Statsministeren vender børnene ryggen

Mette Frederiksen kan så let som med et fingerknips hente børn fra syriske lejre hjem til Danmark, skriver lektor.

Vores børn i syriske lejre har været i fokus nogle dage i sidste uge. Lyset skal være rettet mod dem og deres tilværelse, indtil de er hjemme og har fået det godt – så godt som det nu kan lade sig gøre. Det gælder liv eller død for de danske børn i de kurdisk styrede syriske fangelejre. Vi må ikke glemme dem. Lørdag den 6. marts viste DR2 i Deadline noget af en debat i Folketinget om børnenes skæbne. Statsministeren blev spurgt hvorfor hun vendte børnene ryggen. Hertil svarede hun: ”Jeg vender ikke nogen børn ryggen, men jeg anerkender ikke den præmis, at vi skal løbe nogen form for risiko i forbindelse med fremmedkrigere, og den risiko er der jo.”

Ingen hindring for empati Jo, statsministeren vender netop de danske børn ryggen. Hun kan så let som med et fingerknips få dem hentet hjem. Hun kan selv tage imod dem og lade sig fotografere – måske endda med et barn på armen, når de kommer hjem. Ingen argumenter imod hendes hidtidige holdning skal hindre hende i at empatien for børn vinder over den forblindelse, hun hidtil har været offer for. Risikoen for fremmedkrigere løber vi under alle omstændigheder: Statsministeren må forstå at der også inden for landets grænser – også i dag – kan være mennesker, der ”vil os det ondt”. Passivitet vækker had Mette Frederiksen må forstå, at hun ved at være passiv over for danskere i udlandet, der har brug for Danmarks hjælp og beskyttelse, vækker så meget had og så megen dårlig samvittighed, at faren vokser indefra for hver dag, hun lader børnene i stikken, eller netop vender dem ryggen. Risikoen for fremmedkrigere er til stede under alle omstændigheder. De kan ikke fordrives hverken med kynisme eller passivitet. De kan kun holdes i skak ved hjælp af vores retssamfund. Derfor skal mødrene med og stilles for en dommer. De ansvarlige viser i øjeblikket vores retssamfund foragt ved at undlade at få vores børn hjem.