”Religion er for os, der er fucked!”
Opdateret: 6. nov.
Når religion fungerer, har den plads til de mislykkede. Og Gud er kun Gud, hvis han frigør os, sagde forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær til 100 unge muslimer, kristne og ateister i Fredens Hus i Gellerup.

Christian Hjortkjær, pressefoto.
- Hvad er problemet med mistrivslen i dag? For mig er det, at vi lever i en ideel verden. Ikke ideel i den forstand, at vi lever sådan, som vi burde gøre. Men fordi vi lever i en verden, som er fyldt med rigtig mange idealer, vi skal forsøge at leve op til. Og som vi ikke føler os gode nok i forhold til.
Sådan indledte Christian Hjortkjær sit foredrag i Fredens Hus, Gellerup Højskole den 1. november 2023, hvor over 100 unge muslimer, kristne og ateister var samlet til Dinner and Dialogue (Spisning og samtale).
Fra regler til idealer
Efter spisning af et overdådigt vegetarisk måltid var det tid til foredrag og debat om unges mistrivsel, og hvordan tro kan spille ind. En af foredragsholderne var teolog, højskolelærer og forfatter Christian Hjortkjær, der ud fra sin bog Utilstrækkelig fokuserede på idealer, psykologisk set.
- Hvordan virker det, når man vokser op med mange idealer? Før var det regler, i dag er det idealer. Og det, der er rigtig fedt ved regler, er at de sætter meget tydelige strukturer, som religionen også er i stand til at sætte. Hertil og ikke længere.
- Det er rart med regler, der sætter tydelige rammer. Men dem er der ikke så mange af i dag. I stedet er der et helt sæt af idealer, som vi skal forsøge at leve op til. Blandt andet at vi skal være lykkelige. Og det er ikke fordi, jeg ikke kender til at være lykkelig, men jeg er ikke er lykkelig nok.
Hvornår er jeg dygtig nok?
Det er ordet ”nok”, der er problemet, sagde Christian Hjortkjær.
- Hvis man har regler, så kan man gøre noget forkert, eller man kan gøre noget rigtigt. Der er to muligheder. Men idealer giver det problem, at jeg ikke har gjort nok. Hvornår er jeg dygtig nok? Hvornår er jeg sjov nok? Hvornår er jeg udadvendt nok? Hvornår er jeg glad nok?
- Så problemet er ikke, at jeg har gjort noget forkert. Jeg har bare aldrig gjort nok. Jeg er altid bagud. Og helt konkret: Jeg er bagud i forhold til tolvtallet. Hvis man får mindre, så er det ikke godt nok. Man har skabt en ideel karakterskala, hvor alt under det højeste er for dårligt.
Idealerne er problematiske, fordi vi aldrig når dem. Til forskel fra mål. For et mål kan nås, men et ideal kan aldrig nås. Problemet med idealer er, at vi altid bagud.
- Det er ikke præstationen, der er problemet. Det er idealet. For idealer kommer også af sammenligning. Jo mere vi sammenligner os, jo mere kan vi se andre er gode til noget, vi ikke kan leve op til. Og det er forstærket af sociale medier. Samtidig får man at vide, at man ikke skal bekymre sig.

Foto: Svend Løbner
Må vi kun være glade?
Så vi har en masse påbud og enkelte forbud, fortsatte Christian Hjortkjær.
- Påbuddene går i retning af det glade, det udadvendte, det sociale. Og så er vi begyndt at indføre forbud nu, som går på ting, man ikke må, og det er altid de negative ting. Så du må ikke bekymre dig. Du må ikke være ked af det. Du må ikke være for lang tid i sorg osv.
- Så mit spørgsmål er, om baggrunden for megen mistrivsel er, at vi skal være alle de glade ting, men vi må ikke være de dårlige ting. Så hvor går man hen med sin tristhed? Hvor går man hen med sin fortvivlelse? Hvor går man hen med sin sorg? Med sin depression? Sin desperation? Hvor går man hen med ondt i maven? Hvor går man hen med selvmordstanker?
Hårdt at være stemningsbærer
Hvad kan religionen tilbyde? Det retoriske spørgsmål er Christian Hjortkjær meget i tvivl om:
- Jeg mener, at religion både kan gøre noget rigtig godt og noget rigtig skidt. På den ene side kan religion indfange de svage sjæle, som er desperate, og så kan den radikalisere dem yderligere. Det er set mange gange i verdenshistorien. På den gode side er den i stand til netop at rumme de mørke sider af livet. Det er et af få steder, man kan gå hen; man kan gå til psykolog, eller man kan gå i kirke.
- Min generation opdrager vores børn ud fra en devise, der hedder, at hvis børnene er glade, så er vi glade. Og jeg tror det er noget af det mest skadelige, vi nogensinde har indført som voksne. Jeg ved godt, det er sagt i bedste mening, men det er dybt problematisk, at børnene ikke må have lov til at være ked af det, fordi så bliver far og mor kede af det.
Men her må de voksne altså tage sig sammen og kunne holde til, at mit barn er ked af det, pointerede Hjortkjær. For det er hårdt for et barn at skulle være stemningsbærer i familien.
En gud, der ikke frigør, er uduelig
Når religioner fungerer bedst, så er de i stand til at rumme alle de mørkeste sider af menneskets sjæl. Og i kraft af at det, kan de samtidig skabe en ramme, en struktur, der får livet til at hænge sammen.
- Hvis jeg får lov til at være ked af det og desperat og depressiv, når jeg er det, bliver jeg tilbudt en ramme at være det indenfor, så jeg faktisk kan strukturere min hverdag.
- I min verden er Gud den, der frelser. Det betyder, at Gud er den, der sætter dig fri fra det, der binder. Og det kan være hvad som helst. Det kan være karakterer, det kan være en syg forældrestruktur, det kan være et samfund, der faktisk har sat dig i fængsel, det kan være angst, det kan være depression, det kan være alle de her mørke sider.
- Hvis Gud ikke gør det, så er han ikke Gud. Så virker han ikke. Så er han en uduelig Gud. Og så må man gå derhen i markedet, hvor der er en Gud, der kan gøre det for mig.

Foto: Ole Kamp
Myter og fortællinger, vi kan genkende
Religion skal kunne tre ting, sagde Christian Hjortkjær: Den skal kunne forklare fortiden. Den skal kunne give mening til nutiden. Og så skal den kunne sikre fremtiden.
- Den forklarer fortiden gennem myter. Hvordan har det været siden tidernes begyndelse? Den giver mening til nutiden gennem nogle fortællinger, du kan leve dig ind i. Og så giver den profetier om fremtiden. Hvordan vil det ende? Hvis en religion ikke kan forklare det, så er det heller ikke rigtigt en religion.
Men her er Hjortkjær skeptisk over for religioner.
- For det med, at de skal kunne forklare, hvordan tingene hænger sammen, det holder jeg ikke rigtigt på. For mig er det problematisk, når religioner forsøger at give for mange forklaringer på ting, der er uudgrundelige.
- Så for mig er religioner først og fremmest noget, der giver rødder. Der er nogle historier, nogle myter, nogle fortællinger, som er udviklet gennem mange, mange generationer, som kan vise mig, at det her er ikke første gang i verdenshistorien, at der er et menneske, der har stået i det her tilfælde, som jeg står i nu.
- Hvor er det befriende at vide, at der er nogen, der har stået i præcis den samme situation og følt sig dybt ulykkelig eller ødelagt eller har tabt meningen med livet, ligesom Job gør, som vi deler i de tre religioner. At vi faktisk står med meningsløshed som et vilkår, og at vi kan se, at der er en tekst, der forstår mig mere, end jeg forstår teksten. Det er det smukke i religioner for mig.
Tager sig af skyld og skam
Dernæst kan religioner give ritualer., fortsatte Christian Hjortkjær.
- Måske er det, jeg holder allermest af i religioner, at de kan give nogle ritualer. Vores hverdag er præget af rutiner. 85 procent af det, vi laver, er præcis det samme hver eneste dag. Det er enormt rart at have rutiner, og det giver regionen os i stor skala. Det er rammerne. Vi har gjort det i århundreder, i årtusinder. Det fungerer rigtig godt. Så hvis ikke du har et bedre forslag, så gør det her.
Og så giver religioner plads til virkeligheden, sagde han. Til skyld. Til skam.
- Regionerne har behandlet de her emner i årtusinder. De har haft en praksis for at tale om de her ting. I kirken synger man en 800 år gammel sang, at han tog vores skyld og bar vores skam. Det er virkelig en fin lille sætning, som viser noget om forskellen på de to begreber. Skylden, det kan vi tage fra folk. Vi kan sige, at du er undskyldt, du er tilgivet, så tager jeg skylden fra dig. Men skammen, den kan jeg ikke tage fra dig. Den kan jeg kun hjælpe dig med at bære.
- Religion er for os, der er fucked. For os, der har rigtig meget mørkt inden i os. Og som oplever, at der ikke er plads til mørket særlig mange steder i vores liv i dag.
Besøg Christian Hjortkjær på hans hjemmeside her.