top of page

Syrisk flygtning er ny tv-vært

23-årige Solaf Masoud leverer nyheder til børn på DR-kanalen Ultra Nyt sammen med værtsmakkeren Jonas Madsen.


Solaf Masoud er 23 år og ny vært på 'Ultra Nyt'. (Foto: Agnete Schlichtkrull, DR)


DR Ultra har i 10 år leveret tv-nyheder til børn i programmet 'Ultra Nyt'. Nu tager kanalen endnu et skridt og inviterer en tidligere syrisk flygtning ind i programmet som medvært.


Kommer med personlig og professionel erfaring

Solaf Masoud er 23 år og kom til Danmark som 14-årig, hvor hun flygtede fra Syrien. Efter folkeskolen har hun taget studentereksamen fra Aurehøj Gymnasium. Op til i dag har Solaf arbejdet i psykologenheden og HR-afdelingen hos Dansk Røde Kors og bor nu i Aarhus.

Om den nye værtsopgave siger Solaf Masoud:

- Jeg er både meget ydmyg og stolt over at skulle varetage så vigtigt og meningsfuldt et job, som at formidle nyheder til børn. Børnene er vores fremtid, og vi har alle en interesse i, at børnene er engagerede i vores verden og ikke mindst giver dem svar på det, de er optaget af eller bekymrer sig om. Jeg vil gøre alt for at bidrage til, at nyhederne på 'Ultra Nyt' bliver serveret i øjenhøjde med respekt for, hvor børnene er i deres liv.

Solaf kan allerede nu ses på 'Ultra Nyt' sammen med værtsmakkeren Jonas Madsen.


En vært skal være godt selskab

På 10 år har nyhedsbilledet forandret sig væsentligt. Det betyder blandt andet at børn nu er direkte tilskuere til en intens og til tider ubehagelig nyhedsstrøm.

Her bliver værtens tilgang helt afgørende.

- Der ligger en stor opgave for værterne i at være lige præcis dem, som man gerne vil være i selskab med, siger siger B&U-chef i DR Marlene Boel i en pressemeddelelse, hvor hun roser Solaf:

- Hun har en helt fantastisk evne til at se verden fra børns perspektiv og har et særligt talent for at bringe sig selv i spil, når hun formidler og stiller de spørgsmål, som børn gerne vil have svar på.

- Når børnene får indsigt i en værts egne følelser og tanker om en begivenhed herhjemme eller ude i verden, så forstår og husker de meget bedre, hvad nyheden handlede om.


Solaf Masoud deles fremover med Jonas Madsen om værtsrollen på 'Ultra Nyt'. (Foto: Anders Ekström)

Comments


bottom of page