Tale ved demo: ’Danmark behandler ikke sine borgere ordentligt’

Opdateret: maj 24

Gymnasielærer modificerer coronaregler: Beskyt dig selv og syrerne! Vask hænder tit og sprit også dit sprog af for diskriminerende udsagn om muslimer!



Pernille Laier Larsens tale ved Demonstration for syriske flygtninge i Svendborg den 19. maj:


For fem måneder siden havde 6.b på Thurø Skole en rigtig god syrisk klassekammerat. Han deltog og bidrog til klassefællesskabet på lige fod med alle de andre. Men han bidrog faktisk også med noget mere.

Med ham i klassen kom der samtaler om Ramadan, om Eid, om faste, om sprog, skrifttegn og andre skikke – og til klassearrangementerne kom der nye krydderier på buffeten.

Klassen blev rigere. Fik perspektiv og udsyn.

Mange fandt ud af, hvor Syrien ligger på landkortet og begyndte at stille spørgsmål om, hvad borgerkrig, diktatur og flygtningelejre er.

For fem måneder siden troede jeg stadig på fortællingen om, at vi i Danmark behandler folk ordentligt, at vi er lidt bedre end de fleste andre lande, vi lever op til vores løfter og forpligtelser, og at vores politikere er troværdige.

Jeg kunne godt forstå idéen om, at flygtninge skal hjem at bygge deres land op, når der er fred.


Jeg er rystet over politiske begrundelser

Men da vores klassekammerat og hans familie fik afslag på forlænget ophold i Danmark og måtte flygte igen – denne gang fra Danmark, begyndte jeg at undersøge myndighedernes sagsbehandling, lovgrundlaget, dokumentationsgrundlaget og de politiske begrundelser.

Nu har jeg set, hvad der foregår – og jeg er faktisk virkelig og oprigtigt rystet.

Danmark er ikke et land, der behandler alle borgere ordentligt.

Danmark er ikke et land, hvor vi bare ukritisk kan stole på politikernes moralske kompas – heller ikke, når Socialdemokratiet har regeringsmagten.

I ved det også, for I har fulgt med i medierne, eller selv læst rapporterne eller I kender nogle syrere.

Derfor er vi her – fordi vi ikke lukker øjnene for det, som vi har set.



Hykleri og kynisme i udlændingepolitikken

Det, som vi har set, er, hvad jeg vil kalde hykleri og kynisme i udlændingepolitikken.

Jeg mener, at det er hykleri, når regeringen på den ene side siger: Vi går ind for menneskerettigheder, værdibaseret udlændingepolitik og støtter op om FN og internationalt forpligtende samarbejde. Og så på den anden gør noget andet.

Lad mig give 3 eksempler:

1) Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofoed, sagde i en tale på en konference om syriske flygtninge i juni sidste år, at ”det syriske regime er kendt for tortur og vilkårlige tilbageholdelser”. Samtidig fratager danske myndigheder trods advarsler og anbefalinger fra FN, EU, USA og flere anerkendte NGO’er, syriske flygtninge deres opholdstilladelser og beder dem om at tage hjem.

2) Det er hykleri at sige, at vi støtter FN og internationalt forpligtende samarbejde, når vi samtidig ikke lytter til FN og FN’s anbefalinger. Her må jeg minde om, at FN er den Verdensorganisation, som Danmark sammen med 51 andre lande var med til at grundlægge efter Anden Verdenskrig. FNs formål er at sikre fred og kæmpe for global udbredelse og overholdelse af menneskerettigheder. Vores skolesystem er bygget op om og forpligtet på FN’s verdensmål i dag.

3) Det er hykleri at sige, at vi går ind for overholdelse af menneskerettighederne – hvis altså ikke, at det går imod vores politiske interesse. De syrere, som I øjeblikket mister deres ophold i Danmark, er i høj grad unge kvinder, enlige kvinder med børn, ældre kvinder og enkelte ældre mænd. Deres fædre, sønner, brødre og ægtefælder er typisk flygtet fra militærtjeneste eller har deltaget i aktiv modstand mod regimet.


Splitter syriske familier

De kan altså dokumentere, at de er personligt forfulgte. Men deres koner, børn, døtre og ældre familiemedlemmer vurderes ikke at være i fare, da de ”blot” er flygtet fra den generelle krigstilstand.

I Danmark splitter myndighederne altså familier – og beder disse overvejende unge, enlige og ældre kvinder om at rejse hjem, mens deres mænd, sønner, fædre og brødre kan blive – og det at splitte familier er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Hvad skal vi så gøre ved det? Vi skal vise, hvad vi står for og stille krav til vores politikere. Og vi skal kræve, at regeringen søger et flertal for at lave loven om, så vi ikke splitter familier og udsender flygtninge til ekstremt farlige og uforudsigelige forhold.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) og udlændingeordfører Rasmus Stoklund (S) har i øjeblikket travlt med at sige, at det skam ikke er politikerne, der udviser syrere – det er myndighederne.

Men - og her bliver det vigtigt og interessant - det er jo politikerne, der vedtager de love, som myndighederne agerer efter. Og det er lovgivningen og retningslinjerne til lovgivningen, som den er helt galt med – og den kan politikerne altså lave om.

Og det bliver de nødt til at gøre, hvis de mærker et tilstrækkeligt stort pres fra befolkningen. Der er jo fra os, at de har magten.


Lovligt at sende folk hjem til usikkerhed

Vi husker alle billederne af syriske flygtninge, der i 2015 vandrede op igennem Europa, og vi husker især billederne af syriske flygtninge på den danske motorvej.

Samme år fremsatte daværende justitsminister Mette Frederiksen et lovforslag, som gjorde det lettere at hjemsende flygtninge. Lovforslaget er i dag gældende.

Loven gør det i dag muligt at sende flygtninge hjem, selv hvis der sker mindre og midlertidige ændringer i sikkerheden i hjemlandet. Der står faktisk i bemærkningerne til loven, at det kun er ved ”et ekstremt højt niveau af generaliseret vold”, at en flygtning der ikke kan dokumentere at være individuelt forfulgt kan få ophold.

Det vil altså stort set sige at med mindre, der er bomberegn – altså krigshandlinger i gaderne, så kan folk vende hjem.

Det er altså muligt at sende folk hjem, når der ikke er sikkert. Det er det helt centrale problem.


Intet forsigtighedsprincip i udlændingepolitikken

Det er denne lov og det meget lave krav til sikkerhedsniveauet i flygtninges hjemlande, der gør, at Danmark er det eneste land, der sammen med Ungarn udviser flygtninge til Syrien. Man kan vist roligt sige, at det forsigtighedsprincip, som vi har lært at kende i coronahåndteringen ikke gælder i udlændingepolitikken.

Hvor svært kan det egentlig være? Sundhedsstyrelsen har jo næsten gjort arbejdet – kampagnerne ligger klar og kan genbruges med få justeringer – og vi kan sagtens kombinere coronahåndtering med udbredelse af tolerance og menneskerettigheder. Måske er det ligefrem sundt.

Vi kan jo prøve at kalde det samfundssind! Så jeg vil slutte med et forslag til en modificeret corona-kampagne:

  • Beskyt dig selv og syrerne!

  • Vask hænder tit og sprit også dit sprog af for diskriminerende udsagn om muslimer!

  • Host eller nys i dit ærme – og forsøg på samme måde at begrænse spredning af intolerance og fremmedfjendskhed!

  • Begræns fysisk kontakt – men tal gerne sammen også på tværs af kultur og religioner!

  • Vær opmærksom på rengøring – særligt kan det være relevant at rense ud i populistiske holdninger baseret på frygt og uvidenhed!

  • Hold afstand – men søg kontakt med alle slags mennesker!


Pernille Laier Larsen er lektor i dansk og historie på Svendborg Gymnasium.

113 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle