Sagsbehandlere er dårligt klædt på til asylbehandling
Af Svend Løbner
Det vidste jeg ikke!
At udlændingestyrelsens medarbejdere er så dårligt uddannede. Med så ringe kulturforståelse. At de er forudindtagede, når de skal afgøre om en asylansøgers historie er troværdig. Og at der er en generel fejlfinderkultur i systemet. At medarbejderne nærmest bliver belønnet, jo flere afslag på asyl, de kan give.
Hvordan ved jeg det så nu? Jo, efter at have læst den meget saglige og samtidig grundige bog fra Michala Bendixens hånd: Velbegrundet frygt – om troværdighed og risiko i asylsager. Bendixen har 14 års erfaring i hjælp til flygtninge ud fra organisationen Refugees Welcome. Rapporten er blevet til på baggrund af interviews med advokater, tolke og flygtningene selv, samt erfaringer fra egen juridisk rådgivning til flygtninge i asylsager.
Efter en grundig gennemgang af definitioner og procedurer ved asylbehandling lander jeg på side 34 i det afgørende kapitel om uddannelse af Udlændingestyrelsens sagsbehandlere. Her kommer svarene så på ovenstående:
Kun to ugers uddannelse i asylret
Sagsbehandlerne er typisk unge, som bruger ansættelsen som springbræt i deres karriere. De skal have en akademisk uddannelse, dog ikke juridisk, og får så kun to ugers oplæringsprogram i asylret, asylsagsbehandling, samtaleafholdelse, interviewteknik og kulturforståelse.
To uger! Derefter er der såkaldt sidemandsoplæring, hvor man overværer samtaler og selv afholder samtaler overværet af en kollega.
Personlige vurderinger i referater
Sprogbrug i mødereferater viser, at sagsbehandlerne ofte er meget skeptiske over for asylsøgeren. Selv om der ikke må være subjektive vurderinger i referaterne, opstår ord som ”påfaldende”, ”konstrueret til lejligheden”, ”usammenhængende”, ”usandsynligt”, ”ikke overbevisende” osv.
Samtaleformen har karakter af forhør og helt fysisk sidder sagsbehandleren ved sit skrivebord og kigger på computerskærmen, mens han eller hun ”taler ned” til asylsøgeren. Man springer rundt i emnerne – en kendt teknik fra politiforhør til at finde fejl og manglende konsistens i personens udtalelser.
Og ved gentagne interviews med mange måneders mellemrum noteres de mindste divergenser – helt uagtet at det er naturligt at glemme, huske forkert eller pludselig huske en detalje man havde glemt. Forskellene forstærkes naturligvis, hvis personen lider af krigstraumer.
Point for at give afslag
”De (sagsbehandlerne -red.) sætter sig ikke ind i de politiske forhold i landet. Det handler bare om antal asylafslag,” fortæller en tidligere sagsbehandler i Udlændingestyrelsens asylafdeling.
Tendensen er gennemgående og viser, at der er en fejlfinderkultur i Udlændingestyrelsens asylafdeling:
”Det er ikke nogen hemmelighed, at i US (Udlændingestyrelsen, red.) får man ikke point for at give tilladelser, man får point for at give afslag. Det er sådan, det er. Og hvis du gerne vil have en divergens, så kan du simpelthen finde en divergens til lejligheden (…),” udtaler endnu en tidligere sagsbehandler.
Velbegrundet frygt for lemfældig asylbehandling
Det er rigtig op ad bakke for asylsøgere i Danmark. Ikke blot bliver deres sag behandlet af dårligt uddannede og forudindtagede asylsagsbehandlere i en styrelse, der leder efter divergenser og belønner afslag på asylansøgninger. Men de skal også vente i umindelige tider på at få deres sag behandlet og må ofte slå sig til tåls med tolke, som i sagens natur ikke kan forklare deres sag udtømmende.
Rapportens titel, Velbegrundet frygt, henviser til den begrundelse, der kan give asyl i Danmark. Er der en velbegrundet frygt for at asylansøgeren bliver forfulgt i sit hjemland? Men rapportens titel kan også tolkes på en anden måde: Der er velbegrundet frygt for at asylsøgerens sag bliver afvist herhjemme, blot fordi Udlændingestyrelsens sagsbehandlere ikke er kompetente og professionelle nok.
Tak til Michala Bendixen, der med hjælp fra Nadia Awwad har samlet alle oplysninger og erfaringer om virkelighedens asylprocesser i Danmark. Lad os håbe, rapporten får Udlændingestyrelsen til at stramme op på procedurerne og indfører en mere menneskelig proces i asylbehandlingen. Rapporten har i hvert fald 10 gode forslag til forbedringer.