Redaktør: ’Jeg vil styrke den fredelige sameksistens’

Hvorfor engagere sig frivilligt i netavisen Sameksistens? Det spørger vi vores skribenter, redaktion og ansvarshavende redaktør om. Svend Løbner begynder…


Svend Løbner. Foto: Michala Linn


”Herre, gør mig til redskab for din fred!” Sådan indleder Frans af Assisi sin kendte fredsbøn. Den bøn vil jeg gerne gøre til min. Jeg kan ikke forestille mig noget større og bedre end at kunne stifte fred.

Derfor sagde jeg ja til at overtage netavisen Sameksistens for to år siden. Ordene fra den gamle katolske munk fra 1200-tallet klinger stadig. Og dermed også den kristne tradition, hvor Jesus er det store forbillede. Han som sagde: ”Salige er de, der stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn!” (Mattæus 5:9).

Det er dér, jeg kommer fra. Jeg betragter mig selv som "én, der følger Jesus i kristen forklædning". Det er den, tradition, jeg er rundet af. Men det er kun en tradition. Selve essensen er min personlige tro på, at alle mennesker er skabt lige, at alle kulturer fortjener respekt, og at alle religioner er en ressource for de mennesker, der bruger dem.


Vokset op i det multikulturelle Tanzania

Selv er jeg vokset op mellem kristne, muslimer, hinduer, sikher og animister i Tanzania. Mine forældre var missionærer og klare i spyttet med, hvad de tror på. Samtidig rakte de ud til alle de mennesker, de kom i nærheden af. Min fars første aktivitet var at hjælpe landsbyens muslimer med at begrave en af deres døde. Frem med spaden og få sved på panden! Min mor drev en lille klinik, der behandlede landsbyens børn for fnat, malaria og det, der var værre.

Man kan nemlig begge dele: Være tro mod det, man tror på, og respektere andre for det, de tror på. Og bare det at tro på noget knytter os tættere sammen. Og så i øvrigt bare være menneske blandt mennesker.


Elsker mangfoldig mad og musik

Det er med den baggrund, jeg insisterer på medmenneskelighed. Jeg vil til enhver tid forsvare ethvert menneskes ret til at tro, tænke og handle efter sine overbevisninger – inden for lovens rammer, naturligvis. Og jeg arbejder mig væk fra at problematisere forskelle og i stedet se dem som rigdomme, vi kan inspirere hinanden med.

Tænk blot på musik, som jeg også holder meget af. Det er jo syntese på syntese, der har skabt de mange spændende genrer, vi har i dag. I mit andet hjemland Tanzania nød vi den sprøde jazz fra Congo, som i sin tur var inspireret af De Caribiske Øer. Som jo også fik inspirationen et eller andet sted fra.

En af mine favoritartister er Paul Simon – en hovedkraft i duoen Simon and Garfunkel. Han fik sit andet gennembrud med albummet Graceland, der blev indspillet sammen med sorte musikere i Sydafrika under apartheid. Hvilken herlig lyd, når afrikanske rytmer og melodisekvenser blandes med amerikansk folkepop!


Der er brug for brobyggere og fredsambassadører

Der er brug for fredsstiftere mere end nogensinde. Brobyggere, der formidler, forliger, forsoner. Øzlem Cekic er en af de mere kendte brobyggere. Men der er også tusindvis af anonyme brobyggere i foreningslivet, på sportspladsen, i klasseværelset og hen over ligusterhækken.

Jeg vil være en af dem. Det skal stå på min gravsten: Svend viste omsorg!

Politikere taler meget om sammenhængskraften, mens de selv laver love, der adskiller. De satsede på integration for år tilbage. Men så kom det såkaldte paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik, og nu handler det ikke om at integrere nytilkomne, men at sende dem tilbage hurtigst muligt.

Nu var integrationen ellers lykkedes. Endelig. Syriske og andre flygtninge uddanner sig og knokler for at bidrage til samfundet. De lærer dansk og ved mere om dansk historie, end mange af os andre.

Men lige nu splittes familier; far kan få lov at blive i Danmark, fordi han er personligt forfulgt, mens mor og børn får 30 dage til at rejse tilbage til den brutale diktator, de flygtede fra.

Den politik er mildest talt splittende. Den graver grøfter i samfundet. Og den efterlader vores medmennesker fornedrede.


Påvirk medierne og folkeopinionen

Hvad kan vi gøre som ganske almindelige borgere? Vi kan påvirke medierne til at leve op til deres rolle som fjerde statsmagt. Der er tre i forvejen: Den lovgivende, dømmende, udøvende. Folketinget lovgiver, domstolene dømmer, politiet udøver.

Men der er en fjerde statsmagt: medierne. De skal kontrollere at alt går rigtigt for sig. Holde politikerne til ansvar. Forholde sig kritisk og undersøgende til det, der foregår. Og kommunikere det ud til os borgere, så vi er orienteret og kan reagere på begivenhederne.

Det skal vi holde dem op på. Skrive læserbreve, debatindlæg og kronikker for dels at supplere mediebilledet og dels for at påvirke folkeopinionen, så der stemmes på politikere, der prioriterer medmenneskelighed frem for personlig karriere.


Støt individet; styrk fællesskabet

Netavisen Sameksistens er et medie. Vi holder øje med politikerne. Vi tager den svages parti. Vi oplyser om det, der foregår, mens vi også giver et nuanceret billede af de mennesker, lovene går ud over.

Det gør vi for at vise realiteterne. For at skabe empati. Ja, for at bidrage til sammenhængskraften med det endegyldige mål at vi kan leve sammen i fred. Derfor er vores slogan: ”Støt individet; styrk fællesskabet.”

”Gør mig til redskab for din fred,” bad Frans af Assisi. Det er min bøn for Sameksistens. En bøn, jeg håber mange flere kan tilslutte sig uanset religion og kultur.

For fred er altafgørende.


Følg Svend Løbners blog på Globalnyt om sin baggrund i Tanzania og kommunikation for hjælpeorganisationer.