‘Religionsfrihed beskytter mennesker, ikke religioner’
Tros- og religionsfrihed skal beskytte mennesker, ikke religioner. Religion og ligestilling er menneskerettigheder på lige fod – ingen ret står over en anden. Derfor skal patriarkalske fortolkninger af helligtekster udfordres, og flere kvinder sættes ind i religiøst lederskab.
Det var blot nogle af konklusionerne ved Udenrigsministeriets 4. konference i kontaktforum for tros- og religionsfrihed den 8. oktober 2019 på Christiansborg. Både danske og internationale eksperter var fløjet ind for at drøfte dagens tema: Tros- og religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene.
Marie Juul Pedersen, Iyad AbuMoghli og Kamiar Alaei. Foto: Svend Løbner
Tredobbelt diskrimination
– Der er en kløft mellem feminismen på den ene side og patriarkatet på den anden. Tros- og religionsfrihed må aldrig blive brugt til at undertrykke kvinders rettigheder. Kvinder vil have lov til at udøve deres religiøse praksis, indledte Marie Juul Pedersen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
Udfordringen for de to menneskerettigheder – religionsfrihed og ligestilling – er de samme og overlapper hinanden:
– Er man troende og kvinde og samtidig en del af en minoritet, er man ofte offer for tredobbelt diskrimination, sagde hun.
Nye fortolkninger af fælles værdier
Kamiar Alaei er læge og forsker ved Dexter University i USA og fortsatte:
– Religiøse ledere har magt; derfor skal de engageres først i kampen for tros- og religionsfrihed. Religion giver anledning til også at tale om sundhed. Det handler om at beskytte børn, mødre og fædre skridt for skridt, sagde han og gav et eksempel.
– I Iran er det er stort stigma at have aids. 60 procent af børn med aids begår selvmord. Vi går imod dette stigma i dialog med de religiøse ledere. Ikke for at manipulere, men for at udfordre dem til at fortolke deres religiøse tekster på en ny måde. Vi giver nye vinkler på fælles værdier.
Mariz Tadros, Nazila Ghanea, Ibrahim Salama og Elizabeth O’Casey. Foto: Svend Løbner
Ibrahim Salama fulgte op. Han leder FN’s kontor for kontrakter angående menneskerettigheder:
– Vi stimulerer kritisk tænkning som alternativ til autoritære fortolkninger. Vi tænker ud over de religiøse grupperinger. Uddannelse er afgørende. Tolerance er noget, man må lære.
Blasfemilove misbruges til undertrykkelse
Elizabeth O’Casey opfordrede deltagerne på konferencen til helt præcis at modsætte sig blasfemilove, der bliver brugt til at undertrykke, fængsle og dræbe minoriteter. O’Casey leder fortalervirksomheden hos Humanists International:
– Blasfemilove beskytter religioner, ikke mennesker. Det er et frygteligt redskab i magthaveres hænder. I Saudi Arabien er det blasfemisk blot at udtrykke ateisme. Ingen af os ønsker blasfemi, men vi kan protestere imod blasfemilove, sagde hun og kom med et konstruktivt forslag:
– Vi skal bruge ytringsfriheden positivt, når hinduer forsvarer muslimer i Indien, muslimer forsvarer kristne i Europa, og kristne forsvarer ateister i Saudi Arabien.
Ytringsfrihed blev brugt til forhånelse
Hendes oplæg fik modspil fra Czeslaw Kozon, der er biskop i den katolske kirke i Danmark:
– Jeg er ked af at blasfemiloven er afskaffet i Danmark. I Saudi Arabien er der ingen religionsfrihed. Det er det, der er problemet. Det skal adresseres, ikke blasfemiloven, sagde han og fortsatte om Jyllands Postens Muhammedtegninger:
– I forbindelse med tegningekrisen i 2005 blev ytringsfriheden tolket som retten til at nedgøre og forhåne. Sådan noget går ud over alle troende.
Ja til rettigheder, nej til voldelige manifestationer
Nazila Ghanea svarede biskoppen med at der er forskel på en ret og en manifestation af denne ret. Myndigheder bør gribe ind, når en ret som ytringsfrihed bliver til en manifestation i form af udelukkelse, vold og drab. Ghanea er professor i internationale love om menneskerettigheder ved Oxford Universitet.
– Det er statens opgave at forhindre disse manifestationer og sikre lighed for alle. Så når I har en åben kanal til myndighederne, så brug den på vegne af alle religiøse minoriteter, sagde hun.
Minoriteter er kendetegnet ved at være få i forhold til majoriteten, de har ingen eller meget lidt indflydelse, og de har særlige kendetegn, som de gerne vil bevare. Majoriteter har en særlig pligt til at beskytte minoriteter. Tvang føles ens for alle. Menneskerettighederne gælder alle, både teister, ateister og ikke-teister, sagde hun.