Verden risikerer ny apartheid: klima-apartheid
Af Svend Løbner, redaktør
Når verdens ledere på mandag den 23. september mødes til FN’s krisemøde om klimaet, får de at vide, at udviklingen med at begrænse udslip af drivhusgasser går den forkerte vej. Der skal investeres massivt i bæredygtig fødevare- og energiforsyning for om muligt at vende udviklingen.
Eksperter kalder udviklingen ”en alarmklokke for det internationale samfund”. Der skal investeres milliarder af dollars, hvis udviklingen skal vendes. Og det er den rige del af verden, der skal hjælpe den fattige.
Ellers står vi over for en ny form for apartheid: klima-apartheid, udtalte FN’s specialrapportør om fattigdom og menneskerettigheder Philip Alston allerede i sommer.
”Selv om fattige mennesker kun er ansvarlige for en brøkdel af drivhusgasserne, bærer de hovedparten af klimaforandringernes konsekvenser, mens de har de dårligste forudsætninger for at beskytte sig. Vi risikerer et ’klima-apartheid’-scenarie, hvor de velhavende betaler for at undslippe overophedning, sult og konflikt, alt imens resten af verden lades tilbage med lidelserne,” sagde han.
Verdens ledere bliver præsenteret for to rapporter mandag: FN-rapporten The Future is Now afslører, at 1 procent af verdens befolkning har sat sig på 33 procent af verdens velstand, mens den fattigste fjerdedel kun råder over 10 procent. Rapporten Adapt Now opfordrer den rige del til at investere 1.800 milliarder dollars og ser for sig, at denne investering på nuværende tidspunkt endda kan give et mangedoblet afkast.
Og hvad skal der så investeres i? Jo, systemer, der advarer lokalbefolkningen, når ekstremt vejr udløser tørke og oversvømmelser. Infrastrukturer, der kan holde til ekstremt vejrlig. Robuste afgrøder, der kan holde til perioder med tørke. Og vandreserver, der er sikre og tilgængelige.
Netop vandmangel kan i fremtiden udfordre sammenhængskraften i samfundene, medføre regionale konflikter og sende mennesker på flugt, advarer FN-rapporten: ”Klimaforandringer kan presse flere end 100 millioner mennesker i udviklingslande ned under fattigdomsgrænsen i 2050.”
Klimaforandringer rammer alle, når temperaturerne og havene stiger. Men fattige lande rammes dobbelt hårdt, fordi de ikke har råd til at gardere sig. Derfor skal rige lande punge ud nu.