Racismeparagraffen er sidste bolværk mod uansvarlig retorik

LEDER: Tale er handling. Derfor er voldstale i realiteten voldshandling. Og derfor må den stoppes af racismeparagraffen.

Som kommunikator må jeg protestere mod ytringsfrihedsfundamentalisters forsøg på at gennemhulle et af vores vigtigste værn mod vold. For jeg ved, at tale uundgåeligt påvirker omgivelserne og kan opildne til konflikt, konspirere undergravende og i sidste ende medføre vold, hævn og det, der er værre.

Et borgerforslag ønsker afskaffe racismeparagraffen, der netop skal bremse talehandlingens negative spiral. For de mennesker, der har kastet al pli over bord og blot vil provokere og opildne til had og splid, er paragraffen en sidste stopklods. Som straffeloven i øvrigt er det for kriminelle handlinger.

Racismeparagraffen indgår i Straffelovens kapitel 27 om Freds- og ærekrænkelser. I kapitlets paragraf 266 b står der: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Og videre i stk. 2: Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Hvorfor nu skride så voldsomt til værks over for noget som blot er ord, ytringer, varm luft, om du vil? Fordi ord ikke kun er varm luft. Ord skaber. Tale påvirker. Ytringer er handlinger. Derfor er voldstale i realiteten voldshandling. Og som handling må den derfor reguleres af lovgivning.

Historien taler sit tydelige sprog. Racismeparagraffen blev indført i dansk lovgivning i 1939 på grund af den antisemitisme som inspireret af Nazityskland også var dukket op i Danmark.

Den jødiske filolog Victor Klemperer blev af nazisterne frataget sit professorat og isoleret i sit hjem uden bøger og nogen form for intellektuel stimulans. Han besluttede sig for som sprogforsker at studere nazisternes sprogbrug i alt fra gravmæler til propagandaaviser. Og han noterede koldt på små stumper papir for eftertiden:

”Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.”

Kloge ord at lægge sig på sinde for brushoveder med kort hukommelse, der vil sige hvad de lyster uden at tage ansvar for konsekvenserne. Anden Verdenskrig viser med al tydelighed hvad racistisk propaganda kan medføre. Racismeparagraffen er sidste bolværk mod uansvarlig retorik.