top of page

Regeringens politik stritter i alle retninger

Opdateret: 8. jul. 2023

Uddannelses- og forskningsministeriet ser bekymret på faldende tilslutning til såkaldte velfærdsuddannelser. Samtidig sender Udlændinge- og Integrationsministeriet velmotiverede indvandrere og efterkommere ud af landet.

Modelfoto: Wix


Færre søger ind på de såkaldte velfærdsuddannelser. 84.073 har søgt ind. Det er omkring 10.000 færre end i 2020, hvor 94.604 søgte ind.


Den lave søgning til professionsbachelor-uddannelserne giver udfordringer på alt fra børneinstitutioner og skoler til plejehjem og sygehuse. Der kommer simpelthen til at mange pædagoger, lærere, sosu-assistenter og sygeplejersker i fremtiden. For ikke at nævne hele det sociale spekter ind imellem, fx socialrådgivere.

Dermed står samfundet ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund med et grundlæggende strukturelt problem, hvor det på mange felter kan blive svært eller sværere at rekruttere nye medarbejdere.


Så forstår jeg ikke, at man tilbagesender håbefulde unge med indvandrerbaggrund til deres familiers oprindelseslande. De er selv født her, er i hvert fald opvokset ger, taler flydende dansk, går i gymnasiet nu og vil bidrage til det danske samfund i fremtiden. Mange af dem vil traditionen tro gerne arbejde med mennesker i et af ovennævnte jobs. Som Dansk Arbejdsgiverforening udtrykker det i et Berlingske: "Internationale medarbejdere holder hånden under velfærdssamfundet".

Regeringens politik stritter i alle retninger. På den ene side smider man flygtninge og indvandrere tilbage til deres oprindelseslande. På den anden side efterlyser man udenlandsk arbejdskraft.


Min egen erfaring med flygtninge er, at de gerne vil arbejde. Jeg inviterede en gang byens borgmester til at møde de omkring 100 syriske og eritreiske flygtninge, jeg var formand for. Han bød dem velkommen og holdt en fin tale, men da han åbnede for spørgsmål bagefter, blev han omringet af flygtninge, der kun havde et spørgsmål: "Hvor kan vi finde arbejde? Vi vil bidrage, vi vil betale skat, vi vil være en del af det danske samfund!"

Jeg er klar over, at der er lang vej fra at lære dansk til at kunne et fag, men alligevel.


Hvorfor bruger vi ikke de mennesker, der allerede er her? Hvorfor ser vi ikke mennesker som ressourcer? Hvorfor burer vi dem inde i udrejsecentre på passiv forsørgelse i årevis, når vi rent faktisk står og mangler masser af ”varme hænder”.

Kommuner og regioner efterspørger sosu-hjælpere og -assistenter. Hvorfor tømmer vi ikke udrejsecentrene og udvider Integrationsgrunduddannelsen (IGU), så den bliver et forberedelseskursus til velfærdsuddannelserne?


Og hvorfor tænker regering og folketing ikke mere langsigtet. Det kan ikke komme bag på nogen, at fødselstallet daler, og vi bliver flere og flere ældre. Hvorfor er der ikke udformet en sammenhængende politik, der matcher udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet?

Et eksempel: Virksomheder efterlyser højt kvalificeret arbejdskraft. Hvorfor forkorter regeringen så kandidatuddannelserne, så fremtidens kandidater har lært mindre og derfor er mindre kvalificerede?

Regeringens politik stritter i alle retninger.

Comments


bottom of page