Regeringen svigter sine rødder ved at tilbagesende syriske flygtninge

Den socialdemokratiske regering glemmer solidaritetsgrundlaget, når de sender syriske flygtninge retur til den diktator og det krigshelvede, de flygtede fra.



Socialdemokratiet går med skyklapper for at forfølge egen politiske dagsorden, når de nægter at lytte til internationale advarsler mod at sende syriske flygtninge tilbage til det krigshelvede, de er flygtet fra. Tvært imod har Udlændinge- og såkaldt Integrationsminister Mattias Tesfaye blot i 2020 sendt 170 flygtninge retur til diktator Bashar al-Assads magtbase i Damaskus. Og lige nu skal 350 syreres opholdstilladelse genvurderes med henblik på hjemsendelse.

Inkompetence og skråsikkerhed Jeg ved ikke om man skal le eller græde over regeringens inkompetence og skråsikkerhed. Danmark er det eneste land i Europa, der over hovedet overvejer at sende syriske flygtninge tilbage til det krigshærgede land, de i sin tid flygtede fra. Det er nu 10 år siden den syriske borgerkrig startede, da det syriske militær skød og dræbte demonstranter i den syriske by Daraa. En spritny rapport til FN’s Menneskerettighedsråd skoser fortsat den syriske regerings og oprørsgruppers overgreb på civilbefolkningen og advarer mod forbrydelser mod menneskeheden og endda om muligt folkedrab.

Vender det døve øre til Hvad får den socialdemokratiske regering til at gå enegang i forhold til Europa? Hvorfor vender de det døve øre til advarsler fra Amnesty International, Dansk Flygtningehjælp og selveste FN? Det kan da kun være for at forfølge egne politiske mål, nemlig at fiske stemmer fra højreorienterede partier. Hvad bygger regeringen sin skråsikre insisteren på hjemsendelse på? Hvilken sikker viden vurderer Tesfaye og hans embedsmænd sikkerhedssituationen i Syrien ud fra? Er de mere eksperter end eksperterne? Kan lille Danmark med sin indsnævrede hjemstavnspolitik kloge sig på en situation, som en stor international undersøgelseskommission har undersøgt til bunds for FN?

Begrebet solidaritet er udvandet Man må tage sig til hovedet. Og med en smule historisk bevidsthed undre sig over, at partiet i den grad har mistet forbindelsen til sine rødder. En gang var Socialdemokratiet identisk med Solidaritet. Solidaritet med de fattige, de underprivilegerede, arbejderne. Solidaritet er i Socialdemokratiets version udvandet til nul og niks. I hvert fald til de mest udsatte mennesker i vort samfund: flygtningene. Mennesker, der ikke blot er fattige, underprivilegerede, marginaliserede. Men er nedværdigede, udskammede og nu endelig har fået det endelige bevis på, at de er uønskede i det danske samfund. Især de syriske flygtninge, der nu med frygt kan se frem til en fremtid med forfølgelse i form af sporadisk vold, overgreb og tortur.