Rapport: Regeringen brugte udviklingsbistand til indenrigspolitik

Regeringen valgte i 2015 og de følgende år at bruge noget af udviklingsbistanden til at dække udgifterne ved den øgede tilstrømning af krigsflygtninge fra Syrien. Udgifterne til modtagelse af flygtninge i Danmark var de højeste i 5 år og udgjorde hele 5,5% af den samlede udviklingsbistand.

Det er især gået ud over udviklingsprojekter i Afrika. Og selv om antal flygtninge og familiesammenføringer er dalende, og regeringen lover at tilbageføre udviklingsmidlerne til det, de er øremærket til, har det ikke hjulpet udviklingsprojekterne i Afrika synderligt.

Ikke blot er udviklingsbistanden generelt dalet fra 0,85% af BNI i 2013 til 0,72% af BNI i 2017, men regeringens manglede tilbageføring af udviklingsmidler de senere år efterlader store mangler i dækning af udenlandske udviklingsprojekter primært i Afrika.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Dansk Institut for Internationale Studier.

– Til trods for politiske ambitioner om at prioritere det udviklingspolitiske samarbejde med de afrikanske lande, så udgjorde beløbet anvendt til programsamarbejdet med de afrikanske lande i 2018 mindre end to-tredjedele af beløbet i 2013, rapporterer seniorforsker Helle Munk Ravnborg.

Udviklingsbistand er over de seneste seks år blevet anvendt til modtagelse af flygtninge i Danmark, og fra at lægge beslag på knap 1 milliard kroner (5,5 % af udviklingsbistanden) i 2013, steg beløbet til knap 2,7 milliarder i 2015 (15,5%) – hvor flygtningestrømmen var størst – og knap 2,8 milliarder i 2016 (17,4%) for så at falde til knap 0,5 milliard kroner i 2018 (2,8%).

– Selvom udgifterne til flygtningemodtagelse i Danmark ikke længere lægger beslag på så stor en andel af den samlede danske udviklingsbistand, så er midlerne ikke flydt tilbage til de dele af samarbejdet, der måtte holde for i årene 2014-2017, skriver Helle Munk Ravnborg i en rapport, der bygger på OpenAid, der er Udenrigsministeriets løbende opgørelse af den faktiske anvendelse af udviklingsbistanden.

Hun mener, at udviklingsbistand på denne måde kommer til at fremme danske udenrigspolitiske- og indenrigspolitiske ambitioner.

– I dag retter Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi sig mod hele verden og det, der beskrives som #VoresDKaid, er ”drevet af at fremme danske indenrigs- og udenrigspolitiske ambitioner på samme tid”, noget som nu to år inde i den nye strategi synes at afspejle sig i tallene, siger Helle Munk Ravnborg.

Læs hendes rapport og find links til datagrundlaget her.