I den nye folketingssamling skal medlemmerne behandle 27 lovforslag, der helt eller delvist vedrører udlændinge- og integrationsområdet. Det fremgår af regeringens lovprogram, der blev offentliggjort i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag den 2. oktober 2018.
De såkaldte ghettoområder er i fokus i flere af forslagene – bl.a. får politiet mulighed for at udpege særlige områder, der er plaget af kriminalitet og utryghed, hvor straffen for visse former for kriminalitet i en periode skærpes markant. Det bliver lettere at udsætte kriminelle beboere, og der indføres obligatoriske læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.
Et andet lovforslag går ud på at indføre en særlig ceremoni for nye statsborgere, hvor de skal skriver under på, at de vil overholde Grundloven og andre bestemmelser, og hvor de skal give hånd til borgmesteren eller en anden kommunal repræsentant.
Herudover er der forslag om at kriminalisere forældre, der sender deres børn på såkaldte genopdragelsesrejser, der er til alvorlig fare for barnets sundhed og udvikling – og det foreslås, at det skal være muligt at udvise forældre, som i den forbindelse idømmes en ubetinget frihedsstraf.
I forhold til beskæftigelsesområdet vil regeringen styrke mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, ligesom integrationsgrunduddannelsen (IGU) for flygtninge og familiesammenførte foreslås videreført.
På sundhedsområdet ønsker regeringen at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolke for at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen.
Nedenfor er alle lovforslag opført, som de præsenteres i regeringens lovkatalog.
Lovforslag af udlændinge- og integrationsministeren
Ændring af lov om ændring af udlændingeloven og udlændingeloven (Revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser samt justering af de supplerende overførte betingelser for ægtefællesammenføring)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en revision af reglerne om transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser. Lovforslaget vil endvidere indeholde forslag om justering af de såkaldt supplerende overførte betingelser for ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 16.
Ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af ceremoniel underskrivning af grundloven m.v., forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation samt fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.)
Lovforslaget vil indeholde forslag om hjemmel til, at en ceremoniel underskrivning af Grundloven m.v. henlægges til kommunalbestyrelserne, og til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling af ceremonierne. Endvidere vil forslaget indeholde forslag om ændring af indfødsretslovens § 12 (forhøjelse af gebyret for indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret). Lovforslaget vil endvidere indeholde forslag om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., således at udlændinge- og integrationsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om registrering af alle udlændinges deltagelse i danskundervisning. Lovforslaget er en opfølgning af aftalen om indfødsret mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra juni 2018. Læs mere om lovforslaget.
Lov om indfødsrets meddelelse
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge erhverver dansk indfødsret.
Ændring af udlændingeloven (Ophævelse af reglen om bortfald af opholdstilladelse meddelt til børn sendt på genopdragelsesrejse og udvisning af forældrene)
Lovforslaget har til formål at ophæve den skærpede bortfaldsregel, der vedrører bortfald af et barns opholdstilladelse, når barnet har opholdt sig uden for landet i mere end tre på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration. Lovforslaget forventes endvidere at indeholde forslag om at skærpe reglerne om udvisning, således at forældre fremover skal kunne udvises, hvis de sender deres barn på en genopdragelsesrejse, der er til alvorlig fare for barnets sundhed og udvikling, og i den forbindelse idømmes en ubetinget frihedsstraf.
Ændring af udlændingeloven, lov om dansk indfødsret og lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse, kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.)
Lovforslaget indeholder en række ændringer af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner efter udlændingelovens kapitel 9 b. Derudover foreslås der en justering af klageadgangen i sager om administrativ frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse og en præcisering af reglerne om varigheden af frihedsberøvelse. Som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen foreslås også ændringer vedrørende kompetencen til at behandle visse sagstyper. Endelig indeholder lovforslaget lovtekniske præciseringer som følge af, at opholdsordningen for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer blev ophævet med virkning fra 1. juli 2018.
Ændring af udlændingeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Skærpet kontrol med fremmedkrigere, orienteringspligt for udlændinge på tålt ophold ved ophævelse af opholdspligt, adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning i fodlænke på et indkvarteringssted, og præcisering af Udlændingestyrelsens kontrolpligt)
Lovforslaget har til formål at give Kriminalforsorgen en hjemmel til adgang uden retskendelse til bopælen under varetægtsfængsling og afsoning i fodlænke på et indkvarteringssted med henblik på at udføre kontrol. Lovforslaget har endvidere til formål at skærpe reglerne, så udlændinge på tålt ophold, som får ophævet deres opholdspligt, får pligt til at orientere myndighederne om deres opholdssted. Lovforslaget har endelig til formål at skærpe reglerne, så udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 21 b (om fremmedkrigere) kan pålægges opholds-, underretnings- og meldepligt indtil de udrejser af Danmark, uanset om de medvirker til udrejsen.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne for så vidt angår tilbagesendelse)
Kommissionen gennemførte i februar 2017 en evaluering af Danmarks gennemførelse af bl.a. udsendelsesdirektivet. På den baggrund har Kommissionen fremsat en række anbefalinger med henblik på at sikre, at Danmark til fulde opfylder direktivet. Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lovændringer.
Ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om udstedelse af særlig rejselegitimation for udlændinge i Danmark m.v.)
Lovforslaget har til formål at skærpe reglerne yderligere om udstedelse af særlig rejselegitimation for udlændinge i Danmark. Formålet med lovforslaget er endvidere at indføre gebyr for indgivelse af ansøgninger om laissez-passer til brug for rejser til og fra Danmark.
Ændring af udlændingeloven (Opfølgning på udspil og forhandlinger om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft)
Regeringen ønsker at styrke virksomhedernes adgang til rekruttering af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande og sikre, at reglerne er lette at håndtere og så lidt bureaukratiske som muligt for både virksomheder og arbejdstagere. Regeringen vil på den baggrund komme med et udspil om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.
Ændring af udlændingeloven (Hjælp til arbejdsgivere, så de ikke uforvarende overtræder udlændingeloven og øgede bøder overfor arbejdsgivere, der under skærpende omstændigheder ansætter ulovlig arbejdskraft)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række tiltag med henblik på at bekæmpe ulovligt arbejde, herunder at øge bøderne overfor de arbejdsgivere, der ansætter ulovlig arbejdskraft, når der foreligger skærpende omstændigheder, samt hjælpe arbejdsgiverne, så de ikke uforvarende overtræder udlændingeloven ved ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Lovforslaget er en opfølgning af aftalen om finansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra december 2017.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af ETIAS-forordningen og justering af administrationen af Udlændingeinformationsportalen)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer af udlændingeloven, som er nødvendige for, at Danmark kan gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets ETIAS-forordning, der vedrører oprettelse af et EU-system om rejseinformation og rejsetilladelser for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for krav om visum. Som et led i en styrkelse og administrativ forenkling af digitaliseringsarbejdet foreslås det derudover, at ansvaret for administrationen af Udlændingeinformationsportalen (UIP) overføres fra Udlændingestyrelsen til Udlændinge- og Integrationsministeriets Koncern It.
Ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (IGU) (Videreførelse af IGU-ordningen)
Som opfølgning på trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om arbejdsmarkedsintegration fra marts 2016 blev der indført en integrationsgrunduddannelse (IGU) som en 3-årig forsøgsordning med det formål at give flygtninge og familiesammenførte mulighed for at komme i arbejde hurtigt og opnå kvalifikationer, som står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Ordningen udløber den 30. juni 2019. En videreførelse af ordningen i samme eller justeret form skal forhandles med arbejdsmarkedets parter inden udgangen af 2018. Lovforslagets nærmere udformning afhænger af den konkrete model, der kan opnås enighed om.
Lov om indfødsrets meddelelse
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge erhverver dansk indfødsret.
Lovforslag af beskæftigelsesministeren
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.)
Med lovforslaget indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge, så medlemmer af en a-kasse skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedsdagpenge. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra februar 2018.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love (Skærpede optjeningsregler for ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud m.v.)
Formålet med lovforslaget er at indføre et opholdskrav om, at en person skal have haft lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år for at opnå ret til fuld ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, ledighedsydelse og fleksløntilskud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra februar 2018.
Lovforslag af børne- og socialministeren
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og udlændingeloven (Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers rolle og funktioner m.v.)
Formålet med lovforslaget er at hindre, at der indgås proformaægteskaber i Danmark med henblik på at opnå ret til ophold i EU- eller EØS-lande.
Ændring af dagtilbudsloven og lov om børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at flere 1-årige børn fra udsatte boligområder får en god start på livet bl.a. ved at komme i tilbud, som kan understøtte deres dansksproglige udvikling og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditioner, normer og værdier. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner)
Lovforslaget har til formål at medvirke til, at børn fra udsatte boligområder ikke koncentreres på få daginstitutioner. Et loft over, hvor høj en andel af børn, der årligt må nyoptages i hver daginstitution, skal sikre, at børn fra udsatte boligområder optages i daginstitutioner, hvor der er dansksproglige læringsmiljøer, som kan styrke børnenes sproglige kompetencer og generelle læringsparathed. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om bedre fordeling af børn i daginstitutioner mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Lovforslag af justitsministeren
Ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund)
Lovforslaget har til formål at give politiet mulighed for at udpege særligt kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsområder i en periode skærpes markant. Desuden kriminaliseres, at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejser, som udsætter barnets sundhed og udvikling for alvorlig fare. Der foreslås også en ændring af pasloven, så det i videst muligt omfang er muligt at inddrage barnets pas, hvis barnet er ved at blive sendt på genopdragelsesrejse i strid med lovgivningen. Endelig indebærer lovforslaget, at straffen for ledende medarbejderes pligtforsømmelse skærpes. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens strategi ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” fra marts 2018.
Ændring af straffeloven (Principper for straffastsættelse med fokus på betydningen af gerningsmandens kulturelle baggrund)
Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre, at en gerningsmands kulturelle baggrund ikke må tillægges betydning i forbindelse med straffastsættelsen i en straffesag. Det foreslås samtidig, at den omstændighed, at et strafbart forhold, f.eks. vold mod børn som led i opdragelsen, der kan siges at være kulturelt betinget, ikke må anses som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse eller ved vurderingen af, om en straf skal være betinget eller ubetinget.
Lovforslag af sundhedsministeren
Lov om certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
Formålet med lovforslaget er at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet for at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen på området. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra december 2017.
Ændring af sundhedsloven (Betaling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark)
Lovforslaget har til formål at etablere en hjemmel til at opkræve betaling fra tredjelandsborgere for akut og fortsat sygehusbehandling, der modtages under midlertidigt ophold i Danmark. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra december 2017.
Lovforslag af transport-, bygnings- og boligministeren
Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. (Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)
Lovforslaget har til formål at konsolidere ghettokriterier, styrke omdannelse af ghettoområder gennem udviklingsplaner og blandede boligformer, bredere anvendelse af nettosalgsprovenu og frafald af tillægskøbesum, nye opsigelses-, udlejnings- og anvisningsregler, lettere udsættelse af kriminelle beboere samt mulighed for afvikling af de hårdeste ghettoområder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte)
Lovforslaget har til formål at afsætte investeringsrammer fra Landsbyggefonden til at gennemføre omfattende fysiske forandringer af de udsatte boligområder i form af renovering, nedrivning og støtte til boligsocial indsats samt til infrastrukturændringer. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftalen om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder m.v. i perioden 2019-2026 begge mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti fra maj 2018.
Lovforslag af undervisningsministeren
Ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben overfor dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)
Lovforslaget har til formål at indføre sprogprøver på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder, der gives mulighed for konsekvent indgriben over for folkeskoler med vedvarende dårlige resultater, og endelig fastsættes regler om styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen. Lovforslaget har endvidere til formål at indføre nye sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne med vedvarende dårlige resultater, hvorefter undervisningsministeren kan påbyde en institution at stoppe for optag af elever med lav faglighed. I særligt grove tilfælde skal ministeren endvidere kunne pålægge institutionen at fusionere med en anden institution eller lukke. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti fra maj 2018.
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)
Formålet med lovforslaget er at justere tilskudsbestemmelserne for efterskoler. Med lovforslaget foreslås etableret hjemmel til et nyt geografisk skoletilskud med henblik på at sikre et bredt udbud af efterskoler. Endvidere foreslås en målretning af det statslige tilskud til efterskoler til individuel supplerende elevstøtte, så efterskoler med mange elever fra lavindkomstfamilier får relativt flere midler. Derudover foreslås det særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra visse lande og efterkommere heraf afskaffet, så disse elever tilskudsmæssigt sidestilles med etnisk danske elever. Denne del af lovforslaget er en opfølgning på regeringens finanslovforslag for 2019.
Lovforslag af økonomi- og indenrigsministeren
Ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter)
Lovforslaget vedrører udpegelse af tre særlige ghettorepræsentanter og deres virke. Ghettorepræsentanterne udpeges for den kommunale valgperiode og skal uafhængigt af regeringen følge indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens strategi ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” fra marts 2018 og aftalen om ghettorepræsentanter mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra august 2018.
Læs mere
• Lovgivning. Folketingsåret 2018-2019, Statsministeriet, 02-10-2018
• Prisen for at søge om dansk statsborgerskab tredobles, Sameksistens.dk, 13-09-2018