Statsministerens tavshed
Politisk forsømmelse af danske statsborgeres ve og vel skænder Mette Frederiksens henvisning til Anden Verdenskrig.
Statsministerens taleskriver har fået ros for talen den 1. januar. Det var imidlertid også alt det der ikke blev sagt, der – efter halvandet års regeringstid – rungede i denne lytters øre. Her skal blot nævnes nogle få ting, befolkningen manglede.
En boble uden for verden? Efter Mette Frederiksens anden nytårstale er det påtrængende at finde ud af om hun har nogen evne til at svare på de alvorlige spørgsmål, der trænger sig på, for at vælgerne kan overbevises om at være i gode hænder i dette lille smørhul af et land. Bor vi i et land, der er en del af den store verden? Mette Frederiksen talte om nutiden i forhold til Anden Verdenskrig. Vore forfædre har fortalt os om Anden Verdenskrig og om hvor heldigt befolkningen slap igennem krigen – altså befolkningen her i landet. Hun mener at man om mange år vil fortælle om hvor heldigt ’danskerne’ nu slipper igennem pandemien, og at lyset kommer tilbage den 4. april. Vaccinen er hos os nu.
Verdenskrigen, verden og civilbefolkningen Men det var en halsbrækkende sammenligning, statsministeren kom med: Under Anden Verdenskrig hjalp civilbefolkningen landsmænd til Sverige, mennesker der ellers ville være omkommet i gaskamre under det nazistiske regime, der havde besat Danmark. Det er den store fortælling, som er med til at bringe os over på sejrherrernes side. Hvad der kan fortælles om vores nutid er, at magthaverne i dag nægter at hente børn, der er danske statsborgere hjem fra flygtningelejrene i Al-Hol og Al-Roj. Socialdemokratiske politikere er også forskrækkede, når de ser billeder af lidelserne i disse lejre. Men de er også fyldt med rædsel ved tanken om at disse små børn bliver radikaliserede. Så de skal holdes langt væk fra os. Og børnenes mødre prisgiver de gerne med en dårlig undskyldning. På den måde viser de deres mistillid til Danmark som retssamfund og stoler ikke på domsmagtens evne til at vurdere, om de voksne skal dømmes eller ej. De er dømt på forhånd, skønt det ikke var ulovligt at forlade landet, da de rejste ud.
Hvad er demokrati? Statsministeren nævnte Hal Koch og citerede ham for at demokratiet er en livsform. Også den henvisning bragte statsministeren helt hen til den halsbrækkende afgrund, for Hal Koch sagde også om demokratiet at det er samtale, og det er lige dér Mette Frederiksen endnu ikke har vist, om hun formår samtalens kunst: at lytte og at svare. Spørgsmålet er om hun har noget svar: I sin tid, da hun skulle have folk fra andre partier til at støtte sin regering, sagde hun nemlig til Morten Østergaard, at han lige så godt kunne lade være med at tale om børnene i lejrene, men at børnene i Sjælsmark nok skulle få bedre kår – til påske! Det var altså påske sidste år. De blev flyttet til Avnstrup – men fik de det bedre? Det er der ikke meget der tyder på.
Mindretallenes velbefindende Demokratiet som samtale betyder også at man tager hensyn til mindretallene. Hal Koch siger, at hvis det bare er flertallet der bestemmer, er det ikke demokrati, men flertalsdiktatur, og så er vi lige vidt. Men statsministeren har anbragt Mattias Tesfaye på ministerposten for integration, og han stigmatiserer på forhånd folk, fordi de har en bestemt religion – uden at han kender dem. Det er en generalisering, som defineres som racisme. Hvor er demokratiet henne – hvor er den livsform, mindretallet kan leve og trives i?
Den tredje tavshed Minkskandalen skulle åbenbart ikke behandles. Nu har Statsministeren afskediget Mogens Jensen – eller ladet ham trække sig fra ministerposten. Er det så gjort med det? Vi får se. Hvis hun ikke kan svare, er det selvfølgelig os andre, der må tage ansvaret og svare for hende, når den tid kommer. Samtidig med årsskiftet forlod Storbritannien EU. Havde statsministeren ikke noget svar på alle de spørgsmål befolkningen stiller i den nye situation? Vi bliver nødt til at vente og se. Under alle omstændigheder, krig eller pandemi: menneskelivets værd skal have stemme og understreges, indtil vi får vores børn hjem: Den politiske forsømmelse af danske statsborgeres ve og vel skænder den livsvigtige fortælling fra Anden Verdenskrig.