Syrien har i de seneste år på forskellig vis forstærket undertrykkelsen af den syriske befolkning i landet. Det fremgår af flere rapporter fra internationale menneskerettighedsorganisationer og også af den fact finding-rapport, der er udgivet af Udlændingeservice i maj 2010.
Der bor ca. 1,7 millioner kurderne i Syrien, og de udgør 7-8 procent af befolkningen. Omkring 300.000 af kurderne er statsløse, og deres rettigheder er indskrænket på en række områder.
I september 2010 blev undertrykkelsen af kurderne beskrevet af FN’s særlige udsending for retten til fødevarer, Olivier De Schutter. Han besøgte Syrien fra den 29. august til den 7. september 2010, og han skriver i sin rapport til FN blandt andet:
”Kurderne udgør den største ikke-arabiske minoritet i Syrien på omkring 10-15 procent af befolkningen. Den særlige udsending er klar over, at spørgsmålet om statsborgerskab har været og fortsat er et centralt anliggende for det kurdiske mindretal i Syrien, og han er opmuntret af den af regerings åbenhed over for at drøfte dette spørgsmål. Som en konsekvens af 1962-folketællingen, som fratog 120.000 syriske kurdere deres syriske statsborgerskab, er mellem 250.000 og 300.000 kurdere nu statsløse. Disse mennesker er i stand til at skaffe sig officielle dokumenter. De kan ikke rejse til udlandet. De har ingen adgang til ansættelse i det offentlige, og de forskelsbehandles i adgangen til sundhedsydelser og uddannelse. De ikke er omfattet af den offentlige distribution af statsstøttede fødevarer. Fratagelsen af deres nationalitet har således medført forskellige forhindringer for statsløse kurdere for, at de fuldt ud kan gøre krav på deres menneskerettigheder, især økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Ifølge den særlige udsending er det påkrævet at sikre fuldt statsborgerskab, for i henhold til international ret har enhver ret til statsborgerskab og til ikke vilkårligt at blive berøvet sin nationalitet.”
1,7 millioner kurdere i Syrien – 300.000 er statsløse
Der lever omkring 1,7 millioner kurderne i Syrien, og de udgør 7-8 procent af befolkningen. Hovedparten af de syriske kurdere lever i den nordlige del af landet langs grænsen til Tyrkiet og Irak. Herudover lever der mange kurdere i hovedstaden Damaskus.
(Illustration: Pixabay)
Tilbage i 1962 foretog den syriske regering en særlig folketælling i al-Hasakeh-provinsen i det nordøstlige Syrien. Kurderne i provinsen skulle bevise, at de havde boet i Syrien siden 1945, ellers mistede de deres statsborgerskab. Folketællingen blev gennemført på én dag, og omkring 120.000 kurdere mistede ved den lejlighed deres syriske statsborgerskab og blev gjort statsløse.
Det anslås, at der i dag er 300.000 statsløse kurdere i Syrien, for børnene af de statsløse er også statsløse, fremgår det af fact finding-rapporten ”Human rights issues concerning Kurds in Syria”, som blev udsendt af Udlændingeservice i maj 2010. I rapporten citeres en række kilder, som fortæller om forskellige sider af undertrykkelsen af kurderne, men rapporten samler ikke indtrykkene og udtalelserne op i en sammenfattende konklusion.
Rapportens historiske afsnit om kurderne bygger blandt andet på oplysninger fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch. Oplysningerne i de følgende afsnit stammer også fra fact finding-rapporten, som Udlændingeservice har udarbejdet i samarbejde med det østrigske Røde Kors’ afdeling for research og dokumentation.
Plan om ”arabisk bælte” i det kurdiske område
I slutningen af 1960’erne besluttede den syriske regering til at skabe et “arabisk bælte” i et område med frugtbar landbrugsjord langs den tyrkiske grænse. Planen indebar at 140.000 kurdere, som boede i 332 landsbyer i dette bælte, skulle deporteres og udskiftes med arabere. Planen blev først realiseret i 1975, hvor omkring 4.000 arabiske familier blev flyttet til 41 model-landbrug i Jazira samt 15 model-landbrug nord for ar-Raqqa.
Arabiserings-kampagnen af Jazira blev stoppet af Syriens daværende præsident, Hafiz al-Asad, i 1976, men status quo forblev uændret.
Uroligheder efter fodboldkamp i 2004
I marts 2004, hvor der blev spillet en fodboldkamp mellem et kurdisk og et arabisk fodboldhold i byen Qamishli i Jazira-regionen, opstod der så voldsomme spændinger mellem kurdiske og arabiske fans, at sikkerhedsstyrker åbnede ild og mindst syv kurdere blev dræbt.
Episoden resulterede i yderligere uroligheder de følgende dage, og efter et par dage rykkede hæren ind i flere kurdiske byer for at genoprette ro og orden. Mindst 36 mennesker blev dræbt, 160 såret og flere end 2.000 blev tilbageholdt under urolighederne.
Demonstrationer imod Dekret nr. 49
Den 10. september 2008 blev der vedtaget et dekret – Dekret nr. 49 – som begrænser muligheden for mennesker, der bor i visse grænseområder i Syrien, for at kunne sælge eller købe fast ejendom uden forudgående godkendelse fra myndighederne. Det betyder, at de pågældende ikke kan handle jord eller ejendom uden statens godkendelse – og der foreligger ingen tidsfrister for, hvornår en sådan godkendelse skal foreligge.
Det er et dekret, som især rammer syriske kurdere, da de udgør befolkningsflertallet i de berørte områder. Derfor begyndte kurdiske grupper i november 2008 at organisere demonstrationer mod Dekret nr. 49. Mange kurdere frygter, at dekretet er endnu et forsøg på at tvinge dem til at forlade deres område ved at gøre det vanskeligt for dem at tilegne sig ny ejendom.
Området, der er omfattet af Dekret nr. 49, er blevet udvidet til at omfatte hele al-Hasakeh provinsen. Det er derfor i praksis umuligt at sælge eller købe fast ejendom i området, medmindre man er meddeler for den syriske efterretningstjeneste eller et fremtrædende medlem af Baath-partiet.
Diskrimination og tørke
Fire år i træk har det nordøstlige område, hvor der bor mange kurdere, været ramt af tørke. Det har forringet høsten i det ellers frugtbare landsbrugsområde – og forværret levevilkårene for kurderne.
En vestlig diplomat oplyser i fact finding-rapporten fra Udlændingeservice, at en del af problemet er den syriske landbrugspolitik, som er ansvarlig for en dårlig forvaltning af brønde i området, og regionens store afhængighed af overrisling i den intensive bomuldsindustri. Som en følge af tørken er kurderne og beduinbefolkningen i 220 landsbyer i den kurdiske region er udvandret til byerne Aleppo og Damaskus. Det svarer til omkring 20 procent af befolkningen i det pågældende område. Alligevel har den syriske regerings reaktion på tørken hidtil været minimal.
Tørkens drastiske konsekvenser bekræftes i rapporten fra FN’s særlige udsending for retten til fødevarer, Olivier De Schutter. Han skriver i sin rapport, at mellem to og tre millioner mennesker på grund af tørken lever i ekstrem fattigdom i Syrien.
Ustabilitet i regionen
Situationen for de syriske kurdere er også knyttet til udviklingen i de kurdiske områder i Tyrkiet, Irak og Iran. En vestlig diplomat siger, at den syriske regering siden 2004 er blevet mere overfølsom over for syriske kurdere, fordi den er bekymret for, at situationen i Irak vil få indflydelse på syriske kurderes nationalisme. Samtidig bidrager væbnede kurdiske grupper, der kæmper i Iran, til ustabilitet i regionen.
Ifølge Rachel Raenell Bernu, administrerende direktør ved det kurdiske Human Rights Project (KHRP) i London, ændrede den syriske regering i 2007 politik i forhold til det kurdiske spørgsmål. Ændringen kan være en konsekvens af en koordineret sikkerhedsindsats mellem Tyrkiet, Iran og Syrien for at undertrykke den kurdiske befolkning i de tre lande.
En fremtrædende kurdisk politisk leder siger, at politiske og økonomiske faktorer er to hovedårsager til, kurderne udvandrer fra det nordøstlige Syrien, og at disse faktorer er tæt forbundne. Vedkommende siger, at den politiske situation og menneskerettighedssituationen for kurderne løbende forværret siden Saddam Husseins fald i Irak i 2003. Urolighederne i Qamishli i 2004 har også bidraget til, at kurderne udvandrere fra Syrien. Herudover ligger der også økonomiske årsager bag udvandringen. For selv om regionen er rig på landbrugsproduktion, halter infrastrukturen bagefter og man mangler muligheder for at forarbejde landbrugsprodukterne. Regeringen investerer ikke i industrien i det nordøstlige område, og samtidig forhindrer den, at der oprettes private fabrikker. Det har ført til øget arbejdsløshed, og samtidig er leveomkostningerne steget.
Norsk rapport: Risiko for overgreb mod politisk aktive kurdere
Det norske Landinfo udgav den 16. juni 2010 rapporten “Kurderne i Syria – Utsatte grupper og myndighetsreaksjoner mot politisk aktive”. Landinfo er ”Udlændingeforvaltningens fagenhed for landinformation”. Rapporten fra Landinfo findes på Flygtningenævnets hjemmeside med baggrundsmateriale vedrørende Syrien. I rapporten sammenfattes situationen for kurderne i Syrien således:
“Kurderne i Syrien udgør næsten ti procent af den samlede befolkning, men er ikke anerkendt som en særskilt mindretal. Det er forbudt at offentliggøre aviser og blade på kurdisk og bruge det kurdiske sprog i skoler. 300.000 kurdere har fået frataget deres statsborgerskab. Politisk aktive kurdere, herunder partimedlemmer, forfattere og menneskerettighedsforkæmpere, risikerer at blive arresteret og idømt fængselsstraffe på flere år. Kurdere, der deltager i politiske eller kulturelle fester, risikerer også at blive arresteret, men løslades normalt efter kort tids tilbageholdelse. Myndighederne anvender også andre former for indgreb over for politisk aktive, såsom at indkalde dem til afhøring, forsøg på at rekruttere dem som meddelere til efterretningstjenesterne, udrejseforbud, tab af borgerlige rettigheder, opsigelse og bortvisning fra universiteterne.”
Læs mere
• Human rights issues concerning Kurds in Syria, Fact finding-rapport fra Udlændingeservice m.fl., maj 2010
• Group Denial – Repression of Kurdish Political and Cultural Rights in Syria, Rapport fra Human Rights Watch, november 2009