Stadig mangel på ligeværd mellem danskere og grønlændere

Debat ved prisoverrækkelse afslørede det danske samfunds manglende forståelse for grønlændere. Men stemningen var alligevel god, for alle ville gøre noget for at bygge bro.

Nanna Knudsen, Mikael Hertig og Susanne Jensen medvirkede i debatpanelet.

Når Retspolitisk Forenings hæderspris, Kafkat, er overrakt, følger der altid en debat, hvor publikum engageres og medvirker efter at paneldeltagerne har holdt deres oplæg.

Således også den 7. maj i år.

Bjørn Elmquist havde formuleret debatemnerne: Hvorfor bliver vi ved med at diskriminere grønlænderne? Og hvordan får vi det stoppet?

Hvor er grønlændernes førstefødselsret?

Vinderen af årets KAFKAT Nanna Knudsen fik ordet som den første og henviste til bogen Imperiets Børn, der udkom sidste år:

FN havde efter Anden Verdenskrig pålagt kolonimagterne at bistå kolonierne i deres frigørelse ”men det skete ikke. Vi føler virkelig at vi blev berøvet vores førstefødselsret,” sagde hun

Kursus i dansk kultur på grønlandsk

Og hvad skal vi så gøre ved det? Vi må først se problemerne i øjnene:

- Danskerne får praktiske ting at vide, når de tager til Grønland for at arbejde. Hvornår er det vores tur til at lære skik og brug i Danmark, når vi kommer hertil? fortsatte Nanna Knudsen og sagde:

- Andre udenlandske familier bliver hjulpet. Men det gør grønlænderne ikke: De er jo danske statsborgere! siger man.

- Man burde samle dem til kurser og fortælle om det danske samfund; det kunne man komme langt med. Men det er jo et frit land, så de får lov til at gå i hundene, hvis de ikke har noget sted at bo. Vi er simpelthen blevet ført bag lyset. Tænk på, at danskere i Grønland møder en administration på deres eget sprog.

Dansk-amerikansk erfaring

Susanne Jensen, der har arbejdet i det Grønlandske hus i 20 år, fortalte om sin baggrund:

- Jeg er dansk-amerikaner og har boet flere år i USA. Derfra kender jeg også til racisme, som jeg første gang erfarede, da min farmor ville forhindre mig i at have med en afroamerikaner at gøre. Jeg blev meget forbløffet og kender følelsen fra min barndom af forundring over pludselig at skulle være tilbageholdende over for et andet menneske.

Dømt til afsoning i Danmark

- Jeg arbejder som koordinator for de grønlandske forvaringsdømte, dem som er dømt til afsoning i Danmark med en anbringelsesdom, og dem der har fået en behandlingsdom. Jeg er deres bistandsværge, samt omsorgsværge til mentalobservatører, frivilligt indlagte på R3 ”retspsykiatrisk afd. på Skejby”.

For tiden er der officielt 60 dømte fordelt i hele Danmark.

- Der er seks indsatte fra Herstedvester som ønskede at vende tilbage til det nye fængsel i Nuuk. Der har været to mere i Nuuk, men de ønskede at komme tilbage til Danmark.

- Jeg har den store ære at have Nanna med som tolk, når vi mødes en gang om måneden, hvor de indsatte grønlændere kan komme over til os for at få en snak om, hvad der fylder hos dem lige nu og her. Der taler vi om alt og intet.

Berøringsangst og dumme spørgsmål

- Fordommene afslører danskerne i mange sammenhænge. Fx er det godt for rigtig mange unge mennesker at komme på efterskole. Deres ophold betales heldigvis af enten Selvstyret, de grønlandske kommuner eller de unge menneskers forældre, så det er grotesk at vi bliver spurgt, om de skal til eksamen!

- Man kan også finde på at spørge om, hvad man skal stille op, hvis grønlænderne bliver syge!

- På de videregående uddannelser siger grønlændere nødigt at de kommer fra Grønland, og når det går op for de danske lærere og kammerater, er denne reaktion ofte hørt: ”Ja, men du er jo helt almindelig!”

En særlig intelligensprøve

Mikael Hertig, der i mange år har talt grønlændernes sag, berettede om en helt særlig intelligensprøve, man havde udsat grønlændere og danskere for: ”Hvad er det modsatte af solskin?” En dansker svarer automatisk ’regnvejr’. Så spurgte man grønlændere og fik svaret ’måneskin’. Her løfter Mikael Hertig armen og råber: ”Det var forkert”!

- Hvem mon det egentlig er, der er ubegavet?

Spørgsmålet hænger i luften og publikum griner – griner er faktisk det dækkende ord for den nervøsitet, der griber forsamlingen over den absurde, hjerteskærende fortælling.

- Danskerne har let ved at frifinde sig selv, fortsætter Hertig. - Men vi skal huske, at frifindelse kun er noget værd, når det er medmennesket, der frifinder én!

Stemningen i lokalet er elektrisk. Alle føler på én gang, at de er i godt selskab, skønt det er et penibelt emne, der diskuteres. Men i godt selskab tør man nok slå sig løs.

På den ene side bliver det betonet, at de fleste grønlændere klarer sig godt, men det er netop prismodtagerens kald at arbejde med dem, der er blevet tabt på gulvet af det danske samfund, for de er bestemt lige så meget værd som alle andre.

Måske bliver det bedre – engang?

Fra salen får publikum historien om en grønlænder, der havde været genstand for interesse, fordi den dansker, hun havde talt med, troede at hun var fransk. Interessen forsvandt, da hun fortalte, hvor hun kom fra.

Bjørn Elmquist, der fungerer som moderator, fortæller også om sit arbejde som forsvarer. Mennesket er hele tiden i centrum.

Overrækkelse af hæderspris, taler der gør kaldet og dets beskedne udøver synlig, debatten, der viser hvor lang vej vi har at gå sammen – alt dette er dog en fest til livet: Det fejrede de grønlandske venner ved at samles oppe ved prismodtager Nanna Knudsen og synge en sang, som kun nogen kunne forstå, men hvis melodiøse sprog og tone smittede alle tilstedeværende.

Vi har fået lov til her at bringe den i dansk oversættelse:

Tillykke prismodtager

Gid du må få et dejligt liv

Vi, der er samlet her på din dag

Er alle i godt humør.

Lad os, der er her, udbringe et ”skål”

Ved at vi alle rejser os op

For at ønske prismodtageren

Et dejligt liv

Hun som fejres i dag.

Hurraaah…