Udenrigsministeren overskrider sine grænser

Af Marianne Olsen

Det er en farlig handling i et demokrati at overskride sine grænser, og det er uklogt at bringe forbandelser ind i forvaltningen af vilkårene for landets borgere.

Nu har jeg fire gange lyttet tilSlotsholmen på DR P1, senest søndag morgen den 16. februar. I den udsendelse kan man høre udenrigsminister Jeppe Kofod sige: ”Der findes ingen tilgivelse for de forældre, som tog børn med til islamisk stats dødsrige eller som har fået børn dernede. De har vendt Danmark ryggen.”

Citatet demonstrerer to overskridelser af hans kompetence og af den magt, som han har fået i det danske demokrati.

Den første del: ”Der findes ingen tilgivelse for de forældre, som tog børn med til islamisk stats dødsrige eller som har fået børn dernede” er på samme tid en forbandelse og en legen Gud. Men Jeppe Kofod er ikke Gud, og han kan ikke vide om hans forbandelse af børn har nogen effekt. Hans religiøse tale (talen om tilgivelsens umulighed) må hentyde til en anden religion end en af de tre monoteistiske: jødedom, kristendom og islam.

Det forbløffende er, at udenrigsministeren, inden han udtalte sig, ikke har tænkt over hvilke ord han for sit eget vedkommende kan finde tilgivelse for.

Den anden del af hans udsagn: ”De har vendt Danmark ryggen,” ved han heller ikke noget om, for han har ikke drøftet sagen med forældrene. I den konkrete sag er der tale om en kvinde, der tog til Syrien, da det var lovligt. Man vender ikke nødvendigvis ryggen til Danmark, fordi man rejser ud, og slet ikke når man gør det i en periode, hvor det er lovligt.

Man kan håbe at der, sådan som det forkyndes i de tre monoteistiske religioner, er tilgivelse for både forældre, børn og udenrigsministre. Og dertil, må vælgerne håbe at han vil angre, så vi kan få de danske børn og deres danske mor hjem til vores fælles fædreland så hurtigt som muligt.