Venskab i krigens virkelighed – på trods

Opdateret: nov. 26

Bogen ’Den skjulte alliance’ er en uundværlig ny oplysning i den noget ufuldkomne viden om besættelsestiden.


Illustration: Wix


Vi har brug for at vide meget mere om Anden Verdenskrig, end der blev fortalt i tiden efter fredsslutningen og begyndelsen af Den kolde Krig. Fortællingerne fra dengang var enkle, og under krigen har man selvfølgelig også haft en tydelig fornemmelse for hvem fjenden var, og hvor man skulle finde sine venner.

Syv uger for venskab – syv uger for modstand

Søren Peder Sørensens bog Den skjulte alliance dokumenterer ungarske soldaters syv ugers opbakning til dansk modstand mod nazisternes besættelse af Danmark – fra 24. marts til 11.maj 1945.

Bogen er fyldt med citater, billeder fra slutningen af Anden Verdenskrig og billeder der skal illustrere danske miljøer og mennesker. Bogen handler ifølge undertitlen om ”Et vestjysk sogns møde med de ungarske soldater under anden verdenskrig.” Der er billeder fra Ungarn – også fra den eftertid, som har husket os på de forfærdelige forbrydelser der fandt sted der.

Et af billederne viser et nyere monument: ”Skoene ved Donau” nær ved parlamentet i Budapest, der illustrerer tyskstøttede Pilekorsfolks mord på kvinder, mænd og børn, som de skød ned i floden, et monument som gør et uudsletteligt indtryk på den rejsende. Pilekorspartiet var, som bogen i en af sine glimrende noter forklarer, ”et af de mest brutale nazistiske regimer i Europa.”


I krigens første år frygtede man nazisternes sejr

Mange har i besættelsens første år troet at Hitler ville få succes med sine planer, og den anden diktator, Stalin, skal efter sigende have beundret ham, så der var ikke meget at håbe på for selvstændigt tænkende folk eller dem, der var specielt udset til at være vanviddets ofre. Der blev brugt våben som man ikke kan diskutere med.

At nazisternes svaghed og tilbagegang i dag er tydeligere, end den var for dem, der var midt i begivenhederne, skal ikke undre, og netop derfor er Den skjulte Alliance en nødvendig bog til oplysning, både materielt og mentalt. I slutningen vidste man nok hvor det bar hen, men man kunne ikke vide hvor nær befrielsen var – og hvem der ville bringe den.


Den ungarske bataljon var en sidste udskrivelse fra Nazityskland

For det var netop de sidste uger før nazismens sammenbrud, at Hitler i sin nød udskrev både gamle mænd og unge drenge – og altså også ungarske soldater, hvoraf en telegrafistbataljon på 500 mand kom til Lønborg-Vostrup ved Ringkøbing Fjord som tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste.

Der er tale om intet mindre end et mirakel at de kom til at stå på god fod med den lokale befolkning, og det er så spændende at læse om, at man ikke kan holde op før sidste side er læst. Enhver romanforfatter kan godt holde fri og lade realiteterne og dokumenterne tale for sig selv!

Her skal blot nævnes en enkelt af episoderne, begyndelsen på hele eventyret:

Pastoral omsorg for et forpint mandskab

Hovedpersonerne er kaptajn Zoltán Világi, der havde ansvaret for indkvartering af bataljonens mandskab, og præsten i Lønborg kirke, Anders Bork Hansen. Kaptajn Világi har fortalt at han ”følte sig ydmyget på sit lands vegne (….)”. I en samtale med Bork Hansen ”Kom Világis dybe foragt for tyskerne og for Pilekorspartiet til udtryk”, og Bork Hansen ”forstod at de stod på danskerne side. Han hørte en bøn om pastoral omsorg for sit forpinte mandskab.”


Et alvorligt dilemma

Men det faktum var jo tydeligt nok et dilemma for præsten: Han kunne nok stille kirken til rådighed for ungarerne, men han var forpligtet som sognets præst. ”Gik det an at holde en Gudstjeneste for dem?”

Bork Hansen er en dialogens mand og rådfører sig med sin ven, sognerådsformanden Laurids Thomsen, og med provst Poul Borre Gadegaard, og resultatet blev at mandskabet var velkommen i Lønborg kirke efter den ordinære gudstjeneste Langfredag.


Venskab mellem lokale og fremmede

Ved begyndelsen af postludiet ”sprang døren fra våbenhuset op, og en ungarsk soldat stak hovedet indenfor og så sig nysgerrigt omkring, og efter ham fulgte de alle, de nærmest væltede ind. En og anden ledte forgæves efter en statue af Jomfru Maria, den hellige Guds moder. Så faldt hans blik på krucifikset af den lidende Kristus, han stillede sig foran det, bøjede ærbødigt hovedet og gjorde korsets tegn, før han med huen i hånden vendte om for at slutte sig til de andre.”

Det vidunderlige ved denne beretning er at de fleste af de lokale kirkegængere blev i kirken. Lidelsesbevidstheden havde så at sige befæstet venskabet mellem de lokale og de fremmede: Når man kan hjælpe er de ikke længere fremmede.


Andre mere kendte hændelser er med

Man må ikke ødelægge så spændende en bog ved at fortælle for meget, men her skal dog nævnes at bombningen af Shellhuset spiller en rolle, at en nødlandet flyvemaskine kommer til at levere brændstof til modstandsbevægelsen, og at besætterne, der kommer for at tilegne sig benzinen, må erkende at de er blevet narret. Der kom selvfølgelig også et efterspil – i 1947 - som følge af de syv uger med dokumentation i Ministeriet for særlige Anliggender.

Endelig beretter bogen om de ungarske soldaters skæbne efter krigen. Der er nok til at give læseren en klump i halsen.

En beretning om frihed mod alle odds

Anders Bork Hansens første skepsis lod en breche stå åben, da han inviterede de ungarske soldater til gudstjeneste. De ungarske soldater viste ved deres holdning og handlinger deres afsky for nazismen.

Her var ikke tale om noget for noget. De to parter stod hver på sin faste grund, der var langt mere solid end den dogmatik, som de slutteligt begge frit bekendte sig til, fordi de havde mødt medmennesker, der havde brug for dem. Det gælder vel at mærke begge parter. Derfor står der på en mindesten ved Lønborg Kirke:


”I tak til menigheden i Lønborg

Der under 2. Verdenskrig modtog og så

Mennesket bag fjendens uniform.”


Alle disse vidnesbyrd er en beretning om at ingen diktatorer, ingen voldsregimer kan forhindre venskab i at slå rod og blomstre. Hverken dogmer eller ideologier kan finde næring, hvor den moralske frihed er grundlaget for rigtige menneskers levede liv.


En bog der skal læses

For som Anders Bork Hansen sammenfattede sine erfaringer, der kan blive fælles formaninger: ”Vil vi ikke arbejde for en ny ånd, ender vi med at arbejde for en ny krig.”

Når man har læst bogen, er det helt uforståeligt at man har kunnet undvære den viden og indsigt den bringer.

Læs bogen og fortryd at du ikke har gjort det før!


Søren Peder Sørensen:

Den Skjulte Alliance

Et vestjysk sogns møde med de ungarske soldater under Anden Verdenskrig

Forlaget SPANTOLA 2021