En fjerdedel af kvinder mellem 18 og 24 år er i ifølge undersøgelse fare for at udvikle depression og angst.
Hvad gør Corona-krisen ved os psykisk – og hvordan kan vi lindre og hjælpe?
Det spørgsmål stiller vi Peter la Cour, der er specialist i sundhedspsykologi og ph.d. i religionspsykologi. Han har netop foretaget første del af en undersøgelse blandt 1.500 tilfældigt udvalgte danskere om effekterne af Corona-krisen. Undersøgelsen blev foretaget i maj og fortsætter gennem halvandet år. Men forskeren kan allerede nu løfte sløret for nogle af konklusionerne.
Et dyk i trivslen
– De grupper, der har haft det værst under Corona-krisen, er især yngre kvinder mellem 18 og 24 år. De har virkelig oplevet et dyk i trivslen, fortæller la Cour til hjælpeorganisationen Mission Østs magasin.
Peter la Cours undersøgelse i Danmark bygger på verdenssundhedsorganisationen WHO’s trivselskriterier.
– Kommer man under en vis score er man i alvorlig fare for at udvikle depression eller voldsom stresslidelse. Og i den farezone ligger omkring en fjerdedel af de unge kvinder, fortæller han og giver et bud på årsagen:
– De unge betyder jo meget for hinanden. De er meget sociale væsener. Og de har været udelukket fra deres uddannelse, ja alt det, som giver mening for dem.
Kvinder er sårbare
Peter la Cour fortsætter:
– Når vi i undersøgelsen spørger om, hvorvidt respondenterne er bange for, at familiemedlemmer bliver smittet, er det igen yngre kvinder, der frygter mest. Unge mænd er også ramt, bare ikke nær så meget som kvinderne. De unge kvinder må ofte døje med angst og depression. Det er en sårbar gruppe i vores samfund.
Hvad kan du råde dem til?
– Det handler om at finde punkter, der giver mening for én. Sårbarheden kan afhjælpes ved at flytte sit fokus til noget mere praktisk. Men man kommer ikke uden om at savne fællesskabet og nogen at spejle sig i.
Hvad tænker du, når du forestiller dig livet i en flygtningelejr under Corona-krisen?
– Det må være rædselsfuldt! Til sammenligning er smittefrygten i Danmark nærmest irrationel. I undersøgelsen blandt de 1.500 danskere var der ikke en eneste, der kendte en i sin familie eller omgangskreds, der var smittet med COVID-19.
Står af hamsterhjulet
Hvordan spiller Corona-krisen ind på folks håb og mening med livet?
– Det fordeler sig i to grupper: Der er en gruppe, der giver klart udtryk for, at de er kommet i en eksistentiel krise. Det er igen de unge kvinder, der har det værst og ikke kan finde hoved og hale i, hvad tilværelsen nu går ud på.
– Men så er der også en mindre gruppe, der klart udtrykker, at de har oplevet mere mening under Corona-krisen. Det må man forbinde med, at de simpelthen er stået af hamsterhjulet. De har fundet betydningen af at se sin familie og være sammen med sine børn. De har opdaget andre værdier end arbejde, og måske indset, at de indtil nu har levet en falsk tilværelse i jagt på penge og karriere.
Artiklen er oprindelig skrevet for hjælpeorganisationen Mission Øst. Peter la Cours konklusioner sætter organisationens hjælpearbejde i perspektiv. Det er især piger og unge kvinder, der får hjælp og støtte i psykosociale centre blandt yezidierne i Irak. Og i Nepal får piger og kvinder styrket deres selvværd og netværk gennem læsegrupper.