Det tager 100 år for atmosfæren at opsuge forurening, men kun nogle få dage og uger at hjælpe klimaudsatte befolkninger. Vi skal både stoppe udledning af drivhusgasser og samtidig yde nødhjælp og udvikling, siger Mikael Jarnvig fra DR Vejret.
Mikael Jarnvig har studeret vejret i 50 år og er både realist og optimist. Foto: Svend Løbner
- Vi skal stoppe udledningen af drivhusgasser, selv om det tager 100 år, før atmosfæren har opsuget forureningen. Men vil vi gøre noget nu og her, skal vi støtte organisationer, som hjælper de mest udsatte for klimaforandringernes konsekvenser. Derfor støtter jeg Mission Øst.
Det fortæller DR’s kendte vejrvært Mikael Jarnvig, der sammen med Mission Østs generalsekretær Betina Gollander-Jensen tilbyder et aktuelt klimaforedrag til kirker, foreninger og andre netværk over hele landet. Mikael Jarnvig kortlægger klimaudviklingen, og Betina Gollander-Jensen viser, hvordan Mission Øst hjælper udsatte befolkninger med at afbøde klimakatastrofer.
Klimaet bliver mere ekstremt
Mikael Jarnvig har som meteorolog beskæftiget sig med vejret i mere end 50 år. Han fastslår, at der i dag er så meget datamateriale, der dokumenterer de menneskeskabte klimaforandringer, at der ikke er nogen tvivl.
- Der bliver flere hedebølger, der bliver mere tørke, der bliver flere naturbrande, men også flere kraftige regnskyl, flere oversvømmelser og flere mudderskred. Alt sammen fordi, at kloden bliver varmere og varmere, vejret bliver mere ustabilt, og der er mere energi i atmosfæren, fordi der er mere fugtighed i luften, lyder analysen.
Flere mennesker vil dø af hedeslag
Hvis vi ikke nedbringer og i bedste fald helt stopper med at udlede drivhusgasser til atmosfæren, vil temperaturen vil blive ved med at stige, fastslår vejrværten.
- Vi får endnu flere tilfælde af tørke, flere hedebølger, endnu flere skovbrande. Og i de områder af kloden, hvor det er varmest nu, vil vi få mange flere mennesker dø af hedeslag. Tilsvarende får vi også flere voldsomme regnskyl, som medfører oversvømmelser, ødelægger landjorden og driver folk fra hus til hjem.
- Den slags ulykker og den slags vejrkatastrofer, de er femdoblet på bare 50 år, konstaterer han tørt.
Udviklingshjælp virker med det samme
Men der er også et glimt af håb forude, fortæller Jarnvig:
- Det bedste, vi kan gøre nu, er at hjælpe de fattige lande med at tilpasse sig til det nye klima. For ellers så risikerer vi, at klimakatastroferne bliver flere og flere og større og større, og det kommer til at koste mange menneskeliv.
- Selvom vi stoppede med at fyre olie, kul og gas af i morgen, så ville der gå årtier, nok også 100 år, før klimakatastroferne ville holde op. Imens vil nødhjælp og udviklingshjælp kunne hjælpe en udsat lokalbefolkning inden for samme år, som man sætter det i gang. En brønd i en landsby vil kunne give vand på ganske få dage eller uger.
”Jeg vil gøre en positiv forskel”
Derfor er Mikael Jarnvig frivillig ambassadør for Mission Øst, der netop hjælper lokalbefolkninger i blandt andet Tadsjikistan, Nepal og Afghanistan med at forebygge oversvømmelser og tilpasse dyrkningen efter de nye klimaforhold.
- Jeg vil gerne gøre en positiv forskel her i verden med mit liv, og jeg synes det er provokerende, så stor forskel der er på rig og fattig på kloden i dag. Det vil jeg gøre noget ved, og derfor har jeg valgt at støtte Mission Øst, fortæller Mikael Jarnvig.
Artiklen er skrevet i samarbejde med Mission Øst. Foredrag med Mikael Jarnvig og Betina Gollander-Jensen kan bestilles på kkr@missioneast.org.