Tesfaye: Alle flygtninge bør have lige adgang til uddannelse
Alle flygtninge bør have lige adgang til videregående uddannelser i Danmark, mener regeringen. Også de flygtninge, som ikke er personligt forfulgt, men har måttet flygte på grund af krig eller anden alvorlig situation i hjemlandet.
Hidtil har kun flygtninge, der er personligt forfulgt kunnet modtage gratis videreuddannelse i Danmark. Men nu mener den ny S-regering, at gratis videreuddannelse skal gælde alle flygtninge – også de, der ikke er personligt forfulgt, men har måttet flygte på grund af ”en særligt alvorlig situation” i hjemlandet, skriver Ritzau fra artikel i Jyllands Posten.
Det drejer sig om cirka 4.700 primært syriske flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus – en foranstaltning, der blev vedtaget i 2015 af den daværende SR-regering.
Men nu vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) lave om på ordningen og dermed ligestille alle flygtninge.
Venstre og DF mener ikke, regeringens forslag er en god idé.