Somalisk-danske unge mod fordomme: ”Hvorfor skal vi forsvare en øksemand eller skattesnyder?”

”Da øksemanden angreb tegneren Kurt Westergaard, eller når medierne skriver om en voldtægtsforbryder med somalisk baggrund, så oplever jeg, at jeg skal stå til ansvar for det. Folk forventer, at jeg forklarer den slags handlinger, blot fordi de er begået af somaliere. Men hvorfor skal jeg forsvare en øksemand, en voldtægtsforbryder eller en, der snyder i skat? Jeg kender dem ikke, og jeg synes jo ikke, at jeg bliver en dårligere person af, at andre er kriminelle, selv om de er somaliere ligesom mig.”

23-årige Amina Abdullahi taler roligt og kigger med et blidt blik på publikum imens. Hun lyder ikke vred, men man aner alligevel en frustration under overfladen.

”Holder du en lup over et bestemt folkefærd, ser du alle deres fejl; det gælder også somaliere. Kriminalitet er forkert, også blandt somaliere, og det skal ikke negligeres. Men som somalisk-dansk ung vil jeg bare gerne nøjes med at stå til ansvar for mine egne handlinger. Jeg vil ikke betegnes sm kriminel eller analfabet, fordi nogle somaliere kan betegnes som sådan. Det er en af grundene til, at jeg fortæller min historie. Jeg vil gerne stilles til regnskab for den, jeg er, ikke for hvad andre gør.”

Amina er medicinstuderende og snart færdig med sin bachelor. Hun er vokset op i Nyborg, hvor hun ikke for alvor husker at have oplevet racisme eller modvilje på grund af sin somaliske baggrund og sin muslimske tro. Hun var med til børnefødselsdagene og var på besøg hos alle sine klassekammerater uden at føle sig udenfor. Både børn og forældre behandlede hende respektfuldt, husker hun.

Fik kulturchok i Aarhus

Men da hun flyttede til Aarhus for fire-fem år siden, fik hun det, hun kalder et ”kulturchok”.

”Der er en meget anderledes kultur blandt somaliere i Aarhus end i de mindre byer i Danmark, og samspillet mellem somaliere og danskere her i byen er meget anderledes. Der er større adskillelse,” fortæller hun.

”Det skyldes nok både, at somalierne, fordi de udgør en større gruppe her, holder sig lidt for sig selv og ikke opsøger danskerne så meget, og samtidig er somalierne synlige i Aarhus som en stor gruppe, som det er let at pege fingre af. Somalierne har det trygt i egne rammer, og danskerne inviterer dem ikke ind i fællesskabet. Det vil jeg gerne gøre op med, for jeg kan godt lide, at man har en omgangskreds, som består af alle mulige mennesker, og som er præget af ens interesser, ikke af ens etniske baggrund,” siger Amina.

Hun tilføjer, at hun ofte oplever, at hun har mere til fælles med en anden medicinstuderende uanset etnisk baggrund end med en somalier, der fx kun har boet få år i Danmark.

”Uanset hudfarven har vi jo mere til fælles, end vi ofte tror. Samtidig er vi alle forskellige. Jeg er ikke ligesom Louise, men jeg er heller ikke ligesom Safaa, jeg er mig selv ligesom alle andre er det,” siger hun og nikker i retning af Safaa Mohamed Ali, der for kort tid siden bød velkommen til Amina og aftenens anden oplægsholder, 28-årige Mohamed Amiin. Både Safaa, Amina og Mohamed er med i den nystartede gruppe De Blå Stjerner, som består af somalisk-danske unge fra Aarhus, der tager ud og holder oplæg og lægger op til dialog for at nedbryde fordomme om somaliere i Danmark.

Borgmesteren har også fordomme

Denne aften er De Blå Stjerner taget til fælleshuset i boligområdet Frydenlund i det vestlige Aarhus, hvor der er en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund. Fælleshuset bliver ofte brugt til arrangementer, som skal skabe fællesskab på tværs af etniske og sociale skel, og denne aften afsluttes et familiekursus, lige før De Blå Stjerner skal holde oplæg. Børn og voksne med somalisk, arabisk og dansk baggrund hjælper hinanden med at feje gulvet rent for rester af modellervoks og sætte borde og stole på plads. Imens kommer en gruppe på 20-25 beboere, blandet i alder, etnicitet og køn, ind i fællesrummet for at høre De Blå Stjerner. Da klokken er 19.30, byder Safaa velkommen.

”Vi har startet De Blå Stjerner for at give igen på al den negative omtale, som somalierne får i medierne. Det er blevet så let at sige grimme ting om somaliere, og googler man somaliere i Danmark, kommer der de utroligste ting frem. Vi er en ung generation, som nok har oplevet, at vores forældre var præget af krig og traumer, men mange af os har formået at klare os godt,” siger Safaa, der er uddannet cand.merc. og arbejder som projektleder hos Aarhus Kommune samt guide i Den Gamle By.’

”De fleste, jeg kender, har færdiggjort gymnasial uddannelse og er i gang med en videregående uddannelse. Men det er der næsten ingen, der ved. Så vi synes, at der er behov for at fortælle vores historier,” siger hun. Hun tilføjer, at selv veluddannede mennesker og politikere siger grove og generaliserende ting om somaliere; borgmesteren i Aarhus brugte på et tidspunkt udtrykket ”en analfabetisk somalier” som en negativ sammenligning, og først efter en officiel klage fra en af byens somaliske foreninger, gav borgmesteren en undskyldning.

”Så der er lang vej igen, men vi kæmper,” siger Safaa, der dagen før, sammen med et andet kvindeligt medlem af De Blå Stjerner, var i TV2 Østjylland og fortælle om projektet. Efterfølgende væltede det ind med negative kommentarer på tv-stationens hjemmeside fra folk, der bl.a. mente, at mennesker med så ”mærkeligt tøj” og muslimsk baggrund ikke kunne kalde sig danskere.

En somalisk alkoholiker er mere interessant

Den opfattelse vil 28-årige Mohamed Amiin gerne gøre op med. Han er aftenens anden oplægsholder og præsenterer sig som dansk-somalier, uddannet socialrådgiver og fitnessinstruktør. Til daglig arbejder han i et kriminalitetsforebyggende projekt under Aarhus Kommune.

”Mediernes interesse er jo altid det negative. En somalisk alkoholiker er mere interessant end en somalisk socialrådgiver. Sådan er det. Men der er brug for nuancer. Der er brug for, at os, der ikke lever op til de negative fordomme, også får taletid. Mit budskab er, at jeg er både dansker og somalier; jeg vil ikke sættes i bås som det ene eller andet. Jeg har et rødbedefarvet pas ligesom jer andre, og jeg har lige så meget ret som alle andre til at definere, hvad danskhed er,” siger han. Han tilføjer med et smil, at han sætter meget stor pris på den danske værdi med at komme til tiden – i modsætning til ”afrikansk tid”, og at han i øvrigt slet ikke bliver opfattet som ”rigtig somalier”, når han er i Somalia.

”Der er jeg en fremmed, for de kan høre på mit sprog og se på mit tøj, at jeg ikke kender den somaliske kultur i Somalia til bunds,” siger han.

Mohamed er født i Saudi-Arabien, men kom til Danmark som etårig som krigsflygtning sammen med sine forældre. Han er ligesom Amina vokset op i en mindre by. ”Jeg er sønderjyde, så det er ret eksotisk”, siger han med et smil, og han oplevede først for alvor at blive sat i bås med andre somaliere, da han flyttede til Aarhus.

Diskrimineret på burgerbarer

Oprindeligt flyttede han til Aarhus for at søge ind på Politiskolen, men var for ung. Så han søgte job hos Burger King og tog siden en uddannelse som fitness-instruktør og læste herefter til socialrådgiver. Hans første oplevelse af at blive sat i bås som sort fik han, da han søgte job på Burger King.

”Jeg havde haft arbejde på McDonalds i Haderslev, så de var interesseret i mig, da jeg søgte hos Burger King. Til samtalen blev jeg udspurgt om min baggrund. Chefen, som var tamilsk, ville vide, om jeg var 100 % somalier; han blev ved med at spørge, om jeg ikke var noget andet end somalisk. Jeg kunne fortælle, at en af mine oldemødre var halvt etiopier. Så åndede han lettet op. ’Hvis du var rigtig somalier, ville jeg ikke have ansat dig’. Jeg tænkte bare ’ja, sorteper, det siger du?’ Han var mere sort end mig. Det var ren racisme, og det var første gang, jeg mødte det,” siger han.

Halvandet år senere søgte han i stedet job hos McDonald’s, og der mødte han igen negative fordomme mod somaliere.

”Chefen spurgte, om jeg boede i Gellerup. Da jeg svarede nej, sagde han ’vær glad for det, ellers havde vi ikke ansat dig, for vi har haft problemer med nogle af de der somaliere fra Gellerup’. Det var første gang, jeg helt tydeligt hørte den der fortælling om de kriminelle, alkoholiserede somaliere, som er så udbredt i Aarhus. Det gik op for mig, at i Aarhus blev jeg set som en del af en stor somalisk gruppe, og det var nyt for mig – og svært at forstå, for mange er jo ligesom mig veluddannede og taler perfekt dansk.”

Vil anerkendes for sin faglighed

Også i sit nuværende job på Ungdomscentret i Aarhus har Mohamed oplevet, at han ikke alene bliver vurderet på sine kvalifikationer.

”Jeg har fået at vide af mine kolleger, at jeg blev ansat på grund af min somaliske baggrund, fordi kommunen har problemer med en gruppe somaliere. Det blev jeg ked af at høre, for jeg synes, at jeg i mit arbejde bruger min faglighed, ikke min somaliske baggrund. Selvfølgelig kan det være en fordel for mig, at jeg taler somalisk og kender til somalisk kultur, men mine bedste resultater har jeg faktisk opnået i forhold til unge med etnisk dansk baggrund. Det vil jeg gerne anerkendes for. Jeg vil gerne respekteres for min faglighed,” siger Mohamed.

”I sundhedsvæsnet er der ret stor rummelighed”

Amina Abdullahi er glad for, at hun som medicinstuderende har udsigt til et jobmarked med stor efterspørgsel.

”Jeg kommer nok ikke til at opleve at blive valgt fra på grund af mit navn, for der er jo brug for læger, og mit indtryk er også, at der i sundhedsvæsnet er ret stor rummelighed,” siger hun.

”Der er jo i forvejen mange udenlandske læger, så selv om nogle patienter måske vil være forbeholdne på grund af min hudfarve og mit tørklæde, vil de måske også bare blive glade for, at jeg taler dansk. Og så tror jeg også, at de fleste bare lige skal lære mig lidt at kende, så forsvinder frygten og forbeholdene,” siger hun. En ung dansk-somalisk kvinde blandt publikum, som også er med i De Blå Stjerner, supplerer med at fortælle, at hun i en periode arbejdede på et plejehjem, hvor en af de mandlige beboere hver dag kom med spydige bemærkninger om hendes udseende og påklædning.

”Han stod parat hver morgen og kunne finde på at sige. ’Nå, regner det?’. Jeg svarede nej, og så sagde han ’hvorfor har du så regnhætte på’? Det øvrige personale hørte det, men ingen bad ham tale pænt til mig,” fortæller hun.

Bekymret for sin søns fremtid

Debatten fortsætter mellem publikum og De Blå Stjerner, bl.a. om den tone, der hersker i debatten på de sociale medier. ”Danskerne er pæne og tolerante på overfladen, men på de sociale medier viser nogle et andet ansigt,” siger en somalisk-dansk pige.

Amina er enig, og derfor er hun bekymret for sin søns fremtid. ”Får han mulighed for at leve et lige så værdigt liv som andre drenge på hans egen alder? Eller vil han møde modstand og fordomme? Jeg er bekymret, og så længe tonen er så grov, kan jeg forudse, at vi måske bliver nødt til at flytte til udlandet, selv om jeg allerhelst vil bo i Danmark.”

”Tidligere overvejede jeg at flytte til Somalia; jeg drømte om, at det var et sted, hvor jeg ikke ville føle mig anderledes. Men så var jeg dernede på besøg og kunne mærke, at jeg blev opfattet som fremmed. Det er i Danmark, jeg føler mig mest hjemme. Men vil min søn også kunne føle det?” spørger hun.

”Jeg kan tåle meget selv, men min søn skal have samme muligheder som alle andre. Det er derfor, jeg er med i De Blå Stjerner. Jeg vil gerne være spydspids for den forandring, jeg ønsker” siger hun.

Mohamed nikker. ”Racisme findes i alle kulturer og samfund, også blandt somaliere, og det går altid ud over minoriteterne. I Danmark går det ud over somaliere og grønlændere; i Somalia går det ud over bestemte stammer. Men dybest set er racisme jo simpelthen dumt. Vi har alle to øjne, og vi bløder alle rødt blod. Vi er ens indeni, så hvorfor gør vi så meget ud af forskellene?”

De Blå Stjerner

• De Blå Stjerner er en gruppe somalisk-danske unge fra Aarhus, der tager ud og fortæller om sig selv og deres liv for at nedbryde fordomme om somalisk-danske unge i Danmark. De fortæller om deres opvækst, uddannelse, arbejde og fremtidsdrømme, om erfaring med racisme, både blandt danskere og somaliere, og lægger op til dialog om integration, danskhed og medborgerskab.  • De Blå Stjerner er et projekt skabt i samarbejde mellem Aarhus Kommune, FO-Aarhus og AarhuSomali, paraplyorganisation for 13 somaliske foreninger i Aarhus.  • Projektet er en del af et samarbejde mellem Borgmesterens afdeling i Aarhus og flere somaliske foreninger i byen, som har til formål, at dansk-somalierne i Aarhus selv er med til at fremme oplevelsen af ligeværd. Andre dele af samarbejdet handler om:      – at præsentere somalisk kultur og kunst i forbindelse med, at Aarhus er Europæisk Kulturby i 2017      – iværksætterforløb for dansk-somaliere, der vil starte egen virksomhed      –  netværksskabelse for dansk-somaliere med videregående uddannelse       – webbaseret platform om pigers rettigheder og ligestilling mellem kønnene.

Læs mere

• De Blå Stjerner (Facebook)

#AminaAbdullahi #dansksomalier #MohamedAmiin #SafaaMohamedAli #DeBlåStjerner