top of page

Tålt ophold og Kærshovedgård – er det blevet utåleligt?

Opdateret: 3. maj

Siden FN’s Menneskerettighedserklæring i 1948 står det fast allerede i paragraf 1, at ’Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.’ Men sådan er det ikke på Kærshovedgård. Det fremgik tydeligt af kompetente foredragsholdere ved et debatarrangement på Dansk Flygtningehjælp.



Lokalet var fyldt til bristepunktet, da Dansk Flygtningehjælp (DRC) København inviterede til debat den 30, april 2024.

Alle var kommet for at høre nyt og deltage i vreden og sorgen over at Kærshovedgård ligger i Danmark, at der her i landet findes udrejsecentre, hvor Menneskerettighederne overtrædes systematisk, og at det netop er det, der er meningen. Myndighederne vender det blinde øje og det døve øre til. Derfor er sådan et arrangement helt uundværligt, for der må ændres på forholdene.

Eva Singer DRC’s asylchef, bød velkommen til panelets seks deltagere og publikum, der fyldte lokalet til bristepunktet, og hun svarede med det samme på titlens ordlyd med et klart JA!, det er blevet utåleligt og uværdigt for et demokratisk samfund.


Hvad er Danmark – hvad er et retssamfund?

Eva Smith, juraprofessor emerita, der først fik ordet, åbnede med en indledning om hvad man må vente sig af det danske demokrati og fremhævede at Danmark er et af de frieste demokratier i verden. Vi lever i et retssamfund, dvs. vi har retssikkerhed og mulighed for at klage, hvis vi bliver anklaget for noget.


FN og Menneskerettighedserklæringen

Siden FN’s Menneskerettighedserklæring i 1948 står det fast allerede i paragraf et, at ’Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.’ Men sådan er det ikke på Kærshovedgård. Eva Smith fortsatte med myndighedernes anklage mod dem, der skal opholde sig på udrejsecentret at man mener de kunne være farlige, for i modsætning til andre, der har afsonet straf, har de nemlig ingen af de ellers sikrede borgerlige rettigheder.

Eva Smith viste eksempler på fortidens og nutidens uklare sprogbrug: I sidste århundrede kaldte nazisterne deres modstandere terrorister: Under besættelsen af Danmark kaldte besættelsesmagten modstandsfolkene terrorister. Nelson Mandela blev kaldt terrorist og Hamas og den israelske regering kalder hinanden gensidigt for terrorister. ”Demokratiet er ikke stærkt nok. Meningen er at Menneskerettighederne skal beskytte ALLE, og til de rettigheder hører respekt for familieliv. Vi svigter allerede artikel et.”


Er vi ikke alle mennesker?

I panelet sad også Rustam Toorylalaj, søn af en beboer på Kærshovedgård og Rastegar Khandan, beboer på Kærshovedgård. De fortalte begge om de umenneskelige og utålelige forhold, der nedbryder den enkelte ved helt bevidst og systematisk at forbyde dem at foretage sig noget og straffe dem med f.eks. 60 dages fængsel, hvis man er kommet for sent hjem to dage. ”Er vi ikke mennesker ligesom jer,” lød det retoriske spørgsmål

Jakob Fastrup, der er strafferetsadvokat fortalte at der ellers i jura er ’uskyldsformodning’ dvs. at man er uskyldig i en given forbrydelse, indtil det modsatte er bevist. Men sådan er det ikke på Kærshovedgård. ”I spørger om vi alle er mennesker. Men skiftende regeringer mener noget andet og inddeler mennesker i grupper, som de anser for ikke at være mennesker. Vi har set Sprogøpigerne, vi har set Godhavnsdrengene og vi har set de grønlandske kvinder der var genstand for spiralkampgnen. Og så må senere regeringer sige undskyld. De kommer også til at sige undskyld til jer. Hvis de ansvarlige kunne forstå at vi alle er mennesker, ville Kærshovedgård blive lukket og det ville ikke blive nødvendigt med undskyldninger.”


For lidt tid til at afhjælpe trøstesløsheden

Anne la Cour, Asylchef i Dansk Røde Kors betegnede stedet som trøstesløst og slidt og sagde at beboerne har det utrolig dårligt. Hun medgav også at de slet ikke kan yde den hjælp fra Røde Kors der er brug for, fordi de har kontortid, så uden for den tid er der ingen hjælp at hente til særlige opgaver.


Lovgivernes ansvar

Det er Folketingets politikere, der som lovgivere er ansvarlige for at vi altså her i landet har disse udrejsecentre, som er uden for lands lov og ret. Derfor ville det have været på sin plads om de var mødt talstærkt op, men de var trods invitation blevet væk. En glædelig undtagelse var Helene Liliendahl Brydensholt, MF for Alternativet, der også er aktivist. Hun har tidligere besøgt stedet og havde det samme indtryk, og hun mener at Folketingsmedlemmerne faktisk ikke kender til disse steder. Det lovede hun at gøre noget for at rette op på. 


Opmuntring midt i elendigheden: Finn Nørgaard Prisen

Men det er en særlig og stor opmuntring, at der er nogen der har fået øje på den politisk kritisable lovgivning: De 54 frivillige, der kommer på Kærshovedgård.

Det blev demonstreret ved at de 54 frivillige fik tildelt Finn Nørgaard Prisen 2024:

Tildelingen skete på årsdagen for skudattentatet i København, hvor filminstruktør Finn Nørgaard og den jødiske vagt Dan Uzan blev dræbt i 2015. Prisen blev uddelt i Landstingssalen på Christiansborg. Finn Nørgaard Foreningen begrundede tildelingen således:

”Vi giver prisen til de frivillige som en anerkendelse af deres store arbejde for at møde mennesker i svære livssituationer med varme, omsorg og overskud.”

 

 

 

 

Comments


bottom of page