Sangaften med fynd og klem – uden skærm

Der blev sunget Grundtvig, Ingemann og Sigurd Barret, da Højskolesangbogen blev indviet på Rønnesbæksholm. Endelig fællessang med fysisk nærvær.


Bent Kværndrup og Hanne Winther Knudsen førte publikum igennem programmet. Foto: Marianne Olsen.


Da Foreningen Norden indviede den nye Højskolesangbog på Rønnebæksholm den 11. oktober, var fremmødet så stort, at publikum blev bevidst om, hvor intens glæden er ved at synge i samme rum.

Det blev en sangaften med fynd og klem, med musikskolens chef Bent Kværndrup på guitar, Marcus Bernack på flygel og Hanne Winther Knudsen, der både førte os igennem sangene og dirigerede Holmegårds kor.


Grundtvig og Marie Tofts kærlighedsliv

Rønnebæksholm ved Næstved er stadig mærket af Grundtvigs og Marie Tofts korte kærligheds samliv. Dengang var det en skandale. I dag mærker man stadig den særlige atmosfære, når man færdes de samme steder som dem.

Derfor var det også klart at vi, når vi skulle åbne den nye højskolesangbog netop der, hvor de har gået deres ture sammen, sang Grundtvigs Hvad er det min Marie!


Ingemann om hjerte og hoved

Stemningens lethed og glade venlighed understregede korleder Hanne Winther Knudsen, da hun som indledning til at synge netop den sang citerede Ingemann, der havde skrevet til sin salmedigter ven:

”Hvad du har i dit hjerte, kan jeg ikke få ind i mit hoved!”

Men nu er det så længe efter at Grundtvig mistede sin elskede Marie, da hun havde født deres barn, at Herskabsstalden kunne fyldes med latter og glæde over at synge om det forelskede par.


De indre og ydre grænser

Dagens tunge realiteter gjorde os opmærksom på at de bliver halvt så tunge at bære, når vi er sammen. Vi forstod i fællesskab Sigurd Barrets kærlige linjer:

”For vor frihed sker fyldest, når alle forstår:/det er i vore hoveder, grænserne går.”

Og når vi også sang den fornemme sang – eller salme af Carsten Hauchs gendigtning af Matthias Claudius, hvor han siger:

”Betragter månens bue,/den er kun halvt at skue/ og er dog hel og rund;/så er vel flere sager,/som nu vort hjerte vrager, fordi vi halvt dem skuer kun!/”


Uventet stor tilslutning

Der var kommet så mange mennesker til Rønnebæksholm for at være med til at synge, at der skulle et sandt bespisningsunder til, for at alle kunne få en lille kop kaffe. Men det lykkedes, allerede fordi mange af os foretrak at få en snak med hinanden.

En af deltagerne sagde: ”Da TV bragte sammensang, følte jeg mig mere alene, end jeg nogensinde ellers har gjort i denne Coronatid!”