Religiøse ledere vil fastholde magthavere på medmenneskelighed
Opdateret: 14. dec. 2020
Præster, imamer og en enkelt rabbiner vil påvirke politikere og befolkning til ”en ordentlig moral” ud fra religionernes helligskrifter.
Den gode nation. Et gæstfrit Danmark. Et bæredygtigt klima.
Det er alt sammen udtalelser fra en bred vifte af religiøse ledere under civilsamfundsorganisationen Religion & Samfund (RESAM). Sammenslutningen tæller personer som Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, imam Abdul Wahid Pedersen, katolsk biskop Czezlaw Kozon, overrabbiner Jair Melchior og generalsekretær i baptistkirken Torben Andersen.
Men RESAM er også et forum, der byder ind med religiøse argumenter i debatter og taler med politikere om ”en moralsk vision”, som det fremgår af visionen om den gode nation.
Slår til lyd for det religiøse argument
– Der er ikke ret megen lydhørhed over for det religiøse argument i Danmark. Det blev meget konkret i debatten om omskæring. Der er ikke nogen overhovedet, der er interesseret i at høre et religiøst argument i debatten: Hvad har omskæring med tro og religiøs tradition at gøre? mener Nik Bredholt, der er sekretariatsleder i RESAM.
– Folk vil høre om rettigheder og om sundhed og vil til en vis grad forholde sig til følelser. Men man inddrager ikke religionsfrihed i debatten, hverken ud fra Grundloven eller FN’s Menneskerettighedserklæring. Man arbejder udelukkende på det personlige, fx retten over egen krop, uddyber han.
Omskæringsdebatten er et godt eksempel på, hvorfor et netværk som RESAM kan spille en rolle. Emnet diskuteres livligt i forummet lige nu. Og det har indirekte affødt, at de religiøse ledere er stået frem og har blandet sig i debatten.
– RESAM vil gerne give næring til diskussionen om samfundets udvikling ved at fremføre argumenter baseret på den religiøse tradition, siger Nik Bredholt og argumenterer: – Der foretages afvejninger om alt muligt i vores samfund hele tiden. Hvorfor ikke inddrage det religiøse aspekt? I omkæringsdebatten kan man ikke bare sige, at anæstesilægerne skal bestemme alene. Jo, de mener en ting, men der er andre, der mener noget andet, og det skal med, at omskæring har været praktiseret af religioner i tusinder af år.
Anerkender Danmarks kristne kulturbaggrund
Religion & Samfund blev oprettet på initiativ af erhvervsmanden Jeppe Hedaa i 2017 og blev i december 2018 lanceret med en kronik og en film på sociale medier hvor de religiøse ledere medvirkede. Siden er det også blevet til en hjemmeside, der ud over en detaljeret beskrivelse af vision og værdier udgiver fælles udtalelser om aktuelle emner.
Det, der umiddelbart springer i øjnene, er at alle religiøse ledere uanset baggrund arbejder ud fra præmissen om, at Danmark er et kristent land.
Hvordan forholder jøder og muslimer sig til det? spurgte vi Nik Bredholt
– Jeg tror, at alle er klar over, at vi lever i et samfund som er kristent. Man kan lægge forskellige ting i det begreb. Den yderste højrefløj lægger nok noget andet i det end en dialogsøgende imam gør. Men de religiøse ledere, som er med i Religion & Samfund anerkender, at den type samfund, vi lever i, er kristent. Det ændrer jo ikke på, at henholdsvis jøder og muslimer tror på deres religioner som udtryk for sandhed. De anerkender blot, at det danske samfund har formet sig op gennem historien, så de kristne værdier nu er blevet en del af kulturen. Og at kristne kirker i dag fylder absolut mest.
Et samfund med plads til alle religioner
Samtidig står der på jeres hjemmeside, at I går ind for et pluralistisk samfund. Hvordan skal det forstås?
– Vi mener, at der skal være plads til at andre religioner som fx jødedom og islam kan leve, være og eksistere iblandt os. Også selv om landet er præget af kristen kultur. Vi skal have et samfund, hvor der må bygges synagoger eller moskéer. Folk skal have mulighed for at fejre deres religion og udtrykke deres tro, som fx shiamuslimerne gør ved deres årlige procession. Selv om vi lever i et kristent land, bør vi ikke dominere andre trosretninger i den forstand at vi undertrykker dem. De skal have lov til at dyrke deres religion, simpelthen.
Religion som aktiv medspiller
Religion & Samfund ønsker, at religion bliver en aktiv og positiv medspiller i det civile liv? Gennem konceptet ”Den gode nation” bidrager sammenslutningen med fælles udtalelser, oplæg til debat og samtaler med politikere både herhjemme og i EU, søger at fremme en moralsk vision for vores land.
– Vi har formuleret en vision i syv punkter og fremlagt 12 indikatorer på et sundt samfund, fortæller Nik Bredholt.
– Her vil man bemærke, at visionen ikke siger noget i en bestemt religions favør. Det er en vision, der kommer ud af det, vi læser i helligskrifterne. Helligskrifterne er forskellige, men det er essensen af dem, der udmønter sig i en vision om et samfund, hvor fx ”alle indbyggere har de betingelser, muligheder og redskaber, der skal til for at have et liv, der blomstrer, dvs. et liv med retfærdighed, fred og glæde”.
Der står ikke noget om Gud…?
– Nej, og det er i virkeligheden meget godt. For der skal være religionsfrihed, talefrihed, samvittighedsfrihed og plads til forskellige livsanskuelser og trosretninger.
– Det er bevidst, at ord som Gud, frelse osv. er udeladt. Erfaringen viser, at det også har noget med sprog at gøre. Vi bruger sproget forskelligt i religionerne. Når du begynder at beskrive Gud, kommer du nemt på dybt vand. Som kristne siger vi fx at Gud er kærlighed, men den betegnelse vil en jøde måske ikke gå med til. Derfor skal man ikke gå ud ad den tangent. Det skaber bare en modsætning.
Det fælles gode – ikke egeninteresse
I værdierne nævner I ”en moralsk vision”. Er det et udtræk af helligskrifterne?
– Det kan man godt sige. Moral er nævnt som en modsætning til egeninteresse. Moral handler om det fælles bedste. Den gode nation bør leve op til en ordentlig moral. Og en ordentlig moral går netop ud over den snævre egeninteresse. Lidt populært sagt, kan man måle et samfund på, hvordan det tager sig af den moralske forpligtelse f.eks. over for sine svageste; ikke økonomisk på bruttonationalproduktet BNP.
Medvind i klimadebat
Hvad har RESAM opnået ind til nu? Er det lykkedes at påvirke det politiske system?
– Det synes jeg, vi gør. Vores udtalelse om klima fik medvind ved Folketingsvalget 2019. Vi stod med en idé om, at vi skulle banke en dør ind, men pludselig stod døren vidt åben. Vores udtalelse kom samtidig med, at der var bred politisk opbakning om FN’s klimamål om begrænsning af CO2. Var vi instrumentale? Nej, det tror jeg ikke, men vi ramte tiden rigtigt. Og så har vi i den forbindelse haft samtaler med politikere.
RESAM kom også med en fælles udtalelse om ”Et gæstfrit Danmark” i foråret, der bl.a. lyder: ”De værdier som former vores møde med de fremmede skal være imødekommenhed, næstekærlighed og respekt for menneskets værdighed – og må ikke primært være drevet af frygt eller økonomiske interesser.”
– Visse politikere er sure på os og mener, ikke, vi skal udtale os i indvandringsspørgsmål. Men den store udfordring for debat med politikerne i foråret har været COVID-19. Vi har f.eks. ikke kunnet lancere en debat på Bornholm, da Folkemødet blev aflyst. Vi håber også på en debat i Landtingsalen på Christiansborg, men det er svært på grund af smittefare.
– Men det er helt klart: RESAM vil gerne være i dialog med politikerne og magthaverne. Vores udtalelser er dog ikke snævert rettede mod politikere. Politikere er nok dem, der er mest følsomme over for, hvad folk mener. Derfor handler det også om at rejse en folkelig debat.
Læs mere om Religion & Samfund her. Nik Bredholt har arbejdet med udvikling og nødhjælp de sidste 23 år. Han har været programchef i Danmission og derefter udsendt for organisationen som regionsleder i Afrika med base på Zanzibar. Han var tidligere nødhjælpskoordinator for det katolske Caritas Internationalis. Nik Bredholt er aktiv i debatten om dialogarbejdet og religions rolle i samfundet.