top of page

Religiøse stemmer hører med i et åbent samfund

Religiøse mennesker bør ikke holdes ude af den demokratiske samtale og skal heller ikke lukke sig inde i religiøse institutioner, mener den amerikanske filosof Jeffrey Stout.



Af Jeppe Bach Nikolajsen, lektor i etik og religionsfilosofi


De seneste årtier er det ganske ofte blevet anført i faglige og offentlige debatter, at religion er en privat sag, og at religion skal holdes ude af offentlige debatter. Den amerikanske filosof Jeffrey Stout imødegår disse synspunkter.

Det grundlæggende for Stout er at værne om og fremme demokratisk kultur. I den forbindelse fokuserer han på religiøse menneskers rolle i et demokratisk samfund. Stout er ikke selv religiøs, men han forsvarer alligevel religiøse menneskers rettigheder.


Kritik af sekularister

Stout anfører, at mange sekularister pointerer over for religiøse mennesker, at de må fremføre deres synspunkter på almene præmisser; det kan for eksempel betyde, at de må gøre brug af argumenter og sprog, som kan anerkendes og forstås af alle, og at det ikke giver mening, at de henviser til helligskrifter i offentlige debatter, eftersom mange ikke anerkender disse som autoritative. Sekularister gør dette for at fremme meningsfuld dialog i offentlige debatter og befordre stabilitet i samfundet.

Det får dog ofte den konsekvens, at religiøse mennesker ofte bliver mødt med fordomme, mistro og modstand, inden de får åbnet munden. Stout påpeger modsat, at mennesker, som giver religiøse begrundelser for et politisk standpunkt, gør dette i god overensstemmelse med fundamentale demokratiske rettigheder såsom religionsfrihed og ytringsfrihed.


Martin Luther King

Desuden refererer Stout til, at der kan gives historiske eksempler på religiøse mennesker, som på konstruktiv vis har deltaget i den offentlige debat. Han henviser eksempelvis til taler af Abraham Lincoln og Martin Luther King, der ofte betragtes som fremragende bedrifter i offentlig politisk kultur, og som med religiøse argumenter og referencer flyttede den offentlige debat.

Stout mener, at religiøse mennesker har vigtige bidrag at yde til demokratiske samfund:


‘Hvis religiøse mennesker bliver afskrækket fra at blande sig i offentlige debatter, vil vi forblive uvidende om de egentlige grunde, som vore medborgere har for deres etiske og politiske synspunkter. Vi vil også frarøve dem den væsentlige demokratiske rettighed til at udtrykke sig til resten af os om forhold, som de er dybt optaget af. Hvis de afholder sig fra at blande sig i offentlige debatter, mister vi chancen for at lære af dem og for kritisk at drøfte deres anliggender’ (min oversættelse).


Der kan gives flere historiske eksempler på, hvordan religiøse mennesker har været ledende i udviklingen af udbredte synspunkter i dag. Eksempelvis kan der henvises til religiøse menneskers bidrag til afviklingen af apartheid i Sydafrika.


Kritik af religiøse mennesker

Stout præsenterer dog også kritiske bemærkninger til religiøse mennesker. Han laster kristne filosoffer og teologer for at bidrage til, at teologiske studie- og fagmiljøer lukker sig om sig selv. Han mener, at det er problematisk, hvis argumenter og synspunkter cirkulerer bag kirkers og teologiske institutioners lukkede døre uden at møde skeptiske indvendinger eller at berige samfundet. Han mener, at både demokratiet og kristne er bedst tjent med, at kristne indgår i en ærlig og åben offentlig dialog.


Henimod et mere åbent samfund

Efter min mening kan det danske samfund lære meget af Stout. Der er brug for mindre mistro og modstand mod religiøse menneskers involvering i samfundet. Der må arbejdes for et mere tolerant og åbent samfund, hvor troværdig og ærlig samtale fremmes. Og der bør banes vej for en mere konstruktiv inddragelse af religion i samfundet. Jeg tror, at det i høj grad er religiøse mennesker selv, som må bidrage til at fremme dette og vise vej mod et samfund, hvor en mangfoldighed af stemmer kommer til orde.


Jeppe Bach Nikolajsen er lektor i etik og religionsfilosofi ved Menighedsfakultetet i Aarhus. Han har bl.a. skrevet Kirkens stemme i et pluralistisk samfund og Kirke og øvrighed i et pluralistisk samfund, begge fra 2017.


Jeffrey Stout (Ph.D.) er professor emeritus ved Princeton University og forhenværende præsident for American Academy of Religion. Hans bog Democracy and Tradition (2003) er aktuel i forbindelse med denne artikel.


Ovenstående er en revideret udgave af en artikel i MF-bladet 2022.

コメント


bottom of page