”Sker det, at nogen siger fra?”

KULTURKOMMENTAR: Alfred Dreyfus blev arresteret, blot fordi han var jøde. Viser det noget om racisme og diskrimination i dag? Et digt sætter tankerne i gang.


Alfred Dreyfus, Wikipedia Public Domain


Tanker i anledning af film om Dreyfusaffæren: Hvad skal der til, før et samfund bryder sammen? Hvordan kan demokratiets forskellige holdninger rummes uden misbrug? Det er egentlig de spørgsmål Dreyfusaffæren stiller os i dag.


Vakte opsigt

Polanskis César-vindende film ’Officer og spion’ handler om Alfred Dreyfus, der ved forrige århundredskifte i Frankrig bliver uskyldigt dømt for højforræderi. Alene fordi han er jøde.

Filmen blev vist i Cinemateket, København, den 5. december.

Dreyfusaffæren var ved at ødelægge Frankrig. Den vakte opsigt i hele Europa – også i USA gav den genlyd. Polanskis film, som tidligere er omtalt i SAMEKSISTENS viser, hvordan blind lydighed fører til selvmord og al landsens ulykker.


Den anklagedes ret

Det drejer sig om retssikkerhed. I forbindelse med en anklage, hvor hverken den anklagede, forsvareren eller dommerne ser anklagens nærmere indhold, er der ingen retssikkerhed. Det hjælper ikke, at man påstår at det handler om landets sikkerhed. I Dreyfusaffæren udsatte man desuden landet for stor fare ved at dømme Dreyfus, der var beviseligt uskyldig.


Et stærkt samfund kræver selvstændighed og mod

Filmens moralske styrke lå deri, at én person havde sit eget mod, der lod ham gøre, hvad han selv fandt rigtigt. Det var Marie Georges Piquart, der – efter at have risikeret sit liv - endte som krigsminister.

Digter og forfatter Niels Hav læste efter visningen af filmen et digt og bragte på den måde sagens kerne – og publikum - op til vores egen tid. Det er nu oversat til syv sprog og taler umiddelbart til os. Vi bringer det her med digterens tilladelse:

 

SKER DET AT NOGEN SIGER FRA?


Sker det at politibetjente nægter

at medvirke? At de nægter at afhente

folk i asylcenteret midt om natten?

At de nægter at fiksere en bange dreng

og tvinge ham ombord i et fly?

At de husker Abolfazl, der døde i Kabul

eller den somaliske mand som forsvandt

efter hjemsendelse til Mogadishu?

Sker det at politifolk nægter at ødelægge

familier og slæbe rundt på grædende

kvinder og børn?


Ministeren har sin karriere.

Departementschefen har sin karriere.

Kontorchefen har sin løn og karrieren.


Men sker det, at en underordnet siger fra?

At en afdelingsleder i Udlændingestyrelsen

siger stop og nægter at lægge navn til?

At en fuldmægtig pludselig siger fra?


Sker det at ansatte i Udlændingestyrelsen

græder i søvne? Sker det at departementschefen

brækker sig af skam? Sker det at ministeren

pludselig fortryder og ringer til sine børn

og hulker i telefonen?

Sker det at nogen siger fra?


© Niels Hav