Skulptur: ’Den, der redder et menneske, redder en hel verden’
Kulturkommentar af Marianne Olsen
For nogle dage siden fik jeg mulighed for at træffe kunstnergruppen Efterkommere, som jeg tilbragte en halv dag sammen med. Efterkommere er en gruppe af kunstnere, der samarbejder om at synliggøre kvinder, som de betragter sig som efterkommere af.
Der er meget at lære om disse kvinder, der sammen og hver for sig skaber kunst af original og autentisk værdi.
Prikker med ”feministiske gafler”
Her vil jeg fortælle om Gerda Thune, en af efterkommerne, fordi der straks efter mødet kom en brevveksling i stand. Jeg fik nemlig tilsendt billedet af en skulptur som gjorde et uudsletteligt indtryk på mig.
Gerda Thune skriver om billedet:
”[..] et foto af et værk jeg lavede til Tegners museum til en udstilling vi kaldte NO mans land.Vi var en gruppe af de kunstnere der senere dannede Efterkommere. Vi ville gå i dialog med den store alfahan – altså Tegner – og prikke lidt til ham med vores feministiske gafler. Vi valgte hver især et af hans værker, og jeg valgte dette værk, hans sidste ufuldendte, der hedder De Blinde fra Marrakech.Jeg syntes det var et billede på vor tid, hvor vi dagligt så disse ligtog fra Syrien. Jeg lavede en person viklet i ligklæder som man har tradition for i den muslimske verden. På hver side er der et citat fra Koranen som de har arvet efter jøderne. Jeg kaldte værket All men are brothers”.
Lys ro skaber afstand til mørk tidsånd
Billedet gør et voldsomt indtryk, også fordi Gerda Thune forstår det nære slægtskab mellem jødedom, kristendom og islam. Og endnu mere væsentligt giver billedet en særlig lys ro i sin bevidste afstand til den onde tidsånd, der lader kynismen sprede mørke over os her i landet.
Fejhedens undskyldning er, at ’vi ikke kan redde hele verden’, og så har myndighederne med deres ekstreme racistiske tale og handlen valgt ikke at redde nogen.
Feje undskyldninger fejet bort
Billedets titel kalder på den modsatte holdning. ”All men are brothers” bliver frit oversat til: ”Alle mennesker er søskende”.
I absolut modsætning til fejhedens ’vi kan ikke redde hele verden’ maner billedet til at huske på ordet fra den jødiske Talmud om, at den, der redder et menneske, redder en hel verden. Gerda Thunes svøbte lig og de blindes sorg udtrykker den indsigt overvældende.
Aldrig kan noget menneske eller nogen nation opgive at redde et menneske og undskylde sig med ikke at kunne redde hele verden.
For et reddet menneske er en hel verden sat i frihed.