Rwandas kirker går foran i kvinders ligestilling

Mandlige præster viger pladsen og giver flere kvinder præste- og lederroller i deres menigheder. Det smitter af på det patriarkalske lokalsamfund. Baptistkirken i Danmark og Rwanda samarbejder om projektet.


Foto: Baptistkirken


Kvindefrigørelse, ligestilling og flere kvinder i ledelse. Begreberne er velkendte og efterstræbte herhjemme. Men i Rwanda er det op ad bakke. Afrikanske samfund er typisk patriarkalske. Det gælder også afrikanske kirker, hvor mandlige præster typisk indtager en enevældig rolle.

Men det gør baptistkirker nu op med. Et tæt samarbejde mellem danske og rwandiske baptistkirker får nu flere kvinder ind i kirkernes menighedsråd og præstefunktioner. Og det smitter af på lokalsamfundet.

- Indtil nu har kun mænd kunnet blive præster, men nu indtager kvinder lederroller i kirken. Dermed får de en arena at øve sig på. Det smitter af på det omgivende samfund, hvor flere kvinder nu er kommet ind i lederstillinger i det offentlige, både i stat, distrikt og by, fortæller Morten Kjær Kofoed, der har ansvar for Baptistkirken i Danmarks internationale engagement.


”Kvinder i ledelse gør kirken stærkere”

Gennem tre år har 100 præster, ungdomsledere og frivillige fra 5 distrikter – både mænd og kvinder - deltaget i seks seminarer, hvor to danske præster, har undervist i generelle ledelsesprincipper, og lokale facilitatorer har overført principperne til en lokal afrikansk kontekst. Mellem seminarerne har deltagerne fået hjemmeopgaver. Kvinderne og de unge skulle bl.a. lære at opdage kompetencer i sig selv og andre og danne teams, og præster skulle finde ud af et system, der sikrer, at flere kvinder kommer ind i kirkens ledelse.

- For at det virker, skal præsterne også se en fordel ved at flere kvinder indtager lederroller. Skal kvinderne mere frem i bussen, skal mændene føle at det gør godt for noget, forklarer Morten Kjær Kofoed.

Og de oplever det faktisk som win-win, siger han:

- Præsterne bliver aflastet i arbejdet, og kvinderne bidrager med nye vinkler. Vi får meldinger tilbage om, at præsterne synes, deres menigheder er blevet stærkere ved at kvinderne og de unge er blevet inddraget i ledelsen.


Spare-lånegrupper giver øget selvværd

Projektforløbet bliver boostet med oprettelse af spare-lånegrupper. Her får kvinderne også en arena for erfaring og træning i ledelse.

- Kvinder plejer ellers at tie stille i menigheden, men her får de opøvet deres oratoriske færdigheder. De får selvværd og lyst og opøver en evne til at tage ordet, fortæller Morten Kjær Kofoed.

I spare-lånegrupperne kan deltagerne spare sammen og kan fx låne til udsæd eller opstart af små virksomheder.

- Fattige har faktisk penge; de har bare ingen steder at gøre af dem. De har jo ikke en bank, som de kan deponere overskuddet af deres høstindtægt i. Men det kan de i grupperne. Og så kan de hæve pengene i de portioner, de har brug for, forklarer Morten Kjær Kofoed.

Grupperne fastsætter selv et servicegebyr, og holder regnskab med at lånene bliver tilbagebetalt. Og der er en socialfond, som alle betaler til. Den kan søges for medicin, skolematerialer og endda ”tab af ægtefælle”.

- Spare-lånegrupperne er en stor succes. Vi ved fra lignende projekter, at når vi besøger landsbyen 6-8 år efter projektets afslutning, så fortsætter grupperne.

Projektet, der skal få flere kvinder i ledelse, støttes af Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU). Konsulent Thomas Spanner bekræfter:

- Kombinationen af spare-lånegrupper med andre indsatser, her ligestilling, etablerer en solid mulighed for at sikre, at indsatsen forankres i store målgrupper og får langsigtet betydning for lokalsamfundene.


Styrker tilliden og samfundets sammenhængskraft

Tilbage til Morten Kjær Kofoed:

Kan man mærke efterdønninger af folkemordet i 1994?

- Ja, folk tør ikke sige, hvad de virkelig mener, når der er mere en to personer til stede. Men her spiller kirken en vigtig rolle i at klinke skårene. Og spare-lånegrupperne er eminente til at styrke sammenhængskraften. Deltagerne mødes jo på tværs af etniske, kulturelle og religiøse forskelle. At have noget til fælles forbedrer relationerne.

Folk har mistet deres kære, og mange har familiemedlemmer, der stadig sidder i fængsel. Så tilliden skal genopbygges, forklarer Morten Kjær Kofoed.

Her er projektet med til at genopbygge brudte relationer, uddyber han:

- Dialog kan ende med, at det kun er den ene part, der skal sige undskyld. Men i kirker og grupper er alle ligeværdige. Alle tager ansvar for den fælles fremtid.

Kendskab bliver til venskab, med andre ord:

- Når man kommer sammen og møder hinanden ansigt til ansigt lærer man hinanden at kende og er ikke overladt til rygter om hinanden. Spare-lånegrupperne er sammen med fællesskabet i kirkerne med til at genopbygge tilliden i et land hærget af borgerkrig, slutter Morten Kjær Kofoed.


Artiklen er led i et oplysningsprojekt om kirkeligt udviklingsarbejde for CKU.