Udviklingsminister: I vanskelige tider viser folk deres sande værd

Rasmus Prehn tog afsæt i dansk forsvar for jøder under besættelsen, da han pointerede betydningen af tros- og religionsfrihed i Corona-krisen.

– I vanskelige tider viser folk deres sande værd. Lad os nu vise vores værd. Lad os styrke oplysning og samarbejde og pligten til at hjælpe hinanden på tværs af tanke og tro, så vi sammen kan forebygge nye folkedrab.

Sådan sluttede udviklingsminister Rasmus Prehn sin 18 minutter lange tale ved Kontaktforum for Religion og Trosfrihed den 29. maj 2020.

Hyrdebrev fra besættelsen er ledetråd

Talen tog afsæt i biskoppernes hyrdebrev under besættelsen i 1943, hvor det blandt andet lød i kirker landet over:

”Overalt, hvor der rejses Forfølgelse af Jøder som saadanne af racemæssige eller religiøse Grunde, er det den kristne Kirkes Pligt at protestere derimod. (…) at Race og Religion aldrig i sig selv kan blive Anledning til, at et Menneske berøves Rettigheder, Frihed eller Ejendom. Uanset afvigende religiøse Anskuelser vil vi kæmpe for, at vore jødiske Brødre og Søstre bevarer den samme Frihed, som vi selv sætter højere end Livet.”

– Et fantastisk brev! Det er et smukt eksempel på en religiøs og rettighedsbaseret fortale for andres religions- og trosfrihed. Det er vores fores fortælling, historie og vores ledetråd, sagde ministeren og henviste til FN’s princip om ansvar for at beskytte og dermed forhindre folkedrab.

På mødet fremgik det, at COVID-19-krisen udfordrer friheden til tanke, samvittighed og religion og øger presset på religiøse minoriteter og ateister verden over. Fra myndighedsbegrænsninger i religionsudfoldelse over øget intolerance og diskrimination til situationer, hvor grupper af troende gøres til syndebukke for COVID19.

Hadtale bliver til antisemitisme

FN’s særlige rapportør for tros- og religionsfrihed Ahmed Shaheed gjorde opmærksom på, at COVID-19 blot har fremkaldt det had mellem befolkningsgrupper, som er der i forvejen. Corona-krisen er blot anledning til yderligere hadtale og overgreb.

– Man ser desuden en bevægelse i hadbølgen – fra beskyldninger mod kinesere for at have spredt Corona-virusset til en generel klassisk antisemitisme, sagde Ahmed Shaheed.

COVID19-krisen åbner samtidigt muligheder og behov for, at religiøst baserede organisationer og aktører qua deres lokaltilstedeværelse og den tillid, de her ofte nyder, udfylder en vigtig rolle i humanitære indsatser.

Det dokumenterede Katherine Marshall, der er professor i religion og udenrigspolitik ved det amerikanske Georgetown University. Hun har især fulgt de afledte konsekvenser af epidemier som SARS, Ebola og Zikavirus.

Brug for religiøse lederes indflydelse

– Aldrig før har vi haft så hårdt brug for den tillid, som religiøse ledere har i befolkningerne, sagde professoren. – De religiøse institutioner står mange steder som det eneste sociale sikkerhedsnet for udsatte borgere. Derfor har tværreligiøse fora unikke muligheder for at hjælpe. Og disse fora inkluderer flere kvinder og unge, end traditionelle trossamfund med hierarkiske strukturer, som er svære at forandre.

– Nu har tværreligiøse fora en chance til at vise troen på tværs i praksis, tilføjede Katherine Marshall. – COVID-19 har revet alle vores masker væk og afsløret os som vi er. Vi ser også behovet for at holde myndigheder ansvarlige, så de store hjælpepakker ikke forsvinder i korruption.

Ingen må lades tilbage i uvidenhed

Jørgen Thomsen, rådgiver i religion og udvikling i Folkekirkens Nødhjælp, fortalte om gode takter i bl.a. Uganda. Her er kristne og muslimer gået sammen i et fælles samarbejde for at oplyse om COVID-19.

Folkekirkens Nødhjæp har netop lavet en undersøgelse blandt samarbejdspartnere i syv afrikanske lande ud fra spørgsmålet: Hvad stiller I op med COVID-19? De svarede umiddelbart med det åbenlyse: oplysning, beskyttelse, hygiejne og ordentlige sanitære faciliteter. Men uddybede så deres svar:

De vil formidle håb, mod og mening blandt befolkningen i lokalsamfundene, fremme brugen af radio og sociale medier i kommunikation og møder, sikre at ingen lades tilbage i uvidenhed og myter, og engagere religiøse ledere i beskyttelse af disse rettigheder – og både lokalt og nationalt.

Behov for religionsforståelse

Øvrige paneldeltagere var Lone Ree Milkær og Filip Buff Pedersen. Lone Ree Milkær er forperson for Humanistisk Samfund. For hende var det magtpåliggende, at trosfriheden også gælder ikke-troende og personer som tror på noget andet end religion. Filip Buff er politisk rådgiver i Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. Han lagde vægt på behovet for at uddanne alle aktører i tros- og religionsfrihed og gjorde opmærksom på den læringsplatform som de nordiske landes tros- og religionsfrihedsfora (NorForb) har oprettet.

Besøg platformen her: www.forb-learning.org