To aktivister modtog venskabspris

Mica Oh og Bwalya Sørensen modtog SOS Racismes Venskabspris for ægte venskab og beundring for deres indsats i kampen mod racisme.

Fra venstre: Henriette Mentzel, Anne Nielsen, Steen Eriksen, Bashy Quraishy, Mica Oh (med prisen) Kaloua Digbeu, Bwalya Sørensen (med prisen), John "Fiskerlussing" Jørgensen og Stine Riis. Foto: Marianne Olsen.

Der var fest ved overrækkelsen af SOS Racismes Venskabspris 2022 i Folkets Hus i Stengade 50 på Nørrebro i København. Måske var det særlig tiltrængt i år?

Hvert andet år nominerer og udvælger SOS Racisme personer til sin hæderspris, som har fået navnet Venskabsprisen. I år fik de to aktivister Mica Oh og Bwalya Sørensen prisen. Mica Oh fra Den Intersektionelle Højskole og Bwalya Sørensen fra den danske afdeling af Black Lives Matter.

Venskab og beundring

Ved nærmere eftertanke er det almindelige at anerkende nogen, som i forvejen er populær, og netop i disse dage er der ingen grænser for hvor vellidt visse folk gerne vil være. I dagens Danmark er ægte beundring og ægte venskab derimod en mangelvare i medierne.

Antiracisme er et fænomen, som er svær at forsvare i vores samfund, og SOS Racisme er da også en organisation med talmæssigt beskedne tilhængere, skønt den er udbredt over hele Europa.

Antiracismens omkostninger

Det er fyldt med omkostninger at være antiracist, og hvis man så ovenikøbet skiller sig ud ved sit udseende, sin farve eller sin religion, er det en kamp at holde sig oprejst og sige imod. Flertallet synes at man skal holde sig i baggrunden.

SOS Racisme vil derimod bevidne prismodtagerne sit venskab, for foreningen synes, der er brug for stålsathed og kamp for anerkendelse.

Nedtælling til fest

Hvilken fysisk markering skal modtagerne have? Det endte med at tidsskriftets redaktør henvendte sig til en gammel ven, den kendte canadisk-jødisk -bornholmske keramiker Lenny Goldenberg og spurgte ham, om han ville skabe to krus til lejligheden.

Så snart han havde hørt om vores projekt, sagde han at de krus ville han gerne donere. Det blev altså i sig selv en venskabsgave. Og for at de smukke krus skulle komme hele over Østersøen blev de sendt med kurer til Sjælland og på selve dagen sat i en taske med beskyttelse omkring.

Rejse til Folkets tomme hus

Da krusene ankom til Nørrebro, var de helt alene, og budbringeren blev ængstelig, men, som John Fiskerlussing Jørgensen senere sagde: ”I Europa har I mange ure, men ingen tid. I Afrika har vi ingen ure, men masser af tid.”

Efterhånden strømmede mange gæster til. Prismodtagerne med børn og børnebørn. Venner af SOS Racisme, af Black Lives Matter og fra Den Intersektionelle Højskole.

Motivationstalen

John "Fiskerlussing" Jørgensen holdt den tale, hvor han begrundede, at de to nominerede, Mica Oh og Bwalya Sørensen, begge blev vindere: Han sagde bl.a. ”Vi er nok bedst til at grave os ned i lovgivning, læse tekster og skrive tekster, laaange tekster som der ikke er mange der vil bruge tid på at læse nu om dage.

Vi bliver ved, ikke fordi vi kan lugte sejren lige om hjørnet, men fordi vi ved at der kun er én vej, og det er det laaange seje træk, hvor vi aldrig vil acceptere, at racisme bliver det normale.

Og derfor vil vi gerne at I skal vide, at vi ser jer, at vi anerkender jer og værdsætter det arbejde I udfører, og de ofre I bringer som frontfigur i jeres respektive netværk.

Derfor er det os en ære at tilkende jer SOS-Racismes venskabspris, og som symbol på det, overrække jer disse unikke krus, som Lenny Goldenberg har doneret til lejligheden. TAK for jeres indsats!”