikke været i skole i tre måneder. Nu er samfundet så småt ved at lukke op igen, og børn og unge kan vende tilbage til skole og studier med visse begrænsninger. Et flertal i Folketinget blev den 23. marts enige om, at ud over den gældende åbning for de små klasser kan 5.-8. klasse vende tilbage med 50 procents fysisk fremmøde – dvs. hver anden uge. Det samme kan elever på ungdomsuddannelserne. Aftalen gælder fra tirsdag den 6. april – lige efter påske. Børn og unge skal således stadig læse hjemme foran skærmen halvdelen af tiden. Hvad betyder det for læringen? Og hvad betyder det, at børn og unge nu så længe helt har måttet undvære fysisk klasseundervisning.

Vi lærer hele tiden Vi har spurgt en førende ekspert på området, Hans Henrik Knoop, der er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet og ekstraordinær professor ved North-West University. Hvad sker der med den tabte læring? Kan den genvindes? – Vi lærer hele tiden, uanset hvad. Hvis man fx sidder og glor ud ad vinduet og keder sig, så lærer man at leve kedeligt. I en levende organisme som hjernen sker der lige så meget; det er blot en forstærkning af noget ubehageligt. Og det er sundhedsskadeligt. Hvad mister man ved hjemmeundervisning? – Det handler om, hvor gode ressourcer, der er til stede i hjemmet, og hvor gode eleverne er til selv at engagere sig og gribe disse muligheder. Elever, som er gode til at lære sig selv på nettet, har en stor fordel, fordi de kan engagere sig online med alle verdens bedste foredragsholdere. Det kræver blot, at eleven er motiveret for det og glad for sit pensum.

Coronanedlukning koster – Effekten af onlinelæring varierer. Nogle elever er ikke gode til at lære selv. Det er en vigtig erkendelse. Og så er der en stor risiko for, at man kommer langt bagud med det faglige. Et struktureret kursus i matematik er ikke bare noget man gør selv. Men man kan udrette meget online, fortsætter professoren. – Blot det man kalder infotainment, hvor man kan sætte sig ned og lære en masse gennem et spil, åbner nye muligheder. Læring, hvor man ikke er afhængig af en lærer. Det er vigtigt at have blik for de nye muligheder, som også er til stede og ikke kun ser på det, man mister. Men selvfølgelig er Coronanedlukningen omkostningsfyldt fagligt set, indrømmer han. – Men måske mere socialt i virkeligheden. Det er ensomheden og den manglende sociale træning – glæden ved at være sammen med andre, simpelthen – som er dykket.

De yngste er de dygtigste Hans Henrik Knoop forklarer om hjernens læring: – Jo yngre, man er i livet, jo mere lærer man. Jo mere nyfødt, man er, jo mere plastisk er hjernen. Man lærer mest det første år, næstmest det andet år og så videre – og så kan vi selv regne ud, hvor vi er henne nu! Vi er meget dygtige til at lære som små. Hvis man definerer intelligens som evnen til at lære nyt, så er nyfødte de dygtigste. Hvad med børn ude i den store verden, som ikke har adgang til online undervisning? – Hvis læreren er væk, og eleverne selv må finde ud af, hvad de vil, er det til fordel for dem, der kan, dvs. de ressourcestærke. De vil føle det meget befriende. Men det er til ulempe for de ressourcesvage, forklarer Knoop. – Meget pensum er jo nyt land for børnene. Og vi er ikke vant til selv at begive os ind i et nyt fagområde. Der skal meget disciplin til, selv som voksen. Hvor skal man begynde? Og hvis du ikke er motiveret for det, mangler du læreren som motivator og inspirator – ud over at være en fagperson, der kan give dig nogle grundtrin, så du ikke behøver opfinde den dybe tallerken selv. Der er en helt række ulemper ved ikke at have en lærer, som man betaler en pris for, fortsætter professoren. Hvad koster det fx at børn skal sidde sammen med alkoholiserede forældre uden at kunne gøre noget? Hvad betyder det for børns læring? – Hvis du mister et år, er det ligesom nede i fodboldklubben. Det er en stor ting at være et år bagefter. Elever der skal gå et år om i skolen, det er ikke ligegyldigt.

Motivation er altafgørende for læring Og så er vi inde ved det, som er Hans Henrik Knoops speciale: Lyst til læring. – Motivation er den drivkraft, der får dig op om morgenen. Det er den energi, du har, for overhovedet at gøre noget. Hvis du ikke har den, gider du ikke. Ugidelighed betyder at alt går langsommere. Og at alt er mere frastødende. Det er ikke psykisk bæredygtigt at arbejde uden at have lyst til det. Du brænder ud af det. Det er på alle måder ufrugtbart. Du lærer langsommere, du glemmer hurtigere og har mindre lyst til at fortsætte. Du er mindre ansvarlig, du gider ikke at kæle for detaljen. Det er grundlæggende frastødende. Når man ikke gider, er man underpræsterende, og livet har lavere kvalitet og såmænd også kvantitet, pointerer Knoop. – Livet bliver også kortere, hvis du ikke gider at leve!

Der skal være mening med galskaben Derimod betyder ”at bære med smil sin byrde”, at det både er sjovt, interessant og meningsfuldt. Det har noget med følelser at gøre: – Det er fedt at være på arbejde, man nørder med sin hobby, det er et kald at have jobbet. Men også at det har noget med pligt at gøre; det er det rigtige at gøre, det forstår man meningen med, det brænder man heller ikke ud af. Hvis folk har brug for hjælp, har man ingen problemer med at hjælpe, selv om man hellere vil spille golf! Men når man hverken har mening i tingene eller glæde og fornøjelse i aktiviteten, så er det op ad bakke. Og så vil man have negative følelser. Og hele systemet vil fortælle én, at man skal gøre noget andet. – Derfor er det så sundhedsskadeligt at sidde ved undervisningen og ikke gide det. Selv om vi har været vant til det. Vi siger ofte: Børn skal lære at kede sig! Nej, det skal de ikke! Det kan de fra fødslen!

Negative oplevelser skader Hans Henrik Knoop forklarer, at vi har et reguleringssystem i kroppen, som fortæller, at hvis vi har det godt og har positive oplevelser, så er det et signal om, at vi skal fortsætte med det. Mere af det! Men hvis du har negative signaler, så er det tegn på, at du skal gøre noget andet. Der skal forandring til! – Hvis du sætter børn i situationer, hvor de ikke har lyst, og dermed ikke gider og oplever ubehag, og så de alligevel fortsætter med det, så slider de sig selv op. Og på et eller andet tidspunkt bliver den følelsesmæssige regulering korrupt på en måde, så den vender sig imod dig. Så siger kroppen: Hvis den her idiotiske vært ikke gider passe på sig selv, hvorfor skulle jeg så hjælpe? – Din krop og din psyke siger: Der er noget, der skal laves om her. Men vi fortsætter bare alligevel. Den kadaverdisciplin er selvskadende. En ting er, at det er ubehageligt. Men det er ovenikøbet selvskadende. Så det skal man ikke udsætte sig selv for.