Unge skal lettere kunne få dansk statsborgerskab
Institut for Menneskerettigheder kritiserer indfødsretsloven, der kræver at unge med ikke-nordisk baggrund, der er født i Danmark, skal gå samme svære vej til statsborgerskab som udlændinge.
De har gået i dansk vuggestue, børnehave og folkeskole. De har deltaget i det danske kultur-, fritids- og foreningsliv. De har levet lovlydigt og kender det danske folkestyre. Alligevel skal unge, der er født og/eller opvokset i Danmark, med forældre eller bedsteforældre fra et land uden for Norden, ansøge om statsborgerskab på linje med udlændinge, der er kommet til landet som voksne.
I strid med internationale forpligtelser Det er ikke rimeligt, mener Institut for Menneskerettigheder og slet ikke på linje med Den europæiske konvention om statsborgerret, der pålægger stater at lette erhvervelsen af indfødsret for personer, der er født i landet og har lovligt og fast ophold der. Konventionen gælder også personer, der inden deres 18. år i perioder har haft lovligt og fast ophold i landet (paragraf 6, stk. 4, litra e og f). – Den vanskelige vej til statsborgerskab er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, udtaler Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder. Instituttet har netop udgivet en 100 sider lang rapport Fremmed i eget land? Rapporten dokumenterer, at for unge, der er født og/eller opvokset i Danmark som børn af ikkenordiske forældre, har den danske statsborgerskabslovgivning svære konsekvenser.
Stramning fra 2004 bør slækkes Rapporten gennemgår retshistorien og påviser en voldsom stramning af indfødsretsloven i 2004, hvorved indfødte nydanskere har overordentligt svært ved at opnå statsborgerskab i Danmark. Ifølge indfødsretslovens paragraf 3 skulle unge mellem 18 og 23 år før 2004 opfylde ganske få krav opnå dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring til myndighederne om deres ønske om at blive statsborgere. I 2004 blev reglen i indfødsretslovens paragraf 3 ændret, så ikkenordiske unge ikke længere kunne opnå dansk indfødsret ved erklæring. På samme måde som personer, der er indvandret til Danmark som voksne, skal de herefter søge om at blive danske statsborgere ved lov. Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten, at indfødsretsloven ændres, så ikkenordiske unge på lige fod med de nordiske unge, der er født og/eller opvokset i Danmark, får let adgang til dansk statsborgerskab efter erklæringsreglen i indfødsretsloven. Læs rapporten her.