Regeringens opholdsforbud strider mod grundlæggende rettigheder
Opdateret: 14. dec. 2020
Statsministeren vil straffe drenge og mænd, der samles på gaden og ”skaber utryghed”. Men lovforslaget strider mod menneskerettighederne.
Fremover skal politiet kunne indføre opholdsforbud for drenge og unge mænd, der samles på en parkeringsplads i boligområdet eller ved en S-togstation og ”skaber utryghed”. Straffen for overtrædelse skal ifølge regeringen være en bøde på 10.000 kroner.
I første omgang. Anden gang 30 dages fængsel. Har man gæld til det offentlige skal politiet kunne tage dyre jakker, ure, mobiltelefoner med det samme.
Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale i Folketinget tirsdag den 6. oktober 2020.
Denne del af talen fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på undertegnede, der kom til at tænke på politistat, diktatur og det, der er værre. En regulering af samfundet og det offentlige liv, som strider mod frihedsrettighederne i FN’s Menneskerettighedserklæring: ”Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles…” (Artikel 20).
Begrundelsen er, at nogle drenge og unge mænd ”skaber utryghed”. Hvem afgør det? Tryghed er en følelse. Skal andre straffes, fordi nogle føler sig utrygge? Straf får man for egen forseelse, ikke? Ikke på grund af andres vurdering og slet ikke andres følelser.
Regeringens lovforslag er langt ude. I strid mod Menneskerettighederne, der netop blev formuleret af verdens lande for at forhindre en glidebane, som vi så det i Nazityskland op til Anden Verdenskrig, hvor vilkårlighed førte til det værst tænkelige.
Forslaget strider med almindelig sund fornuft. Nu skal alle drenge og unge mænd åbenbart til at kigge sig over skulderen, når de hygger sig sammen efter skoletid…
Respekt for statsministerens håndtering af Coronakrisen, regeringens ambitiøse klimamål og erklærede vilje til at hjælpe nedslidte arbejdere.
Men her tipper det. Og det lyder direkte skingert, når Mette Frederiksen i åbningstalen henvender sig direkte til drengene og de unge mænd: ”Her siger vi: I må ikke stå her. Ingen skal være bange for at gå på gaden i Danmark – I får ikke lov at tage vores frihed!”
Tage vores frihed? Fordi vi føler os utrygge, når I står bestemte steder?
Den holder ikke. Ikke en gang i byretten!